Nye opgaver i almen praksis – men de skal forhandles først

Nu er dosmersedlen for almen praksis – den nationale opgavebeskrivelse – landet fra Sundhedsstyrelsen.

Stik imod anbefalingen fra både PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) er der kommet nye opgaver til i basisbeskrivelsen, som alle praktiserende læger skal leve op til, allerede fra januar 2027. De praktiserende læger skal bl.a. varetage demensudredning, opfølgning efter kræftforløb og pakkeforløb for patienter med kronisk sygdom.

PLO havde i sit høringssvar ellers peget på, at opgaverne først kan varetages i almen praksis, når de er blevet flere praktiserende læger.

»Vi bliver lidt flere praktiserende læger i år, men slet ikke nok«, lyder det fra Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Han er alligevel fortrøstningsfuld. De nye opgaver bliver nemlig ikke til noget, før der foreligger en aftale mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

»Det er vigtigt for os, at centrale områder som tilgængelighed og åbningstider i basisfunktionen ligner det, vi har i dag«, siger han i en overordnet kommentar til opgavebeskrivelsen.

»Med sundhedsreformen skal vi som praktiserende læger påtage os en større rolle i sundhedsvæsenet. Det vil vi også gerne, når ressourcerne og lægerne følger med, og det skal vi forhandle om«, lyder det fra Jørgen Skadborg.

Han siger, at PLO har til gode at se planer for, hvordan de praktiserende læger skal kunne varetage de nye opgaver.

»Det er jo ekstra opgaver, og det giver sig selv, at vores aftale med det offentlige skal afspejle det ekstra arbejde, som vi skal udføre. Ellers kommer opgavebeskrivelsen jo ikke videre«.

Ud over honoreringen handler det også om, at efteruddannelse, kvalitetssikring og det nødvendige forskningsmæssige grundlag for opgaveløsningen er på plads.

Går på med krum hals

Et helt særligt fokusområde for PLO er, at de praktiserende læger skal honoreres for tværsektorielt samarbejde og konference, som store dele af sundhedsreformen bygger på, når opgaver skal flyttes ud, og sygehusene skal vende sig ud mod bl.a. praksissektoren. Et område, som det hidtil ikke har været muligt at indgå aftale med regionerne om.

»Det er en overligger for hele sundhedsreformen, at vi i højere grad skal koordinere og samarbejde med andre aktører. Men der er ingen aftalemæssige vilkår, der dækker det i dag. Når vi ringer for at konferere en patient, så får de andre honoreret deres tid, men vi gør ikke. Den ubalance er vi nødt til at rette op på. Det, har vi en stensikker forventning om, sker, hvis vi overhovedet skal nå i mål med denne aftale«, siger Jørgen Skadborg.

Synes du, at I med jeres høringssvar er blevet set og mødt af Sundhedsstyrelsen?

»De har været lydhøre på det generelle niveau, som er i overensstemmelse med forståelsespapiret [aftale mellem PLO og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)]«.

Men de har vel ikke lyttet til jeres bekymring over de nye opgaver?

»Ikke endnu. Men det kommer de til, når vi skal til at udføre det i praksis. Der er langt fra, at en styrelse skriver noget i en overordnet opgavebeskrivelse og til, at det bliver til en klinisk dagligdag. Det tager jo et stykke tid, og det bliver ikke til noget, før vi har indgået en aftale for 2027«, siger Jørgen Skadborg, der tilføjer:

»Vi går på med krum hals og prøver at løse det i forhandlingsrummet med Danske Regioner«.

Ud over forhandlinger om en Aftale 27 skal PLO og RLTN også aftale en ny og enklere honorarstruktur for almen praksis. En opgave, som Jørgen Skadborg dog forventer bliver en mindre nød at knække end aftalen for 2027.

Han forklarer:

»Alle har sagt, at honorarstrukturen er det store dyr i åbenbaringen, og så vil jeg bare gerne benytte lejligheden til at sige, at der er en lang række ting, der også skal falde på plads, og som vi nu skal have en god dialog med regionerne om. Det er jo bl.a. helt evident, at vi skal nå til enighed om de nye opgaver i Aftale 27. Ellers bliver opgavebeskrivelsen ikke til noget. Honorarstrukturen er den mindste del af det«.

Jørgen Skadborg oplyser, at PLO og RLTN påbegynder forhandlingerne »lige om lidt«.

Tillid og ordentlige vilkår

Maria Krüger, der er konstitueret formand for DSAM, siger i en skriftlig kommentar til medlemmerne bl.a.:

»Vi er tilfredse med, at den nationale opgavebeskrivelse tydeliggør almen praksis’ centrale rolle i sundhedsreformen og fastholder den lægefaglige dømmekraft som fundamentet for vores arbejde. Almen praksis skal spille en endnu større rolle i fremtidens sundhedsvæsen, og det forudsætter tillid, faglighed og ordentlige vilkår«.

Hun fortsætter:

»Opgavebeskrivelsen sætter rammerne – det er afgørende, at implementeringen sker i tæt dialog med almen praksis og i respekt for specialet i et ligeværdigt samarbejde. Faglighed og kapacitet skal være på plads, førend en opgave kan tilgå almen praksis. DSAM vil nøje følge, hvordan regionerne forvalter deres udvidede ledelsesansvar og sikre, at udviklingen sker i et tempo og med rammer, hvor specialet kan løfte opgaverne forsvarligt«.