Content area

|

Nye måder at sundhedsformidle til børn forbereder dem til mødet med sundhedsvæsenet

Læger målretter sundhedsformidling til børn ved hjælp af bamser i fjernsynet og fiktive figurer på YouTube. At være læge strækker sig i dag også ud over digitale platforme, og lægerne forsøger at nå børnene der, hvor de befinder sig. Det er en ny dimension af lægelivet og er en del af at være sundhedsfremmer, siger bamselægen, og Læger Formidler ser det som en lægefaglig opgave at være til stede digitalt og kæmpe imod misinformation på sociale medier.
Sandra Meinich Juhl har udover sit arbejde som læge også en tjans som bamselæge på DR Ramasjang, hvor hun hjælper bamser, der er syge eller er kommet til skade. Hun behandler bamser, som hun ville behandle børn, og dermed får børnene et indblik i, hvordan det er at komme på hospitalet. Foto: Claus Boesen.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

Kuvøsen varmer den lille krop, og en sonde bringer modermælk gennem næsen ned i maven, fordi babyen er for svag til selv at sutte hos sin mor.

Russi er for tidligt født og skal have 20 ml mælk otte gange om dagen, står der i journalen. Lægen holder øje med vejrtrækning og puls. Overvågningen viser, at Russi trækker vejret 28 gange i minuttet, og pulsen er 119. Og det ser altså godt ud for nu.

I virkeligheden har Russi ingen puls, og hun trækker slet ikke vejret, for hun er en lillebitte hvalbamse af 100% polyester, ligesom sin mor.

Vi befinder os midt i et afsnit af den nyeste sæson af Bamselægen på Ramasjang, hvor barnet Vega er med bamselægen Sandra Meinich Juhl på stuegang.

Bamselægen, som har kørt siden 2018 og netop har lanceret en app, er et eksempel på nye måder at bruge sin lægefaglighed på, når det gælder sundhedsformidling til børn.

Flere læger er nemlig enige om, at en afdramatisering af mødet med læger og sundhedsvæsen gavner børnenes oplevelse af at gå til lægen, det mindsker frygt og giver dem en øget bevidsthed om krop og sundhed.

Lægen bag Bamselægen er Sandra Meinich Juhl. Hun har haft en introstilling i pædiatri på Herlev Hospital og er nu i en introstilling i anæstesiologi samme sted.

Og der er en god grund til, at bamselægen netop er en læge og ikke en skuespiller, siger hun.

»Det bliver meget levende og naturligt. Det er nemt for mig, jeg gør jo bare det, jeg plejer at gøre med en patient«, siger hun.

Børn fortrolige med læger

Brug af bamser og legetøj til at fremme børns fortrolighed med sundhedsvæsenet fylder flere steder.

Der findes f.eks. også Bamsehospitalet®, som drives af frivillige læge- og sundhedsstuderende. Her kommer børnene også med deres bamser, som bliver undersøgt, og formålet er at afmystificere og præsentere de yngste for sundhedsvæsenet på en sjov og lærerig måde, lyder det på hjemmesiden.

På Kolding Sygehus kan børn via et legeunivers forberede sig på MR-skanning blandt andet via en app hjemmefra samt en miniskanner, hvor børnene kan skanne figurer, når de ankommer til skanning. På den måde bliver MR-skanning sjovt og ikke farligt.

På Kolding Sygehus kan børn via et legeunivers forberede sig på MR-skanning blandt andet via en miniskanner, hvor børnene kan skanne figurer, når de ankommer til skanning. Foto: Kolding Sygehus.På Kolding Sygehus kan børn via et legeunivers forberede sig på MR-skanning blandt andet via en miniskanner, hvor børnene kan skanne figurer, når de ankommer til skanning. Foto: Kolding Sygehus.

Inden afdelingen fik iværksat projektet, blev 57% af børnene i alderen 4-6 år bedøvet for at få foretaget en MR-skanning. Efter implementeringen var det blot 5%, oplyser Tine Abildgaard Johannesen, konstitueret afdelingsradiograf ved Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus. Og der var ingen forskel på den diagnostiske brugbarhed, understreger hun.

Et nyt studie viser desuden, at der er stort potentiale i at inddrage leg i behandlingen. Studiet har gennemgået videnskabelig litteratur om leg på hospitalet fra de seneste 20 år, og forskerne konkluderer, at området skal systematiseres, og videndelingen styrkes, hvis man vil opnå det fulde udbytte, siger Line Klingen Gjærde, læge ved Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

Bamselægen er for børn på 4-8 år. Hun bor i landet Ramasjang, som er et land kreeret af DR. Der bor alle de kendte børneværter, som børnene kender fra fjernsynet, f.eks. Hr. Skæg, Motor Mille og Onkel Reje.

Bamselægen passer på alle børns bamser, hvis de bliver syge. Børn kan i programmet ringe til Bamselægen, som henter bamse og barn i en ambulance, bamselancen, og kører på hospitalet. Der får barnet lov til at være bamselægens assistent og er med til at finde ud af, hvad bamsen fejler.

Tal fra DR Medieforskning viser, at den nyeste sæson er set af 120.000 på DRTV siden premieren sidste sommer. Dertil kommer seere på Ramasjangs flow-kanal, hvor omkring 30.000 har set med i gennemsnit, oplyser DR.

Hele idéen bag er at klæde børnene på til at møde sundhedsvæsenet, forklarer Sandra Meinich Juhl.

»Det giver børn en idé om, hvad det at gå til lægen går ud på, og ikke på en belærende måde, men helt i øjenhøjde med børnene, fordi børnene er med til at være læge for bamsen«.

I Bamselægen bliver børnene præsenteret for helt almindelige sygdomme, som børn også vil opleve, hvis de kommer til lægen. Bamserne kan også fejle mindre almindelige ting som f.eks. blindtarmsbetændelse.

  • Vi blæser ikke sæbebobler ind i blodårerne på bamserne. Det er medicin, der fungerer, som det ville gøre i virkeligheden, og vi gør tingene i den rigtige rækkefølge.

Sandra Meinich Juhl, bamselæge

Børnene kommer også med på stuegang, hvor de møder en gammel hare, der ikke har langt igen, en for tidligt født hval og en kanin med kræft. Den får kemoterapi, og læge og barn ser på en skanning af benet, der viser, at kræftknuden er blevet mindre.

»Børn hører ordet kræft mange steder. Afsnittet om kræft er jeg stolt af, det er vellykket. Vi taler om, at bamsen nok skal blive rask, men at det er også en alvorlig og farlig sygdom. Jeg fik en mail efterfølgende fra en mor til et barn, hvis far havde fået et sarkom i benet. Præcis det, som bamsen fejlede. Hun skrev, at de havde set afsnittet mange gange, og de havde vist det i klassen. Jeg tudede, da jeg læste mailen, for det var så vildt, at hun havde overskud til at skrive til mig«, siger hun og fortsætter:

»Jeg kan godt sidde og have idéer og tanker om, hvad folk har brug for, men det er slet ikke sikkert, at det er rigtigt. Det var en familie i dyb krise, og jeg føler mig privilegeret ved at være i en situation, hvor jeg kan nå ud til så mange mennesker og måske gøre en forskel«.

Ærlighed

Ud over at børnene bliver klædt på, lærer de om kroppen.

»Jeg fortæller om, hvordan nyrerne virker, og vi har også en professor på bamsehospitalet, som fortæller på en farverig måde om, hvordan kroppen og kemo fungerer. Børnene skal føle glæde ved at have sådan en krop, der kan alle mulige ting. Så kan det være, at de får lyst til at passe godt på den«.

Ifølge Sandra Meinich Juhl handler god sundhedsformidling til børn først og fremmest om ærlighed.

»Man skal ikke lade, som om noget er på en anden måde. Man skal tage dem alvorligt, for børn hører meget, og de forstår mere, end de voksne tror. Hvis man vil tage et emne op, skal man tage børnene alvorligt og fortælle sandheden om det«.

Samtidig skal det være sjovt. De skal selv have lyst til at se det, og det er det svære rent produktionsmæssigt. Det skal ikke være pligt, siger hun.

»Det har været sjovt at samarbejde med tv-folk, for de er dygtige til at lave sjovt fjernsyn for børn, og det har affødt nogle sjove diskussioner. Jeg har f.eks. sagt, at man sjældent ville skanne et barn med en simpel hjernerystelse, men tv-folkene huskede mig på, at det var en bamse, jeg stod med. Jeg sneg mig udenom i programmet ved at sige, at vi nogle gange gør tingene lidt anderledes med bamser end med børn. Jeg kan ikke holde det ud, hvis jeg skal gøre noget, der er meget fagligt anderledes. Børnene skal ikke tro, at de får den fulde pakke med skanninger og drop, når de kommer på hospitalet, fordi bamserne får det. I sundhedsvæsenet prøver vi jo faktisk at gøre så lidt som muligt ved børnene. Men det ville være et kedeligt afsnit«, griner hun.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at det er lidt fjollet, at du bruger din tid og lægefaglighed på det her?

»Ja, det forstår jeg godt. I pædiatrien oplevede jeg, at mine kolleger syntes, at jeg var lidt sej. Men i anæstesien synes folk, at det er lidt underligt«, griner Sandra Meinich Juhl og fortsætter:

»De lagde hovedet lidt på skrå og syntes, at det var lidt sødt. Men det var ikke sejt. Anæstesilæger kører i ambulance, mange har været i militæret, i forsvaret og er nogle seje læger. De syntes ikke, at det var en dårlig ting, men de undrede sig over, at jeg havde lyst til at danse og synge på tv«.

Hun er ligeglad med, hvis nogen synes, at det er fjollet, siger hun.

»Jeg synes, at det er sjovt, og det er vigtigt. Det er ikke kun underholdning. Det betyder noget for børnene, når de kommer ind på hospitalet. Men hvis nogle synes, det er spild af tid, må de gerne det. Det er der meget, der er, når man ser det udefra – også meget forskning. Men når man er i det, giver det mening«.

Det er vigtigt for hende, at det er nogle saglige programmer.

»Vi blæser ikke sæbebobler ind i blodårerne på bamserne. Det er medicin, der fungerer, som det ville gøre i virkeligheden, og vi gør tingene i den rigtige rækkefølge. I Bamselægen kan vi også tale om, at noget kan være ubehageligt, men så taler vi om, hvad vi kan gøre«.

Hvorfor er bamselægen en lægefaglig opgave?

»Dem, der er i tv-branchen, kan ikke gøre det. De kan ikke lave det uden at have en læge. De kunne have en konsulent, men det er meget svært at fake sig til at være læge, især når man ikke arbejder ud fra et stringent skrevet manuskript, men over for et barn, der kan finde på at stille alle mulige og umulige spørgsmål undervejs i optagelsen. Det ville ikke blive godt«.

Sundhedsfremmer

Hun fortæller, at bamselægen er en del af at være sundhedsfremmer – en af de syv lægeroller, hun tager på sig og tager alvorligt.

»Vi har et ansvar for at formidle til samfundet, hvordan man lever et sundt liv, og formidle til raske mennesker: Hvad det vil sige at være syg? I virkeligheden ville jeg ønske, at vi var endnu bedre til det, f.eks. over for politikerne, fordi de nogle gange tager beslutninger, hvor jeg som læge tænker, at de slet ikke ved, hvad det vil sige at være rigtig kronisk syg. Og der har vi et medansvar i forhold til at formidle«.

Er du bekymret for, at programmet bliver en forsimpling af læge-patient-forholdet?

»Det er en forsimpling. Bamselægen fikser det hele i Ramasjang. Hun kan både køre ambulance, bedøve og operere. I virkeligheden møder børnene mange forskellige læger. Det er præmissen for programmet, for det bliver forstyrrende for børnene, hvis der er for mange informationer. Børn behøver ikke blive konfronteret med sundhedsvæsenets økonomiske problemer med ventetider og lægemangel. Men jeg siger nogle gange, at der er mange andre, der venter, og man kan også se bamser på gangene, der venter. Det skal ikke være rosenrødt, men vi må tage en ting ad gangen«.

Læger Formidler breder sig digitalt

At fortællingen ikke skal blive for rosenrød, ligger også Læger Formidler på sinde.

»Vi vil ikke lægge skjul på, at visse procedurer kan gøre ondt. Vi lægger vægt på, at det er ufarligt at gå til lægen, og at f.eks. et stik er hurtigt overstået«, siger Ida Biering-Sørensen, læge og medstifter af Læger Formidler.

Læger Formidler kommunikerer ikke til børn via bamser i fjernsynet, men ved hjælp af to fiktive figurer, YouTube-stjernerne Popsi og Krelle, som de fleste små børn og deres forældre kender.

Læger Formidler har sammen med YouTube-stjernerne Popsi og Krelle lavet serien Hos lægen med Popsi og Krelle, som skaber en god stemning omkring at gå til lægen. Foto: Popsi og Krelle, POK ApS.Læger Formidler har sammen med YouTube-stjernerne Popsi og Krelle lavet serien Hos lægen med Popsi og Krelle, som skaber en god stemning omkring at gå til lægen. Foto: Popsi og Krelle, POK ApS.

Her er målgruppen lidt yngre end hos Bamselægen. Mange af Popsi og Krelles tidligere videoer, som blandt andet består af traditionelle fagtesange, har op mod otte millioner visninger på YouTube.

Serien »Hos lægen med Popsi og Krelle«, som er lavet i samarbejde med Læger Formidler, hvor Malene Nøhr Demant og Ida Biering-Sørensen har været primus motorer, blev lanceret i foråret 2021 og består af seks sange og musikvideoer. Sangen »Et lille stik«, der handler om at blive vaccineret, har over 900.000 visninger.

Læger Formidler når altså også børn og deres forældre på andre måder, end hvad læger traditionelt gør.

Ida Biering-Sørensen forklarer, at det er vigtigt for læger at være til stede på sociale medier som f.eks. YouTube, fordi der hersker så meget misinformation om sundhed og sygdom derude.

»Folk finder efterhånden deres sundhedsinformation på sociale medier fra blandt andet influencere og selvudnævnte sundhedsguruer. Derfor så vi et behov for, at læger med videnskabelig tilgang også var på de sociale medier og blandede sig i debatten. Man kan sige, at vi blev en slags influencerlæger for på den måde at kunne nå de folk, der færdes på sociale medier og får deres sundhedshedsinformation derfra«.

Afmystificering

Selve Læger Formidler udsprang af et ønske om sundhedsformidling til først og fremmeste forældre og har eksisteret siden 2016.

»Idéen kom, fordi vi kunne se på blandt andet børneafdelingerne og i almen praksis, at flere forældrene var utrygge, når deres børn blev syge. De vidste ikke, hvad de skulle kigge efter hos deres børn, og hvordan de skulle vurdere dem. Som forældre kan man hurtig stirre sig blind på en temperatur i stedet for at se på hele barnet. Derfor lavede vi en vurderingscirkel: SAFE, et redskab til forældre. Siden hen har vi lavet podcast, film og formidlet skriftligt med blogindlæg«.

Sundhedsformidling til børn er vigtig, både i forhold til sygdomme og sygdomsforebyggelse og i forhold til formidling omkring at gå til lægen, mener Ida Biering-Sørensen.

»Vi har hele tiden haft i tankerne at formidle til børn. Der var et behov, da vi tog kontakt til Popsi og Krelle for over tre år siden. Oftest når børn går til lægen, er referencerammen ,Totte går til lægen’ fra 1991. Det er en rigtig god bog, men der er sket meget siden da. Vi følte, at der var brug for en opdateret version specielt til de helt små børn, især fordi vi oplevede en øget mistillid til læger og sundhedsvæsen i blandt andet mediedebatten. Nogle børn er måske bange, deres intimsfære overskrides, og det kan føles som et overgreb, fordi de ikke ved, hvad der skal ske«.

Formålet med samarbejdet med Popsi og Krelle var derfor at afmystificere det at gå til lægen, procedurerne, instrumenterne hos lægen.

Hvorfor ser du det som en lægefaglig opgave?

»Når vi taler sundhedsformidling til børn, skal der være nogle læger indover. I et samarbejde som det, vi har med Popsi og Krelle, er der nogle, der har ekspertisen til at lave det sjovt og spændende, og vi har den faglige baggrund. Vi kan også påpege problemerne fra klinikken, og hvor de opstår. Vi ser sammen på, hvordan vi bedst kan løse problemerne for børnene«.

Videoerne er primært henvendt til de helt små børn på 0-4 år, hvor bøger om emnet måske kan blive for abstrakt, men de forstår sange og fagter og kan se, at der er god stemning, og at det ikke er farligt at gå til lægen. Desuden har det været vigtig for os, at det var troværdigt, uden f.eks. kæmpestore sprøjter, påpeger Ida Biering-Sørensen.

Er I bekymret for, at et samarbejde med to figurer og YouTube-stjerner kan udvande Læger Formidlers image?

»Vi har selvfølgelig en forpligtelse over for vores følgere og sikre, at det samarbejde, vi laver, er baseret på videnskab. Vi kan være bekymrede for, at vi laver et samarbejde med f.eks. influencere, der går på kompromis med fagligheden. Vi blåstempler jo også de her mennesker. Men samtidig vil vi gerne nå ud til mennesker og børn, som ikke normalt følger os eller måske ikke kender til os, og så bliver vi nødt til at lave samarbejder. Popsi og Krelle er efterhånden blevet meget store, og det er derfor en oplagt mulighed for at få vores budskaber ud til de helt små børn og deres forældre«.

Du siger, at I vil afmystificere det at komme til lægen, men er det overhovedet muligt – vil børn ikke altid være lidt bange for at komme til lægen?

»Jo, og vi kan ikke nå alle. Men hvis vi kan hjælpe nogle børn og forældre med at bliver mere trygge, er det en succes«.

Der er sikkert mange, der kan huske, at de var bange for at gå til lægen som børn, men de har klaret sig fint. Hvorfor er frygt et problem, som læger skal løse?

»Det er sværere at undersøge et barn, der ikke vil undersøges. Nogle gange bliver det ikke grundigt nok, hvis barnet er utrygt ved at blive undersøgt. Hvis børnene er trygge, bliver det mere grundigt, det bliver en bedre undersøgelse og dermed også en bedre behandling. Det bliver både nemmere for lægen og for barnet. Og det er supervigtigt, at børn kommer til lægen«, siger Ida Biering-Sørensen.

Sandra Meinich Juhl er 35 år og arbejder til daglig i en introstilling i anæstesiologi på Herlev Hospital. Foto: Claus Boesen.Sandra Meinich Juhl er 35 år og arbejder til daglig i en introstilling i anæstesiologi på Herlev Hospital. Foto: Claus Boesen.

Tilbage hos Bamselægen sætter Sandra Meinich Juhl en stor sprøjte fast på sonden. Vega doserer mælken, to gange 10 ml.

Mælken løber stille og roligt ned igennem sonden, og læge og assistent flytter den for tidligt fødte hval over til moderen, putter hende under dynen og lader så familien være i fred. Det er vigtigt, for småbitte for tidligt fødte hvaler er følsomme og har brug for ro.

Bamselægen kan ses på DR Ramasjang og på DRTV, Popsi og Krelle kan findes på YouTube

Se video om Bamselægen:

Læs også:

Unge læger tager kampen op med misinformation

Mit liv som bamselæge

Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar