På bunden af flasken

I fire tv-programmer undersøger forfatter og ædru alkoholiker Jesper Stein, hvad den danske drukkultur gør ved mennesker, når alkohol tager magten i det enkelte menneskets liv.

Vi møder i almen praksis flere gange om ugen alkohols skadelige påvirkning af patienter og families helbred. Mange har opgivet at gøre noget ved det, men mange formår også at gøre et aktivt valg ved at stoppe en sygelig afhængighed. Det er derfor et utroligt relevant emne at tage op. På mange sprog er der et slægtskab mellem ordet for ånd og stærk alkohol, spiritus.

Jesper Stein interviewer en række kendte personer, for hvem alkohol har været tæt på at ødelægge deres liv. Flere siger direkte, at de har lænet sig op ad døden og derfor helt måtte stoppe med at drikke alkohol for at undgå at gå til grunde. I begyndelsen har alkohol en dragende virkning, fordi hæmninger forsvinder, og mange føler sig mere frigjorte. Flere taler om et højere bevidsthedsniveau, en dionysisk ekstatisk følelse af at komme det guddommelige nærmere.

Mange kunstnere oplever, at alkohol åbner op til de kreative sider af sindet, og flere dækker sig bag den talemåde, at inspirationen ligger på bunden af flasken. Når en kunstner har ydet sit ypperste foran sit publikum i form af skuespil, i ord, i sang eller gennem musisk udfoldelse, opstår der ofte en tomhed i sindet, når projektørerne slukkes, og adrenalinpumpen dæmpes. Fest og farver i forbindelse med indtagelse af alkohol kan blive midlet til at slappe af inden næste optræden. Det er en farlig cocktail, og for mange bliver det en glidebane.

I de to første afsnit ser man de to hovedpersoner i modlys, hvorved baggrunden ligger hen i en brunlig farve som i en gammel film. I midten står et bord med en masse flasker, der indeholder de dragende, men forbudte dråber. Skuespiller Thomas Bo Larsen fortæller åbenhjertigt om sit tidligere liv som alkoholiseret skuespiller, mens melodien »What a life« fra filmen »Druk« af Thomas Vinterberg spiller som baggrundsmusik.

I tredje afsnit siger forfatter og ædru alkoholiker Lone Hørslev, at alkohol har stærke kræfter i sig, en slags fremkaldervæske, men hun kan ikke drikke og skrive samtidigt. Der eksisterer en kønsforskel, idet manden kan gå på værtshus og drikke i fællesskab med ligesindede, mens kvinden ofte sidder alene og dyrker sit misbrug tynget af skyld og skam.

»Nyt lys i mørket« er titlen på fjerde afsnit. Her er baggrunden opfyldt af lyse drivende skyformationer. En krystallysekrone er anbragt i øjenhøjde mellem Jesper Stein og musikeren Lars Muhl. Han fortæller, at nogle musikere indtager bevidsthedsudvidende stoffer inden en koncert. Det kan virke både som et skjold og som et sværd. Det er nødvendigt at kæmpe sig fri af den afhængighed, der virker som en kemisk fodlænke. Man må finde frem til noget at sætte i stedet, når man er nået ud på den anden side af alkoholens tågedis.

Jesper Stein har skrevet en bog om det at blive ædru. Han gør opmærksom på foreningen Anonyme Alkoholikere, der er et fællesskab af mænd og kvinder, som deler erfaring, styrke og håb for at løse deres fælles problem. Det danske samfund er gennemvædet af alkohol, og det gælder i alle aldersklasser og i alle samfundslag. Vi drikker mere og hyppigere end i Norge og Sverige. I Sydeuropa er indtagelse af vin en del af måltidet og ikke en isoleret størrelse, der let fører til beruselse. Det handler derfor om at finde balancen, men det kan være svært. når alkohol tager dømmekraften.