Nyt råd skal prioritere teknologier og behandlinger

Sundhedsvæsenet har i de senere år investeret stort i telemedicinske løsninger, kirurgirobotter og insulinpumper. Det er tre eksempler på teknologi, der er indført uden en forudgående systematisk gennemgang af de faglige gevinster og uden en analyse af, i hvilke tilfælde det skal bruges, og i hvilken takt det skal indføres. Og det er tre eksempler, som ofte fremføres, når behovet for et behandlingsråd bliver diskuteret. En diskussion, der har stået på i lang tid.

Efter at have etableret Medicinrådet har Danske Regioner også grebet denne bold og har sendt et udspil til et behandlingsråd i høring.

Ifølge udspillet skal rådet tage både nye og eksisterende behandlinger, procedurer og teknologier op.

»Der er en lang række eksempler på ting, der er kommet på markedet og er taget i brug, måske uensartet i brug, hvor man kunne have haft gavn af en vurdering af, hvorvidt det skulle tages i brug og i hvilket omfang«, forklarer formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Behandlingsrådet skal bestå af 16 medlemmer (se boks) og får ifølge udspillet en armslængde til det politiske system i og med, at det ikke er Danske Regioners bestyrelse, der beslutter, hvad rådet skal vurdere.

Formanden for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Henrik Ullum, er noget bekymret for både, om armslængdeprincippet bliver overholdt, og om fagligheden er repræsenteret nok med den sammensætning, som udspillet lægger op til.

»Det ser ud til, at regionerne har langt de fleste pladser, så det forekommer at være en ret kort arm i den armslængde til det politiske, som Stephanie Lose taler om. Det lægefaglige er også underrepræsenteret. Vi (LVS) skal udpege et enkelt medlem. Der kan selvfølgelig komme læger ind i de to variable pladser. Men alt i alt mener vi, at det er for tyndt med fagligheden i forhold til balancen«.

Hvad rådet tager op, beror på indstillinger fra virksomheder, hospitaler og regioner. Men det er i sidste ende rådets beslutning. Forventningen er 40-50 evalueringer om året. En evaluering kan munde ud i anbefaling til anvendelse eller ikke anbefaling eller rådet kan starte en yderligere undersøgelse af behandlingen/teknologien f.eks. via forskning.

Pris og effekt

At veje prisen op mod effekten og finde den vanskelige balance er centralt for rådets opgave. Men det bliver på udvalgte områder.

»Der er masser af forskellige løsninger i spil i sundhedsvæsenet hver eneste dag, og rådet kommer slet ikke til at evaluere dem alle. Men det skal evaluere på områder, hvor man mener, der er brug for en vurdering af, om der er et fornuftigt forhold mellem pris og effekt«, siger Stephanie Lose.

Hun understreger, at netop det økonomiske aspekt er, hvad der adskiller rådets virke fra Vælg Klogt-projektet, der søsættes i dette nye år.

»Det ville være ødelæggende for Vælg Klogt, hvis de skulle motiveres af, hvad ting koster. Men de to kunne godt have en interesse i at se på de samme ting, og så er det naturligt, hvis de skeler til hinanden«.

Metodehåndbog

I lighed med Medicinrådet skal Behandlingsrådet se på den foreliggende evidens og viden om effekten af den givne teknologi eller behandling – og det skal være omkostningseffektivt, står der i udspillet. Altså, om der er et rimeligt forhold mellem effekt og omkostninger for sundhedsvæsenet, herunder potentielle besparelser for personale og patienter i form af sparet tid, f.eks. færre sygehusbesøg.

Ligesom Medicinrådet har det, skal Behandlingsrådet agere efter en metodehåndbog. Her beskrives mere præcist, hvilken tilgang og hvilke metoder, Behandlingsrådet skal arbejde efter. Metodehåndbogen skal skrives sammen med interessenter, oplyser Stephanie Lose.

Men evidensen på behandlings- og teknologiområdet er mere sparsom end den er på lægemidler.

»Der er en anden form for evidens, og der er mindre af det på dette område. Det skal der tages højde for i udarbejdelsen af metodehåndbogen. Men Behandlingsrådet kan også vælge at sige, at der skal sættes forskning i gang for at skaffe evidens«, siger Stephanie Lose.

Den slags større analyser vil rådet sætte i gang på 2-3 områder om året – det kunne være fedmeoperationer, eller spørgsmålet om, hvorvidt en lidelse kræver træning eller operation, siger Stephanie Lose.

»Det er større områder, som ikke nødvendigvis er teknologier, men handler om den måde, vi gør tingene på«, siger hun.

Positiv Lægeforening

Formanden for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing er positiv over for regionernes udspil.

»Lægeforeningen har gennem flere år arbejdet for et behandlingsråd af den grund, at der i alle beslutninger er behov for at afdække de faglige gevinster, når man introducerer nye behandlinger eller nyt udstyr og få et overblik over, hvad det koster. Det sker i forhold til medicin, men det er godt det nu bliver bredt ud«.

Han understreger, at det er i lægernes interesse, at der prioriteres.

»Som læger oplever vi ret konkret den anden side af ressourcepresset i sundhedsvæsenet. Det kan have synlige konsekvenser, når der bliver truffet beslutning om at købe nyt, dyrt udstyr eller lægemidler. Det betyder, at der er andre ting, som sundhedsvæsenet ikke kan, og vi ser overbelægning, pressede afdelinger og en presset psykiatri«.

Har du nogen betænkeligheder ved at regionerne skal stå for et behandlingsråd?

»Det er på den ene side naturligt, at regionerne, der med et kæmpebudget driver sundhedsvæsenet, selv forpligter sig til at træffe kloge beslutninger også i forhold til bredere indkøb end blot lægemidler.

Men der er også noget begrænsende i det, eksempelvis i forhold til indsatser, der går på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Det vil man i sagens natur få vanskeligt ved at gøre i det her set up«.

Ifølge forståelsespapiret, som regeringen formulerede med støttepartierne i sommeren 2019, vil regeringen nedsætte et behandlingsråd, men med en anden hensigt end regionernes. Der står om behandlingsrådet, at det »skal afdække forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsnet og skabe grundlag for politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsnet. Dette skal danne baggrund for initiativer, der skal skabe større lighed i sundhedsvæsnet«.

»Det er et mål, som har Lægeforeningens støtte, og derfor ser vi også positivt på det«, siger Andreas Rudkjøbing.

Regionernes udspil er sendt i høring og der er frist for svar den 29. januar.

Læs mere om Danske Regioners udspil om et behandlingsråd på Regioner.dk

Læs også: Slut med dobbelt prøvetagning og overflødige behandlinger