Nyt beslutningsforslag skal bremse stråmandsklinikker

Én læge, ét ydernummer.

Det er tankerne bag et nyt beslutningsforslag fra de konservative, der ønsker at gøre op med fænomenet stråmandsklinikker, hvor en almenmediciner kan eje op til seks ydernumre med et ubegrænset antal kapaciteter og dermed eje klinikker i den anden ende af landet.

Det har ifølge sundhedsloven været muligt siden 2013, og det skal ifølge Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, nu laves om.

»Vi ønsker at bevare familielægen. Ét ydernummer, en læge, sådan så man opretholder kontinuiteten, der er i, at lægen og patienten kender hinanden. Det siger sig selv, at der ikke er nogen læger, der kan opretholde en kontinuitet med seks ydernumre, som vi ønsker os. Derfor vil vi have sundhedsloven lavet om, så man undgår, at der er læger, som indtræder sammen med firmaer og opbygger små koncerner med mange patienter, som de måske slet ikke har noget med at gøre, men hvor andre løser opgaven«, siger Per Larsen.

I beslutningsforslaget står, at der i alle klinikker skal være ejerlæger eller fastansatte læger, der kan sikre kontinuitet og relation mellem læge og patient.

Hvis man har et ydernummer i den anden ende af landet, men har fastansatte læger, kan man så godt fortsætte?

»Det er ikke sådan, at man skal drive klinik fra Sjælland i Nordjylland. Hvis man har en klinik, hvor man selv er, kan man godt have en læge ansat. Der er læger, der ikke er klar til at indgå i et kompagniskab, men som godt lige vil prøve det af. Det er kontinuiteten i lægearbejdet, vi vægter så højt. Og det går fløjten, hvis det kun er vikaransatte læger, der er der i kort tid«.

Nordic Medicare mener, at det er PLO’s ønske om at fastholde monopol på almen praksis, der gør, at I vil ændre loven. Har de ret i det, er I i lommen på PLO?

»Vi er ikke lommen på nogen som helst, men vi har et indtrængende ønske om, at patienterne får den absolut bedste behandling. Og her vægter kontinuitet og kendskabet imellem læge og patient højt. Hvis ikke man fejler noget, har det ikke den store betydning, men i samme øjeblik man har sygdom, har det stor betydning for patienterne, at de ikke skal til at forklare sig over for et nyt menneske, som de aldrig har mødt før«.

Politikerne ændret sundhedsloven i 2013, bl.a. fordi der var lægemangel. Hvordan vil I sikre jer, at det problem ikke gentager sig, hvis I ændrer sundhedsloven?

»Den ændring i sundhedsloven om, at en læge kan have seks ydernumre, den har ikke sikret flere læger ude omkring i landet. Den var tænkt sådan, at man i et lægehus kunne beholder ydernummeret i klinikken, hvis en læge gik på pension. Det har vist sig, at det har åbnet mulighed for, at Nordic Medicare kan lave en koncernstruktur med en enkelt læge, der lægger navn til en klinik, og det bryder vi os ikke om«.

Er det, fordi I er lidt gammeldags og ikke kan se den moderne familielæge for jer?

»Det er, fordi kontinuiteten er vigtigt i lægearbejdet. Lægen har lettere ved at udføre sit arbejde, når lægen kender patienten og sygehistorikken. Og det er det for patienten, der har stor glæde af at have kontakt til en læge, der kender historikken. Hvor der er et tillidsforhold«.

Kommer I ikke til at sende danskernes adgang til sundhed på spil, hvis forslaget bliver vedtaget, og klinikkerne forsvinder?

»Nej. Vi har heldigvis en udvikling, hvor der kommer flere og flere speciallæger i almen medicin, der har stor appetit på at komme ud og være i almen praksis. I øjeblikket er det i bund i forhold til antallet af læger, men de er på vej. Og det er ikke sådan, at vi nedlægger en klinik, når vi har flertal i Folketinget, men vi skal have sikret, at vi kommer på sporet igen, så vi har en læge med et ydernummer med egne patienter«.

Per Larsen forventer at få opbakning til forslaget og går efter at få det færdigbehandlet inden sommerferien.

»Jeg hører også, at regeringen er optaget af at sikre lægedækningen og kontinuitet, så jeg forventer, at der kan samles et bredt flertal om det«.

Opbakning fra SF

Hos regeringens støtteparti SF kan Per Larsen i hvert fald godt forvente at få opbakning.

»Jeg vil gerne være med til at begrænse stråmandsklinikker, hvis det handler om, at man vil lade de store multinationale selskaber overtage vores privatpraktiserende læger. Om det er den rigtige model, ved jeg ikke, men jeg vil gerne være med til at begrænse det«, siger Kirsten Normann Andersen og fortsætter:

»Jeg er meget bekymret for sundhedskæder, der opkøber lægeklinikker. Jeg mener, at de risikerer at undergrave formålet med den privatpraktiserende læge, nemlig at jeg har min helt egen læge, der kender mig godt. Især hvis jeg kommer der tit. Det kan være anderledes, når man er ung. Men det er vigtigt, når vi oftere får brug for lægen«, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Hun er til gengæld også bekymret for, at der er så få, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i yderområderne.

»Det at købe og drive en klinik kan måske afholde nogle fra at slå sig ned, fordi man føler sig stavnsbundet til et sted, hvor man måske skal arbejde i mange år, når man ejer klinikken. Jeg kunne godt tænke mig flere offentlige udlejningsklinikker, men det er vigtigt for SF, at vi stadig holder fast i egen læge, og at jeg kan regne med, at jeg har en læge, som jeg er i kontakt med, og at det kun er i akutte tilfælde, at jeg skal se andre læger«.

Nogle af de læger, der ejer flere ydernumre, mener netop, at de er med til at løse et lægedækningsproblem. Hvis de konservative kommer igennem med det her beslutningsforslag, risikerer I så ikke at skyde på nogle, er prøver at løse et problem?

»Jeg er bekymret for, at en praktiserende læger ender med at være sundhedskæder og store multinationale selskaber, der opkøber lægepraksis. Det er også de praktiserende læger, der er med til at definere værdien af en privatpraktiserende læge. Og hvis værdien bliver et spørgsmål om at tjene penge til en kapitalfond, så skal vi blive bekymrede«.

Det gælder også tandlæger, siger Kirsten Normann Andersen. Der er hun lige så bekymret, og der er eksempler på, at tandlæger har måltal for, hvor mange fyldninger man skal lave, og hvor mange paradentosebehandlinger, man skal sætte i gang, siger hun.

»Det er ærlig bekymring. Og jeg er virkelig bekymret for, om de her sundhedskæder kommer til at undergrave værdien af den praktiserende læge, som man kender«.

Også Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, og Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, har tidligere udtrykt bekymring i diskussionen om stråmandsklinikker til Ugeskrift for Læger.

Længere debat

PLO har flere gange tordnet imod fænomenet, og formand Jørgen Skadborg har sagt, at stråmandsklinikker undergraver almen praksis.

»Jeg mener, at de læger, på trods af at de er PLO-medlemmer, fremmer koncerners fremmarch. De undergraver egen læge-­konceptet. Det er det, der foregår, og det er ­desværre vores medlemmer, der gør det. Vi er kede af, at de ikke forstår, hvilken skade de påfører hele vores branche«, siger Jørgen Skadborg.

Christian Riewerts, direktør i Nordic Medicare mener, at hvis der i fremtiden skal være familie­læger til hele Danmark, skal der skabes ­arbejdsro for personalet og trygge kontinuerlige rammer for patienterne, og det kan ske igennem ­partnerskabsmodellen, siger han til Ugeskrift for Læger.

»Ændrer politikerne på den nuværende sundhedslov og eliminerer partnerskabs­modellen til fordel for PLO’s monopol, risikerer de at sætte danskernes ret til lige sundhed på spil. Lægen tvinges igen til også at være erhvervsdrivende, hvilket bestemt ikke er ønskværdigt for alle PLO-læger. Jeg håber derfor på, at politikerne stadig har som hoved­interesse at sikre lægedækning, som de havde i 2013, hvor de lod os skabe den moderne familielæge«.

Læs også:

Praktiserende læge følte sig snydt, da almenmediciner ville købe hans ydernummer

Læge ejer fem ydernumre: »Jeg er ærgerlig over at blive hængt ud som problemet«

Ny PLO-formand maner til kamp mod stråmandsklinikker