Skip to main content

»I Lægeforeningen er vi superglade for, at de nye lægeroller endelig er kommet.

Det har været en lang og inddragende proces, og der er investeret et meget stort og grundigt arbejde i at nå frem til, hvordan en læge anno 2026 skal se ud, og hvilke roller vi skal mestre«.

Det siger formand for Lægeforeningens udvalg om uddannelse Søren Niemi Helsø, og han fortsætter:

»Det har været et ønske, at man kom væk fra, at lægerollerne alene blev brugt til at opbygge et CV, når man skal søge en intro-, uddannelses- eller speciallægestilling, men at de i højere grad bliver et værktøj til at guide hver læge igennem sin karriere«.

Noget af det vigtigste for Lægeforeningen har været, at lægens rolle som akademiker, der arbejder ud fra den videnskabelige metode, stadigvæk er hjørnestenen i lægefaget.

»Og derfor er jeg også rigtig glad for, at den nye rolle som udvikler i høj grad baserer sig på den forskningsbaserede tilgang til behandling og diagnostik.

At akademiker er sløjfet som selvstændig rolle, gør mig ikke noget, da den nye rolle som udvikler også rummer akademikeren.

I det hele taget kan man sige, at det, der er røget ud, stadig er indeholdt i de nye roller – blot under andre navne. Titlerne på rollerne er skåret til, men når man læser ned i indholdet af hver eneste titelrolle, indeholder de jo stadigvæk elementer fra de gamle lægeroller«.

Det er heller ikke en torn i øjet, at medicinsk ekspert er erstattet af lægefaglig beslutningstager:

»Nej, for ekspertrollen er fortsat en del af den nye rolle.

Derimod er det godt, at der lægges vægt på lægens evne til at skabe relationer til både patienten – som det vigtigste – og i høj grad også på tværs af ens egen faggruppe og til andre faggrupper.

Man kan være nok så dygtig medicinsk, men gode patientforløb fordrer gode relationer«.

Et enkelt hår i suppen

Søren Niemi Helsø hilser det også velkommen, at der er fokus på bl.a. lægers mentale sundhed, psykologisk tryghed og feedback:

»At være læge handler også om at skabe en tryg arbejdsplads. Både for ældre og yngre kolleger og for andre faggrupper. Jeg kan derfor kun være yderst tilfreds med, at det er indeholdt i lægerollerne, at man har et medansvar for at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø«.

At sundhedfremmer er blevet til samfundsorienteret, falder også i god jord:

»Det er positivt, at det samfundsfaglige perspektiv er fremhævet. At det ikke er begrænset til, at man skal huske at motivere en ryger, som man f.eks. møder i sin praksis til rygestop.

Men at man som læge nu også skal se sig selv og sin egen måde at agere på i et større perspektiv«.

Men én ting undrer dog Søren Niemi Helsø:

»Jeg står helt uforstående over for, at vi fortsat har to forskellige sæt lægeroller: ni roller, når man går på universitetet, men syv lægeroller, når man er blevet læge.

Det giver ingen mening, og jeg er ærgerlig over, at vi i et så lille land som Danmark ikke har det samme antal lægeroller præ- såvel som postgraduat.

Det er ikke holdbart, at man kompetencemæssigt bliver vurderet på en måde, mens man går på universitetet, og på en anden måde, når man er blevet læge. Det kan godt skabe en vis inkongruens.

Når det er sagt, er jeg meget glad for, at der nu endelig er sat punktum for arbejdet med lægerollerne. For sammen med de nye specialebeskrivelser er de forudsætningen for, at vi kan komme i gang med at få lavet målbeskrivelser for specialerne.«