Skip to main content

Ny lægeformand: »Patienter bør ikke frygte at blive 'tabt' undervejs i behandlingen«

Lægeforeningens nyvalgte formand, Andreas Rudkjøbing, vil ikke revolutionere Lægeforeningen, men fortsætte arbejdet med at skabe bedre og tryggere patientforløb på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. Ifølge ham selv vil hverken hans unge alder eller manglende kliniske erfaring være en hindring.

Biologi var yndlingsfaget for Andreas Rudkjøbing i gymnasiet. Det udløste lægedrømmen. Foto: Lægeforeningen.
Biologi var yndlingsfaget for Andreas Rudkjøbing i gymnasiet. Det udløste lægedrømmen. Foto: Lægeforeningen.

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk og Anders Heissel, ah@dadl.dk

6. maj 2015
10 min.

Usammenhængende og uigennemsigtigt, kalder den nye lægeformand, Andreas Rudkjøbing, sundhedsvæsenet. Men det skal ændres til sammenhængende og gennemsigtigt.

Og selvom det er en kendt problemstilling, er det ikke desto mindre en af de vigtigste at tage fat på ifølge den nyvalgte formand, der vil gøre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet til en af sine absolutte mærkesager. Til gavn for både læger, patienter, kommuner og regioner.

»Patientens flytning fra eksempelvis den ene sygehusafdeling til den anden skal være fuldkommen gnidningsfri, og her er det vigtigt, at ansvaret og informationerne følger med flytningen, så det bliver lettere for både læge og patient. Det kræver, at de relevante patientdata er lettilgængelige, at it-systemerne er moderne og velfungerende, og at der er klare aftaler om ansvar«, siger Andreas Rudkjøbing.

Problemerne med manglende sammenhæng er allerede en meget stor udfordring i dag, og den vil vokse. Der kommer flere kronisk syge, som skal ind og ud af afdelinger og frem og tilbage mellem egen læge og sygehus. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Er sammenhæng det første på din to do-liste som ny formand?

»Problemerne med manglende sammenhæng er allerede en meget stor udfordring i dag, og den vil vokse. Der kommer flere kronisk syge, som skal ind og ud af afdelinger og frem og tilbage mellem egen læge og sygehus. Vi ved, at læger er meget optagede af dette problem. Mange frygter, at der sker fejl i behandlingen, og de er ofte bekymrede, når de må slippe en patient, som skal videre til andre undersøgelser og behandlinger. Som læger ønsker vi, at patienterne går trygge ind i selv komplicerede behandlingsforløb. De bør ikke frygte at blive ’tabt’ undervejs. Det vil jeg arbejde for«.

Faktaboks

Fakta

Du har også nævnt almen praksis som et sted, hvor der skal sættes ind. Der er stor lægemangel i Esbjerg, selvom det er landets femtestørste by. Der er kun fem klinikker, der har åbent for nye patienter. Andre klinikker skal udvide antallet af patienter, og ni ud af byens 51 læger er over 67 år. Hvordan vil du løse det problem for både Esbjerg og andre steder, hvor der er lægemangel?

»Det er ikke kun et problem i udkantsområder, når landets femtestørste by kæmper med lægemangel. Det er om muligt et endnu større problem, når lægemanglen også rammer byer, hvor der er alt det, vi normalt efterspørger: arbejdspladser til ægtefæller, gode skoler, stærke faglige fællesskaber, kulturliv osv. Først og fremmest skal der uddannes flere praktiserende læger. Alle har ret til behandling hos egen læge tæt på eget hjem. Men lægerne skal ikke tvinges til at flytte, så løsningen er, at vi får uddannet flere praktiserende læger«.

Men hvis løsningen er at uddanne flere læger, går der jo i hvert fald ti år, før løsningen vil virke. Hvad så med lige nu?

»Det er ikke et problem, som kan løses her og nu. Der er behov for en bred indsats over en længere periode. Men det er vigtigt, at regering, regioner og kommuner sætter sig sammen og får lagt en plan for det nære sundhedsvæsen. Det kræver også et en tæt inddragelse af de praktiserende læger, og det vil Lægeforeningen presse på for«.

Mange læger har været frustrerede over kvalitetsarbejdet med DDKM. Hvordan skal kvalitetsarbejdet være i fremtiden?

»DDKM på sygehusene har været alt for bureaukratisk, så det er vigtigt, at vi ikke ender med endnu en bureaukratisk model. Der er brug for at registrere færre, men kliniknære og patientrelevante data, så arbejdet med at udvikle kvaliateten fagligt giver mening og bliver en integreret del af lægers arbejde. Opgaven bliver også at sikre tilstrækkeligt med resurser og den nødvendige ledelsesmæssige opbakning«.

I forbindelse med formandsvalget har du sagt, at du vil gøre Lægeforeningen mere social med den etiske fane højt hævet. Hvad mener du med det?

»I hele debatten om selvjustits skal vi ikke bare tale om, at de interne domstole skal have mere magt. Vi skal være mere i offensiven, hvad angår det etiske. Vi skal være mere forebyggende modsat nu, hvor vi mest af alt bare er sanktionerende. Vi skal allerede i uddannelsen lære, hvordan man takler etiske dilemmaer som for eksempel, hvordan man takler en situation, hvor man skal tage stilling til, hvornår man bør ophøre med behandling. Jeg er inspireret af den engelske lægeforening, som har en meget udadvendt stil og aktivt inddrager medlemmerne i etiske diskussioner«.

Hvorfor er det egentlig vigtigt, at det er dig, der er lægeformand?

»Jeg har stillet mig selv til rådighed, jeg er rigtig glad for at være valgt, og jeg ser frem til at tage opgaven som formand til mig. Men selvfølgelig er jeg ikke den eneste, der kan varetage den post«.

Op til formandsvalget har der været en kritik af din manglende kliniske erfaring. Hvad betyder det, at du ikke har så meget klinisk erfaring?

»Faktisk var det mit tidligere kliniske arbejde i ortopædkirurgien og geriatrien, der inspirerede mig til at søge over i samfundsmedicinen. Når jeg havde behandlet en patient, kunne jeg ikke lade være med at overveje, hvorfor vedkommende mon var blevet syg, eller om vedkommende kunne være blevet behandlet bedre hos f.eks. sin egen læge? Om patientens sygdom måske bundede i forhold, som kunne forebygges eller bekæmpes? De sammenhænge har jeg altid været fascineret af at indkredse, så samfundsmedicin er på ingen måde løsrevet fra klinikken, og jeg er meget opmærksom på at holde fast i en tæt kontakt til de kliniske miljøer. Når det er sagt, er enhver formand afhængig af at få al den hjælp, man kan få. Der er heldigvis også en dygtig bestyrelse i Lægeforeningen med masser af klinisk erfaring, jeg kan trække på«.

Betyder det så ikke noget?

»Det er ikke irrelevant, da jeg har nogle andre forudsætninger for at gøre mit arbejde, end en formand med meget klinisk erfaring har. Til gengæld vil jeg mene, at samfundsmedicin, som har fokus på at forbedre sundhedsvæsenet, er en rigtig god indgangsvinkel til formandsarbejdet. Jobbet som lægeformand handler dybest set mest om at søge indflydelse de rigtige steder, og det føler jeg mig bestemt kvalificeret til«.

En anden kritik op til formandsvalget har været din alder. Gennemsnitsalderen for et medlem af Lægeforeningen er 51 år. Du er 17 år yngre end det gennemsnitlige medlem. Er det en fordel eller en ulempe?

»Hverken eller. Valg af formand bør handle om erfaringer og mål for Lægeforeningen. Hvis vi begynder at tale om kronologisk alder, skal vi til at definere aldersgrænser – både nedre og øvre. For hvis jeg er for ung, må der også være nogle, der er for gamle. Jeg er både gift og har børn, og jeg har gennem flere år været vant til at tage et stort ansvar. Det har heller aldrig været nogen hemmelighed, at jeg 'kun' er 34 år. Jeg er alligevel blevet valgt som formand, så min konklusion må være, at min alder ikke betyder noget for mit job som formand«.

Hvad betyder det for dit arbejde som formand, at din kone også er læge?

»Det er lidt af et puslespil, da hun er i uddannelse i intern medicin og meget vagtbelastet. At være ung læge matcher i det hele taget ikke at stifte familie – og slet ikke som lægepar. Men min hustru går ned i tid, hvilket også var planen, før jeg stillede op til formand. Derudover kommer jeg via formandsarbejdet i det mindste til som udgangspunkt at arbejde i dagtimerne«.

Har de praktiske overvejelser været med i beslutningen om dit formandskandidatur?

»Ja, bestemt. Vi skal begge kunne se os selv i det, og jeg skal hverken omsorgssvigte mine børn eller gå ned med stress. Mit arbejde ved siden af er relativt fleksibelt, og jeg kan blive frikøbt fra min hoveduddannelse nu. Det kunne jeg ikke før, hvor jeg sad med både næstformandsposten i Yngre Læger og en bestyrelsespost. Med denne ordning er der trods alt forsøgt at skabe noget rum om de politiske opgaver. Men jeg glæder mig også til at give den lidt gas som formand«.

Læs også: Den nye Lægeformands valgtale på Lægemødet

Læs også: Ny lægeformand vil samle lægestanden

Læs også: Formandsvalg: Andreas Rudkjøbing