»Vi er glade for, at de anerkender det altoverskyggende problem, nemlig at vi mangler hænder. Så, jo, vi ville være rigtig glade, hvis der kom 100 glade kollegaer, men folk, der bliver tvunget til at gøre noget, de ikke har lyst til, er måske ikke den allerbedste gevinst. Og så generer det os også, at den her gruppe læger kompenseres for transporten i henhold til overenskomsten, så de kan møde senere og gå tidligere end os andre, der for fleres vedkommende kører lige så langt på arbejde. Det er et mærkeligt signal at sende. Det giver os sådan en følelse af at være et b-hold af læger, og det gør, at vi ikke føler os anerkendt for det arbejde, vi laver«, svarer hun og tilføjer:
»Problemet med Nykøbing er jo, at det ligger, hvor det ligger, og at de fleste læger bor længere væk. Det er man nødt til at tage højde for og tilbyde nogle gode rammer og arbejdsvilkår. Lige nu risikerer man at gøre rekruttering til hele regionen sværere ved at tvinge læger fra Roskilde og Køge, som også har udfordringer med rekrutteringen. Men vi kan da håbe, at der kommer en masse tvungne kollegaer ned til os, som finder ud af, at det er et dejligt sted, så vi på sigt hører den positive fortælling om Nykøbing. Vi vil så gerne have vendt retorikken væk fra, at Nykøbing er et ,nederen sted at være’, for ellers ændrer rekrutteringsproblemstillingen sig aldrig. Og dét er problemet i regionens udmelding. Pressens ordvalg og det konstante mærkat af Nykøbing som en uønsket arbejdsplads gør det vedvarende svært at vende situationen. Sproget skaber virkeligheden«, siger Julie Gaardbo.