Ønskeseddel til fremtiden

Luk øjnene i et minut, og tillad dig selv at drømme om, hvordan du kunne tænke dig, at fremtiden i almen praksis skal se ud. Det er svært, men giv slip på de rammer og vilkår, der gælder i din hverdag – bare drøm ud af boksen!

Sådan lød opfordringen til deltagerne på workshoppen ’Fremtiden i almen praksis’, og det er nok ikke bare, fordi det snart er jul, at ønskesedlen, der blev resultatet af det ene minuts drømmerier, blev ganske lang.

Kursusleder Jens Søndergaard, der selv er praktiserende læge, professor, forskningsleder og klinisk farmakolog, startede workshoppen med at konstatere, at den danske almene praksis – trods alskens trakasserier – er fuld af kvalitet og »bedre en nogensinde«. Intet andet land har så højt specialiserede alment praktiserende læger, konstaterede han.

Dengang han startede som praktiserende læge, var der tid til at køre hjem i frokostpausen og købe lidt ind. Sådan er det ikke længere.

Men det er stadig ’verdens bedste job’ – og hvad skal der til, hvis det stadig skal være det om 10-15 år, spurgte han.

Og så pegede han på, at ’det kommende år bliver det mest afgørende for almen praksis nogensinde’ – med henvisning til hele den omkalfatring af sundhedsvæsenet, der kan forventes udløst af anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen.

Frie drømme

Og så var det, at den ene af de to undervisere, Jesper Lykkegaard, der er professor og almen praktiserende læge, fik deltagerne til at lukke øjnene i et minut. Den efterfølgende afrapportering viste, at der var blevet drømt i mange både konkrete og mere overordnede retninger:

• Man kunne indføre gradueret selvbetaling med gratis konsultationer til de dårligst stillede, og overvejende bruge online-konsultationer til de raskeste – der dybest ikke behøver komme op til lægen – for at give mere tid til mødet med de mest udsatte patienter.
• Hverdagen skal have mere plads til fordybelse og være mere varieret og der skal bruges flere ressourcer på de ’rigtige’ patienter.
• Vi skal have mere reel frihed i forhold til valg af kontaktform – i samarbejde med patienten.
• Vi skal være reelt selvstændige. Lige nu styrer vi ikke vores egen tid, men er jaget vildt fra kl. 8-16.
• Klinikken skal fortsat være omdrejningspunkt for det lægelige arbejde – og det kræver, at vi får ansvaret for alt muligt ’ude i byen’.
• Vi skal have mere tid til de sårbare patienter – bare én gang om året. Det ville smitte af på patientarbejdet resten af året.
• Vi drømmer om mere tid, større fleksibilitet og variation i arbejdsdagen. Og mere tid er ikke kun til patienterne, men også til det faglige arbejde med personalet.
• De speciallægestuderende inden for hospitalsspecialerne skal f.eks. fire måneder ud i almen praksis – det vil gavne forståelsen og sammenhængen mellem sektorerne.
• Det er fint, at KBU’erne kommer ud i almen praksis, men vi skal gøre, som man f.eks. gør i Grækenland, hvor ophold i almen praksis er en obligatorisk del af medicinstudiet. 
• Der skal være tid til eksternt samarbejde med andre specialer og f.eks. tværfaglige konferencer patienter, hvor det giver mening. 
• Indførelse af rundbordssamtaler, som de kendes fra Norge, med inddragelse af de andre faggrupper i klinikken – og en honorarstruktur, der understøtter det.

Data, tillid og værdier

Netop det med at danne relationer – ikke bare til patienten, men også med andre specialer og faggrupper – er noget, der skal dyrkes, fremhævede workshoppens anden underviser, Niels Kristian Kjær, der også er professor og praktiserende læge.

Patienterne har lægerne traditionelt og fortsat et solidt tillidsforhold til. I Danmark er man helt usædvanligt ofte på fornavn med sin læge, som Niels Kristian Kjær konstaterede.

Men skal almen praksis bevare den markedsandel, den har nu, som en deltager ønskede sig, og undgå at ’blive spist af koncernklinikker’, kræver det nok, at almen praksis udleverer data og samtidig sikrer en fortsat høj patienttilfredshed.

Og data fra almen praksis er af høj kvalitet, konstaterede de tre kursusledere og undervisere.

’Vi indtaster data, fordi vi selv skal bruge dem senere. På hospitalerne indtaster de data for at give dem videre – og det giver en forskel’, sagde Jens Søndergaard.

Og så skal almen praksis være klar til at omfavne AI og de muligheder, det giver. Ligesom det lykkedes at digitalisere almen praksis langt hurtigere end det sket i hospitalsvæsenet, skal almen praksis ikke være håndsky over for de nye teknologier, lød det fra de tre.

Sidst, men ikke mindst er det – som både undervisere og deltagere understregede – helt afgørende at holde fast i, at alle de ændringer og forandringer, der kommer til at ske, skal være helt og aldeles baseret på de værdier, der kendetegner almen praksis.