Overlæger og yngre læger i Nordjylland siger nu også offentligt fra over for nedskæringer på regionens sygehuse. Ligesom i Midtjylland vil de have politikerne i dialog om, hvad der skal fravælges.
For halvanden måned siden skrev Overlægerådet i Region Midtjylland et åbent brev til regionspolitikerne i protest mod nedskæringer på sygehusene. Nu er det nordjyske læger, der gør det.
Overlægerådet og Yngre Lægerådet ved Aalborg Universitetshospital og regionens fællestillidsrepræsentant har i fællesskab skrevet et brev til regionsrådet under overskriften ”Blodige besparelser på sundhed i Region Nordjylland”.
Formand for Overlægerådet, Helle Laugesen begrunder over for Ugeskriftet brevet sådan:
”Der ligger en længe opsparet og tiltagende frustration blandt hospitalspersonalet over det konstante effektivitetspres, der har været i de senere år. Hidtil har det været to procent årligt. Nu er det fire procent. Og nu er man kommet dertil, at nok er nok”, siger hun og tilføjer, at brevet både henvender sig til Region Nordjyllands politikere og til landspolitikere.
Den igangværende sparerunde på alle regionens hospitaler medfører lukning af sengepladser. Det har flere konsekvenser, fremgår det af brevet, bl.a. er man på konstant overbelægning på de tilbageværende senge på medicinske og akutte afdelinger, der er problemer med at skaffe enestuer, der er ikke nok intensivpladser m.v.
”Det er uværdigt, at vi skal gradbøje patienternes rettigheder og vores lægefaglighed, fordi der ganske enkelt ikke er plads og tid til patienterne”, skriver lægerne.
Formand for Yngre Læger i Region Nordjylland, Anders Krog Vistisen, understreger, at brevet taler på hele regionens vegne:
”Det er et usædvanligt skridt, vi har taget, at skrive det brev, og det er ikke noget, vi plejer at gøre. Men det er et opråb, som har rod i alle lægers oplevelse af hverdagen på alle regionens hospitaler. Det har vundet genklang i alle lægegrupper og vi har udelukkende god respons på det – alle steder fra”, siger han.
I følge brevet løber personalet så stærkt, at de må arbejde overenskomststridigt - de overholder ikke hviletider og overskrider den maksimale belastning i vagterne. Det går ud over patienterne og den udrednings- og behandlingsplan, de skal have:
”En stor vagtbelastning medfører et behov for at prioritere og dermed altid at løse de mest akutte problemer først i forventning om, at den næste læge har tid til at skabe overblik og lægge en langsigtet behandlingsplan. De vagthavende læger på hospitalerne oplever desværre ofte, at belastningen er uforsvarligt stor, så både patientsikkerhed og arbejdsmiljø lider voldsomt”, står der i brevet.
Lægerne mener, at der kan opstå en række andre negative følger. Det kan gå ud over rekrutteringen, når arbejdsbelastningen er så stor. Og det kan modarbejde Aalborg Universitetshospitals status som universitetshospital fordi det modarbejder universitetskulturen.
Hovedopfordringen i brevet er:
”Vi opfordrer til, at man politisk specificerer og prioriterer, hvilke ydelser eller funktioner, der skal fravælges”.
Helle Laugesen forklarer:
”Vi vil gerne have en debat om hvad vi kan og hvad vi skal. Har vi råd til at gøre det, vi kan? Skal vi gøre, det vi kan, eller skal vi nogle gange lade være? Det er ikke bare noget, politikere bør forholde sig til, men også befolkningen.”
Hun peger for eksempel på, at der inden for de seneste 20 år er sket et skred i forhold til hvornår man behandler og hvornår man undlader det:
”Tidligere var der aldersgrænser for, hvornår vi foretog visse behandlinger. Man undlod for eksempel ofte at lave nye hofter til over 75-årige, eller give kemobehandlinger. Det samme gjaldt hjerteoperationer. På min afdeling har vi for nyligt lavet en hjerteklapoperation på en 92 årig, som når den er vel overstået, har en anden større operation i vente. Jeg siger ikke, at vi ikke skal, men det er et skred i behandlingstilbuddene, som vi må tale om. Både fordi det koster flere ressourcer og fordi en behandling måske alligevel ikke altid er det bedste for patienten i sidste ende. Det er bare det hurtigste for lægen at henvise til fremfor at tage sig den nødvendige tid til at tale med patienten om det.”
Lægerne kommer med flere konkrete og konstruktive forslag til, hvordan forholdene kan blive bedre. Der skal ikke skæres flere sengepladser bort, der er behov for flere. Der skal flere ressourcer til behandling og udredning. Samarbejdet med den private sektor skal blive bedre, fordi det befordrer korte indlæggelsestider. Endelig mener lægerne ikke, at den nye ledelsesfigur, som regionen har indført, der skal have fokus på patientforløb, er befordrende og de anbefaler, at antallet reduceres.
Læs brevet her.
