»Det må bero på et ønske fra klinikerne, hvor mange vi obducerer. Det giver ikke mening at obducere alle, hver eneste gang må det være en klinisk afvejning, om det er nødvendigt eller ej. Det er en meget ressourcetung opgave, så der skal være en klinisk indikation, der afgør, at det er nødvendigt at obducere«, siger Lene Buhl Riis, der er formand for Dansk Patologiselskab.
Hun mener ikke, at der er grund til at ændre retningslinjerne for obduktion på landets sygehuse under coronapandemien. Flere obduktioner vil ikke nødvendigvis bidrage med afgørende viden på alle områder, fordi læsionerne i lungerne manifesterer sig på samme måde som ved andre alvorlige lungesygdomme.
»Der foreligger allerede studier, hvor man beskriver de forandringer, der er i lungerne, som formentlig ikke adskiller sig væsentligt fra de andre vi kender med ARDS. Der er dog ikke noget klart billede af, hvilke forskellige ekstrapulmonale manifestationer, COVID-19-infektion kan give anledning til, og på det punkt oplever vi en stigende interesse fra klinikerne«, siger Lene Buhl Riis.
Bestemte fund kan føre til ændret behandling
Den stigende interesse for obduktioner tilskriver Lene Buhl Riis, at der fra andre lande rapporteres om forandringer, der ikke ligner dem, man allerede kender fra ARDS.
»Noget tyder på, at patienter med COVID-19 udvikler mikrotromber, små blodpropper, i organer som nyrer og hjerte«, forklarer hun og fortsætter:
»Hvis det er tilfældet, kan det have betydning for, hvilken behandling, man vælger at effektuere, hvis vi finder, at sygdomsbilledet er præget af mikrotromber«.
Dansk Patologiselskab har udformet retningslinjer til deres medlemmer, så arbejdet med obduktion foregår sikkert og med de rette værnemidler.
»Det er de enkelte patologiafdelinger, der må afgøre, om de har de værnemidler og fysiske forhold, der kræves for at udføre obduktionerne«.
LÆS OGSÅ: I Danmark obducerer vi ikke de coronadøde: »Vi går glip af en enorm vidensbank«