Sundhedsplatformen giver dårligere patientsikkerhed, siger overlæge og overlægeformand. Det er lægers anvendelse af systemet, der giver flest problemer, siger regionschef.
Farligt for patienterne og tidsrøvende for lægerne.
Sådan er vurderingen hos Peter Marckmann, overlæge på Sjællands Universitetshospital, efter blot tre måneder med Sundhedsplatformen i Region Sjælland.
”For mig at se er Sundhedsplatformen et meget stort – det klart allerstørste – sikkerhedsproblem for vores patienter”, skriver Peter Marckmann i en kronik i Ugeskrift for Læger.
I kronikken gengiver han en uge på sit arbejde som overlæge på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og tegner et billede af en frustreret overlæge, der føler sig obstrueret og mere usikker i sit arbejde på grund af det nye it-system, der blev indført på alle regionens hospitaler lørdag den 25. november 2017.
”Jeg er harm over at få stillet et så dårligt arbejdsredskab til rådighed. Det svarer til at bede en tømrer hamre søm i med en gummihammer. Man skal bruge unødig meget tid og mange kræfter. Det er umuligt at arbejde hurtigt i Sundhedsplatformen, og jeg har ikke tiltro til, at tålmodighed og rettelser af systemet vil ændre noget afgørende, når systemet allerede har været i brug i snart to år i Region Hovedstaden. Jeg er overbevist om, at vi er nødt til at afskaffe Sundhedsplatformen hurtigst muligt og gerne erstatte det med det midtjyske system, som skulle være velfungerende. Vores eget tidligere system – OPUS – var også klart bedre og mere sikkert fungerende”, siger Peter Marckmann.
I kronikken ridser han en lang række eksempler op på problemer med patientsikkerheden.
”Sundhedsplatformen er både usikker og farlig for patienterne, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at der ikke allerede er sket alvorlige fejl, for jeg støder dagligt selv på graverende fejl”, siger Peter Marckmann.
Et af eksemplerne handler om en patient, som Peter Marckmann dagen før ordinerede epoetin til. Men det viser sig, at patienten har fået to doser indsprøjtet i stedet for en.
”Fejlen er sket, fordi medicinmodulet er så svært at navigere i og så umuligt at danne sig overblik over. Katastrofe! Tænk hvis det have været loading-doser af digoxin eller andre højtoksiske stoffer”, skriver Peter Marckmann i kronikken.
Og overlægen betegner generelt Sundhedsplatformen som ubehagelig at arbejde med, fordi han er bange for at lave fejl.
”Jeg er dybest set bange for at lave fejl uden at opdage dem og for ikke at få effektueret de ordinationer, som jeg forsøger at beskrive i systemet. I yderste konsekvens er jeg bange for at slå en patient ihjel”.
En konsekvens af systemet er desuden, at han kun er i stand til at gå stuegang hos 6-8 patienter dagligt i stedet for 10-12, og i ambulatoriet er han gået 15-25 pct. ned i produktion.
”Det betyder, at vi må udskyde patienterne, og da vi inden for mit speciale nefrologi ikke har private alternativer, skaber vi blot en pukkel foran os. Den pukkel kan også være livsfarlig for patienterne”.
Jeg er dybest set bange for at lave fejl uden at opdage dem og for ikke at få effektueret de ordinationer, som jeg forsøger at beskrive i systemet. I yderste konsekvens er jeg bange for at slå en patient ihjel. Peter Marckmann, overlæge på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital
Ifølge Troels Poulsen, formand for Overlægerådet på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er der en gruppe læger, der er helt enige i Peter Marckmanns kritik, en anden gruppe, der er lidt mindre kritisk, og en tredje gruppe, der synes, at man godt kan arbejde i og med Sundhedsplatformen.
”Men generelt har Sundhedsplatformen ikke øget patientsikkerheden. Og især i medicinmodulet og i overgangene mellem afdelinger er der øget risiko for fejl. På eksempelvis Intensivafdelingen er det svært at få overblikket, stuegangen tager længere tid end før, og det betyder konkret mindre tid til patienterne end tidligere, hvis man skal udfylde Sundhedsplatformen korrekt. Og selv om jeg har tiltro til, at ledelsen forsøger at rette fejlene, så undrer jeg mig over, at der stadig er så mange fejl”.
Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen og desuden overlæge på Holbæk Sygehus i Region Sjælland, betegner Sundhedsplatformen som fyldt med alvorlige fejl.
”Det er min påstand, at Sundhedsplatformen giver dårligere patientsikkerhed, fordi især medicinhåndteringen giver mange fejl. Det er særligt ved udskrivelser af patienter, at vi hører om fejlene, og det er naturligvis et kæmpe problem. Vi har med potent medicin at gøre, så det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, om patienten får den medicin, der er ordineret. Jeg har dog ikke hørt om dødsfald i Region Sjælland som følge af Sundhedsplatformen, men der er formentlig sket adskillige alvorlige utilsigtede hændelser”.
Lisbeth Lintz erkender, at det er svært at mobilisere mere tålmodighed, men modsat Peter Marckmann tror hun ikke, at det er realistisk at skrotte systemet.
”Derfor opfordrer jeg ikke til, at vi dropper Sundhedsplatformen. Men jeg vil gerne påpege, at det er den gale måde at sikre patientsikkerhed på. Vi ved, at læger – fuldstændig som alle andre mennesker – laver fejl, og vi skulle gerne have systemer, der fanger vores fejl. Det gør Sundhedsplatformen ikke; tværtimod skal vi dobbelttjekke os selv og systemet for at sikre patienterne mod, at der sker fejl”, siger Lisbeth Lintz.
Som reservelæge på Herlev Hospital tilbage i 2006 var Peter Marckmann en af de læger, der begyndte at råbe myndighederne op om de livsfarlige bivirkninger af MR-kontrastmidlet Omniscan til nyresyge. Mindst 60 danske nyrepatienter døde eller blev invalideret efter at have fået kontrastmidlet:
”Omniscan-sagen havde katastrofale følger for flere patienter, og selv om Sundhedsplatformen ikke på samme måde er uhyggelig, så ser jeg signaler på, at der vil ske ubehagelige ting. Det er mig totalt uforståeligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har kastet sig over Sundhedsplatformen”.
Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland, medgiver, at Sundhedsplatformen kan være tung at arbejde i, men han understreger, at der ikke er sket alvorlige patientfejl koblet til Sundhedsplatformen.
”Og når vi dykker ned i problemerne og UTH’erne [de utilsigtede hændelser, red.], handler det faktisk mest om, at nogle af lægerne anvender Sundhedsplatformen forkert. Så jeg kan ikke sige, Sundhedsplatformen er forkert, men det er anvendelsen, der er forkert. Desuden oplever vi, at de yngre læger har en meget nemmere tilgang til systemet end de ældre læger, og det ikke en kritik, men en konstatering, som vi selvfølgelig vil hjælpe lægerne med at få løst”.
Der er – og har hele tiden været – problemer med medicinmodulet og i interaktionen mellem Det Fælles Medicinkort (FMK) og Sundhedsplatformen, ifølge Preben Cramon.
”Jeg vil gerne medgive lægerne, at det ikke er godt nok. Derfor har Epic for nylig gennemgået fejlene, og de største fejl bliver rettet i disse dage. Derfor venter vi ikke med at rette fejlene til den store opdatering af Sundhedsplatformen til november”, siger Preben Cramon.
Er Sundhedsplatformen er succes?
”Det er for tidligt at sige, men det bliver en succes, hvis vi alle på sigt lærer at bruge systemet".
Ligesom Region Sjælland oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, at den ikke har fået konkrete indberetninger om alvorlige fejl som følge af Sundhedsplatformen, siger enhedschef og overlæge, Anette Lykke Petri.
”Vi benægter ikke, at der er problemer med Sundhedsplatformen, men der er ikke indrapporteret problemer eller patientskader, der gør, at vi som myndighed har haft juridisk grundlag for at sanktionere. Vi får løbende statusorienteringer fra regionerne, og vi kan se, at der arbejdes ihærdigt med at løse problemerne, specielt problemer i forhold til medicinmodulet. Det er tydeligt, at personalet gør en kæmpe indsats for at imødegå problemerne, men man skal holde fast i, at det i sidste ende er de to regioner, der som driftherrer skal løse problemerne, inden de fører til alvorlige patientskader”, siger Anette Lykke Petri.
