Der skal satses stærkt på forebyggelse, pakkeforløb skal ses efter i sømmene; den patientansvarlige læges snitflader til kollegerne skal fastlægges, og udvalgte kræftlæger skal efteruddannes. Det er nogle af hovedpunkterne i det faglige oplæg til den næste kræftplan.
I går kom "Styrket indsats på kræftområdet" - det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen til Kræftplan IV - som over 102 mestendels tætbeskrevne sider beskriver et væld af anbefalinger, der kan bidrage til, at færre danskere får kræft, og at de, der alligevel rammes af sygdommen, får (endnu) bedre behandling.
Der er stærk fokus på forebyggelse, og rapporten flugter fint med de seneste udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen om f.eks. et røgfrit Danmark. Den anbefaler bl.a. et mål om, at slet ingen børn og unge og kun 5 pct. af de voksne ryger i 2030.
Rapporten anbefaler også at begrænse tilgængeligheden af alkohol for unge og at undersøge, hvordan sodavand og lignende sukrede læskedrikke kan gøres sværere at få fat i.
I en tid med tilsyneladende voksende vaccinemodstand er der også en anbefaling om f.eks. at styrke oplysning om børnevaccinationsprogrammet.
Fra Lægeforeningens side er der opadvendt tommelfinger.
”Vi må kvittere for, at de virkelig kommer med nogle fagligt stærke anbefalinger – udfasning af tobak f.eks.”, siger næstformand i Lægeforeningen, Michael Dupont.
”Nu er det så op til politikerne, hvor meget de vil gå videre med, men jeg synes, man på kvittere for anbefalingerne”, siger han.
Mere specifik rettet mod lægestanden er anbefalingerne i oplægget om udredning og behandling.
Hvad angår det første, er der tydelige signaler om at få halet ind på uligheden mellem landsdelene. De diagnostiske pakkeforløb anbefales således gennemgået ”med sigte på den store regionale variation”, og der bør også kigges på de praktiserende lægers udvidede adgang til diagnostiske undersøgelser.
Den melding er ligeledes genstand for et like fra Michael Duponts side:
”Det må vi også kvittere for. Man kan mærke det som en linje, der går gennem oplægget, at man gerne vil have, at der ikke mere skal være regionale forskelle”, siger han.
Behandlingen skal højnes bl.a. ved at ”udvalgte pakkeforløb” bør gennemgås, så det faglige indhold holdes à jour. Pakkeforløb for prostatakræft og brystkræft er specifikt nævnt som eksempler, hvor bl.a. ”en faglig differentiering af indgange og forløb” skal vurderes, og det samme med f.eks. ”tærskler for udredning og standarder for diagnostisk gevinst”.
Kræftpakkerne er blevet kritiseret for at være for ensrettede og levne for lidt plads til lægelige skøn og prioriteringer - bl.a. af Michael Borre, formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
”Der vil være kræftpakker, hvor alle patienter har brug for meget hurtig udredning. Men der er helt klart områder som prostatakræft, brystkræft og tarmkræft, hvor alle patienter ikke behøver at blive behandlet i samme fart. Det bør være op til en klinisk vurdering”, sagde han til ugeskriftet i februar.
Nyder oplæggets anbefalinger på dette punkt politisk opbakning, vil den kritik altså blive imødekommet.
Oplægget til Kræftplan IV nævner også den patientansvarlige læge, der indføres fra næste år, som en del af anbefalingerne om større sammenhæng.
Her lægger oplægget vægt på definition og afgrænsning.
"Der er ...behov for at definere og beskrive roller, opgaver og snitflader mellem den patientansvarlige læge og øvrige læger, der indgår med ansvar for udredning og behandling, mellem forskellige teams og koordinatorer, ligesom der er behov for viden om, hvilke patienter der har hvilke behov for koordiantion, med henblik på at sikre en fornuftig brug af ressourcer", står der bl.a.
Michael Dupont gør dog opmærksom på, at ord er nemme - det er handlingerne, som er svære.
”Det har kun mening, hvis man gør det. Desværre har vi tidligere oplevet, at man udnævnte en læge til at være ansvarlig for patientforløbene, men når det så kom til stykket, mærkede patienterne ikke noget til det. Handling skal følge ord, før det giver nogen mening”, siger han.
Oplægget nævner også, at patienternes personlige forløbsplaner bør inddrages, ligesom det fremhæver fælles beslutningstagen mellem patient og læge.
Michael Dupont peger desuden på anbefalingerne om rehabilitering og palliation, som går ud på at ”beskrive faglige rammer og standarder for organisering, behovsvurdering, henvisning og indsatser”.
”Det er godt at have fokus på både rehabilitation og palliation. Det er her, det nære sundhedsvæsen kommer ind”, siger han.
Helt lægenær er oplæggets anbefaling om opkvalificering af ”udvalgte speciallæger på ekspertniveau”. Sådanne speciallæger inden for det kirurgiske område skal således have afprøvet ”en model for systematisk og struktureret kompetenceudvikling”, foreslås det. Og den slags ”ekspertuddannelser” bør være på internationalt niveau, fremgår det.
”Her kommer det med den ensartede, høje standard også ind", kommenterer Michael Dupont.
"Når de snakker om systematisk kompetenceudvikling, er det tæt på at være noget, der ligner det, praktiserende læger kører igennem. Det må vi også kvittere for. Og så sige, at det er op til hospitalsejerne at sørge for, at de midler, der skal til, er til rådighed. Det skal være dem, der betaler, og ikke lægemiddelindustrien”, siger han.
Generelt er oplægget dog blevet fremhævet og rost for at være tæt på nogle andre end lægerne - nemlig patienterne.
"Kræftplan IV er kræftpatienternes plan", skriver således Kræftens Bekæmpelse på sin hjemmeside - forudsat, naturligvis, at politikerne følger anbefalingerne.
"Blandt andet bliver det anbefalet, at kræftpatienterne skal have en patientansvarlig læge, så forløbet hænger sammen, og patienten ved, hvem der har ansvaret for det samlede forløb. Det er meget vigtigt for patienterne", siger foreningens formand Dorthe Crüger.
Mere patientinddragelse er også velkommen set med Kræftens Bekæmpelses øjne.
"Mennesker er forskellige, og det er patienter også. Derfor bliver læge og patient nødt til at tage beslutningerne med udgangspunkt i, hvad der passer til den enkelte patients livssituation", siger Dorthe Crüger.
Og endelig hæfter Dorthe Crüger sig ligesom Michael Dupont ved de ambitiøse anbefalinger inden for forebyggelse.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) fremhæver også patientinddragelsen og den patientansvarlige læge i en pressemeddelelse.
"Mange patienter har en oplevelse af ikke at blive lyttet til, og der mangler koordination og sammenhæng. Her er der klart plads til forbedringer", siger hun.
Ministeren hæfter sig i udtalelsen også specifikt ved de regionale forskelle. Det gælder især rehabiliteringen, hvor tilbuddene om bl.a. fysisk træning og diætvejledning er meget forskellige fra kommune til kommune, fremgår det.
”Indsatsen over for så alvorlig en sygdom som kræft må ikke afhænge af dit postnummer. Geografisk ulighed vil også være et område, vi skal tage hånd om i den nye kræftplan, så vi får god og hurtig behandling til alle danskere, der bliver ramt af kræft”, siger Sophie Løhde.
Ifølge ministeren vil Kræftplan IV kunne ventes i efteråret 2016.
Læs også: Patientansvarlige læger kommer ikke ved et trylleslag
