Slut med dobbelt prøvetagning og overflødige behandlinger

USA har det, England, Tyskland og Norge har det og fra dette årsskifte også Danmark. En Choosing Wisely-organisation, der luger ud i overflødige og eventuelt skadelige behandlinger i sundhedsvæsenet. Efter fire års tilløb bliver Vælg Klogt, som den danske udgave hedder, en realitet.

Et kontor på Oluf Palmes Alle i Aarhus står klar, et sekretariat er klar til marts, en kommunikationsekspert, en projektleder og – vigtigt – en plan er på plads.

Projektlederen hedder Susanne Axelsen, hun er overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital, men nu delvist frikøbt til jobbet som projektleder på Vælg Klogt. Bag de fire års arbejde står et stærkt team, nemlig Danske Patienter og De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), som Susanne Axelsen er næstformand for.

Formålet er: »At få indført i Danmark at vi ikke skal lave unødig behandling af patienter. Ikke lave behandling, der ikke er nødvendig og slet ikke lave behandling, der skader patienterne«, lyder det fra Susanne Axelsen.

Nu skal arbejdet i gang. I foråret vil lægefaglige selskaber og patientorganisationer modtage en henvendelse fra Vælg Klogt, hvor de bliver bedt om at hjælpe med at udpege 3-4 projekter ud af ti, som Vælg Klogt skal gå i gang med. De ti mulige projekter er høstet fra de udenlandske søsterorganisationer, som har gennemført dem i deres respektive lande.

Indarbejdet i kliniske retningslinjer

»Det er projekter, som man har arbejdet med i udlandet, og som skal omsættes til danske forhold. De er indføjet i kliniske retningslinjer, og de er kommunikeret ud til befolkningen«, siger Susanne Axelsen.

Arbejdet i Vælg Klogt skal være evidensbaseret.

»I de første projekter anvender vi i vid udstrækning den udenlandske evidens og omsætter til danske forhold. Men når projektet og organisationen er veletableret, vil der være områder, som andre ikke har set på. Og så skal vi selv – sammen med patienterne og de sundhedsfaglige – ud og hente evidens. Derfor har vi lige om lidt et sekretariat, som ved, hvordan man indhenter evidens og bearbejder data«.

Dobbeltundersøgelser

Selv om de første områder, som Vælg Klogt vil tage fat på, ikke er udvalgt, peger Susanne Axelsen gerne på et par oplagte emner: dobbelt blodprøvetagning og dobbelte undersøgelser.

»Patienten får taget en blodprøve hos egen læge eller måske på regionshospitalet. Patienten sendes videre til nærmeste sygehus eller universitetshospitalet. Og her tager man alle prøverne en gang til. Måske tænker man, at der lige mangler nogle stykker, eller at de måske ikke har samme normalværdier i almen praksis som hos os. På samme måde bliver røntgenbilleder eller undersøgelser ofte foretaget begge steder. I alle tilfælde er det unødvendigt. Man kan lige så godt bruge det, man har. Der er ingen grund til at tage dobbeltprøver med mindre det handler om noget hyperakut«, siger Susanne Axelsen.

Hun nævner også patienter med ondt i lænden, som den praktiserende læge typisk vil sende til MR-skanning og/eller til røntgenundersøgelse, idet lægen tænker, at de supplerer hinanden godt. Og patienten vil gerne have det.

»Men der er ingen grund til det, med mindre der er tegn på, at nerverne er påvirkede. Og selv hvis MR-skanning eller røntgenbillede viser en lille diskusprolaps, så er behandlingen den samme. Træning og fysioterapi«, siger Susanne Axelsen.

Kulturændring

Det her er gamle problemer, som man har talt om i årevis – hvorfor tror du, I kan ændre på det?

»Sagen er, at det hænger sammen med en kultur: Sådan har jeg altid gjort, og det bliver jeg ved med. Det er tankegangen. Vælg Klogt har fokus på at gøre op med den kultur. Og vi er opmærksomme på, at det ikke kun handler om læger og kultur, men også om patienter og kultur«, siger Susanne Axelsen.

»Patienterne vil ofte forvente, at sygehuset også tager en blodprøve eller laver en undersøgelse, selvom de allerede har fået det gjort via praktiserende læge. De vil opleve det som en spareøvelse, hvis ikke sygehuset gør det. Og patienter med dårlig ryg vil mene, de har en ret til at få foretaget røntgen eller skanning af ryggen«, siger hun.

Susanne Axelsen har talt med sine norske kolleger om problemet.

»De har haft den overraskelse at konstatere, at det er patienterne, der er de mest konservative. De troede, at det ville være de lægefaglige, der havde sværest ved at tage tankegangen i Vælg Klogt til sig. Derfor er det lige før, nordmændene er misundelige over, at vi har patienterne i form af Danske Patienter med fra starten«.

Hvad tænker du om det, at patienterne er de mest konservative?

»At man virkelig skal tænke over sin kommunikation, at vi skal have overbevist patientorganisationer og borgere om, at det her ikke er endnu et projekt, som sundhedsvæsenet vil stoppe ned i halsen på nogen eller en sparerunde. Men derimod vil det komme dem selv til gavn«.

Hvad er nøglen til forandring?

»Det er at forstå årsagen. At komme skridtet videre og få at vide, at det klogeste nu er at lade være. Som patient er det klogeste at spørge, om det er nødvendigt? Som læge at sige, kunne jeg klare mig uden denne undersøgelse eller blodprøve, hvad ville konsekvensen være, hvis jeg ikke tog den? Vi skal væk fra automattænkning og om bagved«.

Det er også derfor, at Vælg Klogt-arbejdet skal blive en naturlig del af de kliniske retningslinjer, og at arbejdet bliver evidensbaseret, siger Susanne Axelsen.

Læs også: Nyt råd skal prioritere teknologier og behandlinger