Overlægerne laver – fortsat – alt for meget »andet«

Denne artikel er opdateret 14. september 2023

Hvis man spørger sit barn, hvad hun har lavet i skolen i dag, forventer man at høre om de forskellige fag og timer og om kammerater og frikvartererne. Men hvad nu hvis ungen fortalte, at hun lige havde skullet vaske nogle gulve, rette nogle opgaver, der allerede var blevet rettet af andre, sende noget post og afholde nogle forældresamtaler og derfor ikke havde nået mere end halvdelen af timerne?

Ja, det ville jo lyde helt uholdbart, men når man spørger landets overlæger om deres »skoledag«, er der faktisk en vis lighed. Det har Overlægeforeningen gjort i en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen, der blev præsenteret, samtidig med at Robusthedskommissionen i sidste uge fremlagde sine anbefalinger.

Undersøgelsen viser, at der er stort potentiale i at frigøre landets overlæger fra ikkelægefaglige opgaver og opgaver, der er overflødelige. Det vil både kunne forkorte ventelisterne og give bedre kvalitet i behandlingen, mener Overlægeforeningen.

I undersøgelsen, der omfatter 2.593 læger på altovervejende de offentlige sygehuse, svarer 76%, at de løser opgaver, som andre faggrupper kunne løse.

59% bruger mellem en tiendedel og en fjerdedel af arbejdstiden på disse opgaver, 8% af overlægerne bruger mellem en fjerdedel og halvdelen, mens 2% bruger mere end halvdelen af arbejdstiden på opgaver, som andre faggrupper – i nævnte rækkefølge: lægesekretærer, yngre læger og sygeplejersker – efter overlægernes vurdering kunne udføre lige så godt.

59% af lægerne i undersøgelsen angiver samtidig, at de løser opgaver, som er overflødige, og 42% oplever, at de aldrig eller ofte ikke kan nå deres opgaver.

Konsekvensen er bl.a. længere ventetid på og lavere kvalitet i behandlingen, lyder det fra hhv. 51 og 40% af de 2.593 læger, der har medvirket i undersøgelsen. Men også inddragelse af patienter og pårørende lider under, at overlægerne ikke kan nå alle deres opgaver, påpeger hhv. 28 og 22%. Kun 20% angiver, at de ikke mener, det har nogen konsekvenser.

Dårligt købmandskab

Det er en skidt måde at bruge ressourcerne på, påpeger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, i en kommentar til undersøgelsen:

»Gruppen af overlæger, ledende overlæger og cheflæger har en nøglerolle i forhold til at sikre alle patienter den bedst mulige behandling og alle ansatte et godt arbejdsmiljø. Lige nu er begge dele under pres. Og så er det altså lige så uklogt som at tisse i bukserne for at holde varmen at bruge overlægernes tid på opgaver, som er helt overflødige, eller som andre kan løse mindst lige så godt«, siger hun.

Susanne Wammen peger på, at situationen forværres af, at der på samme tid er mangel på speciallæger, og at overlægerne pålægges stadigt flere opgaver, som lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer kan løse meget bedre.

»Det er slemt nok, at det er dårligt købmandskab med skattekroner. Men det er endnu værre, at konsekvenserne er, at patienter må vente længere og risikerer at få dårligere behandling, ligesom overlægerne ikke har den nødvendige tid til ledelsesopgaver såsom arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling«, siger hun.

Drop sparekravet

Adspurgt, hvad der gør, at de ikke kan nå deres opgaver, er der to sværvægtere blandt svarene: For mange administrative opgaver (66%) og for lidt personale (61%), men også it-bøvl (38%) og for få økonomiske ressourcer (21%) spiller ind.

Undersøgelsen viser da også, at antallet af ugentlige timer, som overlægerne bruger på administrativt arbejde, er steget fra 7,7 i 2014 til 9,7 i 2023. Det er naturligt nok cheflægerne, der har flest administrative opgaver og mindst patientrelateret arbejde, mens det er omvendt hos overlægerne. De ledende overlæger placerer sig mellem de to – dog med overvejende vægt på patientarbejdet.

En tidligere undersøgelse fra Overlægeforeningen viste i 2021, at patienterne fyldte stadigt mindre i overlægernes arbejdstid, men Susanne Wammen noterer sig med tilfredshed, at der i de senere år har været øget fokus på den smartest mulige opgaveløsning i sundhedsvæsenet. Det er bl.a. sket i samarbejde mellem Danske Regioner og de sundhedsfaglige organisationer gennem Sygehussamarbejdet, ligesom udspillene fra Robusthedskommissionen og senere Strukturkommissionen skal komme med bud på løsninger.

Susanne Wammen fremhæver flere konkrete initiativer, der ville dæmme op for problemet – og først og fremmest bør regeringen skrotte det sparekrav på 300 mio. kr. til administration, som var en del af forårets økonomiaftale med regionerne:

»Det sparekrav rummer en stor fare for, at overlægerne bliver pålagt flere administrative opgaver til skade for patienter og ventelister«, konstaterer hun.

Derudover skal det sikres, at der uddannes nok speciallæger, investeres i velfungerende it-systemer og sættes tid og midler af til implementering af dem.

»Og så skal vi i fællesskab se på, om vi som overlæger og som sundhedsvæsen løser opgaver, der er helt overflødige, og hvordan vi kan løse nogle opgaver på en ny måde. Det handler både om at bruge overlægernes tid og ekspertise klogt og om at bruge andre faggruppers tid klogt. Kun på den måde kan vi sammen tilbyde det bedst mulige til patienterne under vilkår, som vi som medarbejdere er glade og stolte af at arbejde under«, siger Susanne Wammen.

Demotiverende og dybt godnat

At det i høj grad netop handler om de vilkår, overlægerne udfører deres arbejde under, er man meget opmærksom på i Overlægeforeningens arbejdsmiljøudvalg, fortæller udvalgets formand, Bjarne Rønde Kristensen. Han peger på det demotiverende i, at man som overlæge ikke har tid til sine kerneopgaver, samtidig med at man udfører opgaver, som andre kunne gøre bedre.

»Den enkelte føler, at det er dybt godnat, at man som overlæge bruger tid på noget, som andre er bedre til, samtidig med, at der mangler speciallæge-tid på stort set alle afdelinger. Oplevelsen af, at man ikke når det, man skal nå af det lægefaglige, men i stedet laver lægesekretærarbejde – det påvirker i den grad vores arbejdsmiljø negativt«, siger han.

Og værre bliver det kun, når man godt ved, at det er spild af ressourcer, der kunne være brugt bedre.

»Det er jo også blandt andet det, Robusthedskommissionen nu peger på – at det ikke giver mening, at overlæger, som er den dyreste gruppe i Sundhedsvæsenet, skal bruge tid på noget, som en lægesekretær, der koster en tredjedel, kan lave mere kompetent. Det, at man fra sygehusenes side har sparet lægesekretærerne væk, har været fordyrende, samtidig med at det har forringet det, vi kan yde over for patienterne«, siger Bjarne Rønde Kristensen.

Det er nemlig først og fremmest lægesekretærerne, der vil kunne aflaste overlægerne, påpeger han.

»Det har vi talt om i flere år, men der har ikke været nogen bevægelse henimod at genansætte dem. Tværtimod har man flere og flere steder indført talegenkendelse som alternativ – også selvom der har været en række dårlige erfaringer med det rundt omkring på sygehusene. Indtil videre har det bare været en tidsrøver for lægerne og ikke tidsbesparende. Generelt er det sådan, at vi nu bruger i hvert fald 10% længere tid for hvert ambulant besøg«, siger Bjarne Rønde Kristensen.

Nu vil han og Arbejdsmiljøudvalget i forbindelse med Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde i oktober sætte fokus på, hvordan overlægerne selv kan bidrage til at ændre på tingenes tilstand, fortæller han.

»Vi vil lave en slags idékatalog. Vi vil gerne ud til at alle vores kolleger og se, om man på den enkelte afdeling kan tage fat i noget konkret. Er der nogle lavthængende frugter og noget, vi som overlægegruppe selv kan bidrage med for at gøre det her bedre, og noget den enkelte afdeling selv kan gøre smartere? Og der skal vi selvfølgelig også lære af hinanden«, siger Bjarne Rønde Kristensen.

Læs mere, og find undersøgelsen her.