Nye lægeroller: Lægen anno 2026 skal spille på flere strenge

Rollen som medicinsk ekspert er afløst af den bredere funderede lægefaglig beslutningstager.

Og rollen som leder fylder mere.

Det er blot et par af de ændringer af de syv lægeroller, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet.

De moderniserende lægeroller er et led i revisionen af den lægelige videreuddannelse og skal matche de opgaver, man som læge skal kunne løse i sundhedsvæsenet, i takt med at sundhedsreformen implementeres.

Det er ikke en total makeover, men lægerollerne er ændret i et omfang, så de er blevet mere handlingsanvisende og dermed gerne skulle være lettere for den enkelte læge at omsætte i hverdagen.

Rollerne beskriver i langt højere grad end tidligere, hvordan lægen skal agere i komplekse systemer og relationer, og ikke bare hvilke funktioner og kompetencer lægen skal kunne mestre.

Og så er AI, patientinddragelse, trivsel, psykologisk tryghed og bæredygtighed blandt nye fokuspunkter i flere af rollerne.

»På nogle måder vil det, vi nu kommer med, måske af nogen opfattes som omvæltende. Men det egentlige omvæltende er i høj grad den proces, der er gået forud. De mange samtaler og refleksioner sammen med et hav af interessenter har igangsat en vigtig diskussion om, hvad det er, vi mener med de ord, vi anvender i rollebeskrivelserne.

Og ligesom vi diskuterede de gamle lægeroller, kommer vi formentlig også til at diskutere de nye«, siger Claus Malta, enhedschef for Uddannelse i Sundhedsstyrelsen.

Lægerollerne siger ikke kun noget om, hvad man som patient berettiget kan forvente af en læge.

»Den store udfordring har været at få lægerollerne integreret i de konkrete læringssituationer. Og derfor har vi lagt os i selen for at få beskrevet nogle roller, der er mere uddybende og handlingsanvisende, så det bliver klart for den enkelte, hvilke kompetencer, adfærd og værdier man forventes at udvise. Helt fra den kliniske basisuddannelse til afslutningen af karrieren.

Vi ser gerne, at lægerollerne ikke mestendels hentes frem, når CV’et skal opdateres, men at lægerollerne også opleves som relevante, når f.eks. den seniore læge skal vælge efteruddannelse,« siger Claus Malta.

Lægefaglig beslutningstager – før medicinsk ekspert

Mens den gamle rolle som medicinsk ekspert havde fokus på lægens faglige viden, færdigheder og ekspertise i den kliniske hverdag, flytter den nye rolle som lægefaglig beslutningstager tyngdepunktet til den lægefaglige dømmekraft.

Lægen »ser patienten som et helt menneske og tilpasser diagnostik og behandling til den enkeltes behov og forudsætninger – både i forbindelse med til- og fravalg af behandling«.

Patientens ønsker og behov skal lægen se i forhold til risikoen ved og nytten af en behandling og i forhold til de ressourcer, der er til rådighed.

Det er en udvidelse af ekspertrollen fra »at kunne diagnosticere og behandle« til »at kunne træffe kvalificerede beslutninger i et komplekst sundhedsvæsen«.

»Vi vil gerne understrege, at man ikke blot er en ekspert, der identificerer sig med sit eget snævre ekspertområde. At være læge er bredere end at være ekspert: Man ikke blot foretager analysen og stiller diagnosen, men tager det ansvar på sig, der består i at lægge en plan sammen med patienten.

Så det er ikke kun en semantisk forskel,« siger Claus Malta.

Leder – før leder/administrator/organisator

Den nye lederrolle lægger ikke kun vægt på det personlige lederskab, ledelse af andre, administrativ ledelse, faglig ledelse etc.

Det er fortsat en del af lederrollen.

Men i den opdaterede version tager man »lederskab og træder i karakter, også uden formel titel«.

Der er altså mindre fokus på »administrator/organisator« som funktion og mere på lederskab som noget, der udøves i alle dele af lægearbejdet.

Lægen skal som leder veksle mellem detaljefokus og helikopterperspektiv og udvise »ansvar for kvalitet, ressourceanvendelse og patientsikkerhed«.

Ligesom lægen skal bidrage til trivsel og psykologisk tryghed og til, at kolleger udvikler sig«, hedder det i beskrivelsen.

»Lederrollen er den, der har været mest diskuteret. Og at vi er endt med at kalde rollen slet og ret ,leder’, er egentlig modigt. For er det at være læge som udgangspunkt et lederjob? Det er en stående diskussion.

Men vi siger, at det at være leder ikke nødvendigvis indebærer, at man bestemmer over andre. At påtage sig at gennemføre beslutninger, der er bestemt oppefra, er også at udvise lederskab,« siger Claus Malta og fortsætter:

»Vi ser ind i en fremtid, hvor læger på hospitalerne skal lede gennem andre og på afstand. F.eks. ved at sikre, at patienter i kommunen får den rette sår- eller antibiotikabehandling. Det kræver nye kompetencer, som lægen kommer til at skulle øve sig på. Og her passer den nye lægerolle fint ind.«

Samfundsorienteret – før sundhedsfremmer

I 2013-udgaven skulle lægen vejlede, rådgive og motivere det enkelte individ, så det kunne tage ansvar for egen sundhed. Som samfundsorienteret handler det også om at have øje for, hvordan ulighed, social marginalisering, klima og miljø påvirker sundhed og behandlingsmuligheder, og hvad lægens ansvar er i den sammenhæng.

F.eks. forventes det, at lægen skal formidle sin lægefaglige viden bredt, bl.a. ved at kvalificere den offentlige debat.

»Man skal forstå, at man som læge også er en del af en stand og en organisation og ikke bare er sig selv og sin patient – at man også har pligt til at byde ind med sin lægefaglige viden og blande sig,« siger Claus Malta.

Læringsorienteret – før akademiker/forsker og underviser

Mens 2013-udgaven samlede akademiker/forsker- og underviserrollen i én, er den i 2026-udgaven kløvet i to og samtidig gjort langt mere handlingsorienteret.

Rollen som læringsorienteret handler primært om ansvar for egen livslang læring og kompetenceudvikling samt ansvar for, at der sker feedback, supervision etc. Men også ansvar for, at der hersker psykologisk tryghed i det kliniske læringsmiljø, og at der er plads til refleksion:

»Det sidste betyder meget for mange, og derfor skal det perspektiv selvfølgelig med i en opdatering af rollerne,« lyder det fra Claus Malta, inden han vender sig mod den livslange læring:

»At gå professionelt til sin egen læring – herunder rollen som vejleder – kører faktisk ret godt. Det vidner inspektorbesøgene bl.a. om. Men derfor skal det fortsat prioriteres.

Langt de fleste – også de seniore læger – har godt af løbende at efteruddanne sig i det hele og ikke kun i den yderste ,spids’. Det skal nogle læger, men ikke alle. Derimod bør alle vide, hvad den nyeste behandling er for lungebetændelse og urinvejsinfektion, for det er det, patienterne har, uanset hvilken afdeling de ligger på,« siger Claus Malta.

Udvikler – før akademiker/forsker og underviser

Lægen skal være en aktiv udvikler af sundhedsvæsenet ved at praktisere kritisk tænkning, forskning, evidensbaseret praksis og ved at deltage i kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde på flere niveauer, implementering af ny teknologi og brug af AI.

Claus Malta: »Den gamle forskerrolle har nærmest været begrænset til, at man skrev sine publikationer på CV’et, og den praksis har låst rollen fast.

Den har ikke inkluderet den daglige kvalitetsudvikling, og det er en skam. For at udvikle og forfine det, vi foretager os i det daglige, er mindst lige så vigtigt.

Det betyder ikke, vi tager afstand fra den rene forskerrolle. Forskning optræder mange gange i teksten, ligesom behandling, uddannelse og medicinsk pædagogik selvfølgelig fortsat skal være forskningsbaseret«.

Relationsskaber – før kommunikator og samarbejder

Rationalet bag at lægge kommunikator- og samarbejderrollerne sammen er bl.a., at det at kunne kommunikere og samarbejde er hinandens forudsætning: Kan man ikke det ene, kan man heller ikke det andet.

Og hvor den gamle rolle som kommunikator handlede om at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller »i respektfuld dialog«, er kommunikation nu blot ét af flere midler til at skabe relationer. Andre er f.eks. nærvær og aktiv lytning.

Lægen skal møde patienterne med »nysgerrighed og empati« og skal formå at skabe tillid og tryghed i mødet med både patienter og kolleger.

Derudover skal man både efterspørge, anerkende og inddrage andres faglige viden, kompetencer og perspektiver, sikre sammenhængende patientforløb og være tovholder, der »forbinder mennesker og sektorer«.

Professionel

Rollen som professionel har som i 2023-udgaven fokus på, at lægen handler i overensstemmelse med lægeløftet, lægeetiske principper og lovgivningen, og om at lægen udøver sit virke med integritet, ansvarlighed og respekt for patienter, kolleger og samfundet i sin helhed.

Men i den opdaterede rollebeskrivelse udvides professionalismebegrebet til også at omfatte arbejdet sammen med kollegerne i dagligdagen. Det handler helt konkret om at indgå i vagtfællesskab, støtte kolleger og bidrage til god trivsel og tone.

Yderligere handler professionalisme også om at tage vare på egen trivsel, udvise selvomsorg, regulere egne følelser og være og »arbejde på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv for sig selv og andre«.