Aktuelt
Op til to ud af tre læger udskriver medicinske patienter før tid
Ejler Ejlersen er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling i Vejle og mener, at et af de store problemer er manglen på sygeplejersker. Foto: Palle Peter Skov
11. dec. 2018
5 min.
Fire ud af 10 læger på landets medicinske afdelinger oplever hver uge at måtte udskrive patienter, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af at være indlagt noget længere.
Anskuet på månedsbasis viser analysen, at to ud af tre læger på medicinske afdelinger udskriver patienter tidligere, end der er lægefagligt belæg for. Altsammen som følge af knappe ressourcer eller mangel på senge.
Det viser en ny undersøgelse, som Lægeforeningen står bag, og som baserer sig på svar fra 222 læger fra medicinske afdelinger landet rundt.
Undersøgelsen viser også, at patienter i ambulant behandling bliver afsluttet, selvom de lægefagligt ville have haft gavn af et længere forløb. 21 procent af lægerne svarer i undersøgelsen, at de hver måned afslutter den slags patienter.
Tallene i undersøgelsen vidner ifølge Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, om, at de ressourcer, sundhedsvæsenet har til rådighed, slet ikke står mål med den store og stadigt stigende opgavemængde ude på afdelingerne.
“Det kommer selvfølgelig til udtryk i form af et dagligt pres for at behandle flere patienter, men det er foruroligende, når knappe ressourcer og pladsmangel spænder ben for den længere tids behandling, som lægefagligheden tilsiger”, siger Andreas Rudkøbing.
For store forventninger til almen praksis
Thomas Hahn, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospital Horsens, bekræfter, at der er et “tiltagende pres” for at få patienterne udskrevet.
“Flere og flere patienter sendes tidligere hjem – det er den politisk udstukne vej. Om det er for tidligt, afhænger jo helt af, om der er nogen i næste led, der griber dem. Med nogle praktiserende læger lykkes det os at få bundet en sløjfe i forhold til opfølgende hjemmebesøg. Men ikke med alle. Hér halter vi gevaldigt bagefter. Sker disse hjemmebesøg ikke på 1. dagen, men først på 3. dagen, kan det vise sig, at patienten er for tidligt udskrevet”, siger Thomas Hahn og fortsætter:
“Med andre ord: vi udskriver ikke for tidligt, hvis det kommunale setup er klar til at tage imod patienterne. Og det er det ikke altid. Det er derfor nødvendigt, at der sker noget på den front. Der er store variationer fra den ene kommune til den anden, når det kommer til antallet af kommunale akutpladser, og fra den ene praktiserende læge til den anden. Set fra min stol, stilles der i det hele taget for store forventninger til, hvad almen praksis skal og kan tage sig af. Dertil kommer den demografiske udvikling, som ekstra tynger os, idet Horsens er den jyske kommune, der oplever den største befolkningstilvækst. Og det mærker vi”, siger Thomas Hahn.
På spørgsmålet om, hvorvidt de forhåndenværende ressourcer står mål med de opgaver, afdelingen skal varetage, ler Thomas Hahn længe, inden han svarer:
“Hvad forventer du som svar? Sygeplejerskerne forlader de medicinske afdelinger til fordel for kommunerne, hvor de slipper for at arbejde i vagt. Vi har kronisk overbelægning. Og plejepersonalets grænse for, hvor meget mere, der kan presses ned over dem, er forlængst nået”.
Det etiske kompas gør udslaget
Ledende overlæge Ejler Ejlersen på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus kan også nikke genkendende til, at udskrivningspresset præger hverdagen, men han afviser, at der er patienter på hans afdeling, der udskrives, selv om det lægefagligt ville give mening at lade patienten forblive indlagt.
“Vi italesætter dagligt, hvilken værdi det har for vores patienter at forblive indlagt til næste dag, eller timerne frem til eftermiddag. Vores etiske kompas er indstillet på at gøre det, der giver værdi for patienten. Og hvis det giver mening, at Gerda er indlagt til i morgen, ja så sender vi hende ikke hjem. Den vurdering foretages i tæt samarbejde mellem læger og sygeplejersker, og her kan der godt opstå uenighed. Så er det de gode argumenter, og ikke hvad der er bedst for afdelingen, der bliver udslagsgivende”, lyder det fra Ejler Ejlersen, der tilføjer, at han er klar over, der er “afdelinger, der er mere pressede end os”.
Den gennemsnitlige indlæggelsestid på afdelingen er tre døgn, og der er ingen, der blot ligger der, fordi de er blevet indlagt med løs hånd.
“Det er evident, at de, der er indlagt, er mere syge end tidligere. Så der er efterhånden blevet styr på, hvem der kommer ind”.
Når det kommer til samarbejdet med primærsektoren, er billedet i hos Ejler Ejlersen i Vejle et lidt andet, end hos hans ledende overlæge-kollega i Horsens.
“Der sker fejl, og det går nogle gange lidt stærkt. Men efterhånden går det hér bedre end nogenlunde. Det største problem for os er mangel på sygeplejersker. Havde vi flere af dem, kunne kvaliteten af behandlingen højnes betragteligt”, siger Ejler Ejlersen.
Akut behov for hjælp
Af Lægeforeningens undersøgelse fremgår det også, at presset på de medicinske afdelinger kun bliver værre fremover, i takt med at de store efterkrigsgenerationer kommer op i alderen og får behov for mere behandling og pleje.
Således fremgår det, at hvis de medicinske patienter skal indlægges så ofte som i dag, så vil der være behov for cirka 700 ekstra sengepladser på sygehusenes medicinske afdelinger i 2025. Cirka halvanden gange så mange medicinske sengepladser, som hele Region Nordjylland i dag råder over.
”Allerede i dag er mange medicinske afdelinger plaget af noget nær konstant overbelægning. Det gælder i alle fem regioner uden undtagelse. Den situation er i sig selv kritisk. Og med den store stigning i antallet af ældre medicinske patienter, vi kan se foran os, er der et tvingende behov for handling. Det er en meget stor opgave, som blandt andet kræver handling fra de ansvarlige politikere,” slår Andreas Rudkjøbing fast.
Han understreger, at løsningen ikke kun er at etablere flere sengepladser, men at der er behov for et generelt løft af både de medicinske afdelinger og det nære sundhedsvæsen, så de er gearet til at tage hånd om de mange ældre medicinske patienter.
Bedre forebyggelse, tidlige indsatser i primærsektoren, ny teknologi og nye behandlinger er alt sammen noget af det, der ifølge lægernes formand vil kunne bidrage til, at nogle patienter vil kunne undgå at blive indlagt. Men det er tiltag, der kun vil tage toppen af presset, mener Andreas Rudkjøbing.
”Dette problem er så stort, at man ikke kan løse det ved hjælp af gode viljer. Der skal simpelthen penge til. Andet kan vi ikke være bekendt overfor de medicinske patienter,” siger Andreas Rudkjøbing.
Læs også: