Skip to main content

I Danmark obducerer vi ikke de coronadøde: »Vi går glip af en enorm vidensbank«

Man burde pode og obducere alle afdøde, hvor man har mistanke om COVID-19, mener statsobducent Jytte Banner. Når det ikke er strategien, går man glip af at indsamle viden og afdække mørketal.

Jytte Banner blev tidligt fanget af faget, og blev bidt af muligheden for at finde svar på, hvorfor en afdød havner på hendes bord, og hvordan det kunne have været undgået. Måske derfor ærgrer hun sig over, at der ikke er flere afdøde med COVID-19, der bliver obduceret. Foto: Ritzau Scanpix
Jytte Banner blev tidligt fanget af faget, og blev bidt af muligheden for at finde svar på, hvorfor en afdød havner på hendes bord, og hvordan det kunne have været undgået. Måske derfor ærgrer hun sig over, at der ikke er flere afdøde med COVID-19, der bliver obduceret. Foto: Ritzau Scanpix

Britt Lindemann bli@dadl.dk Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

27. apr. 2020
5 min.

Selv under en coronapandemi, der har vendt op og ned på det meste, er én ting sikkert i livet: døden. Det er her Jytte Banner, statsobducent og professor i patologi og speciallæge i patologi og retsmedicin, kommer ind i billedet. Hun mener, at alle afdøde, hvor man har mistanke om COVID-19 burde podes og obduceres.

Jytte Banner arbejder på Retsmedicinsk Institut i København, og når en afdød ankommer til Teilumbygningen, observerer, registrerer og dokumenterer hun de fund, der sammen med helbredsoplysninger til sidst bliver opsummereret i en dødsårsag. Men når man ikke obducerer afdøde med COVID-19, bliver sikkerheden væsentligt mindre.

»I Danmark vil dødsårsagen i mere end 90 procent af tilfældene bero på de oplysninger, man har om personen på forhånd, om hvad vedkommende har fejlet, og hvordan har de haft det op til dødsfaldet. Men uden en obduktion får man aldrig et tilnærmelsesvist sikkert svar på det, for det er også velkendt, at i omkring 30 procent af obduktionerne, vil man finde noget af mere eller mindre betydning, som man ikke var klar over, at vedkommende fejlede«, forklarer Jytte Banner.

I Danmark er der ingen, der er døde af coronavirus, men mere end 300 er døde med coronavirus. Når man ikke obducerer dem, betyder det, at man ikke indsamler viden om, hvordan for eksempel komorbiditeter har spillet en rolle i det endelige udkomme.

»Hvis man står med en person, der har flere påviselige sygdomme, er man nødt til at lave en vægtning af, hvad det var, der væltede personen til allersidst? Det vil være den umiddelbare dødsårsag, Hvor den tilgrundliggende forklaring kan være rygerlunger eller åreforkalkning. Så når man laver sondringen, hvor man siger, at folk er døde med coronavirus, så er det, fordi det er mennesker, der i forvejen fejler noget kronisk og har komorbiditeter, der gør dem sårbare. Men man må formode, at det er coronavirus, der vælter dem til sidst«, siger Jytte Banner.

Men det er vel ikke en sprogbrug, man normalt vil se?

»Nej. Og der er også nogle, hvor jeg helt klart vil sige, at de er døde af coronavirus«.

Nye tegn

På Retsmedicinsk Institut udfører de cirka 700 obduktioner om året af mennesker, der er døde uden for hospitalerne og hører under de anmeldelsespligtige dødsfald i sundhedsloven. De får hverken færre eller flere end de plejer, men der er nye tegn at holde øje med.

»Vi kigger efter forandringer i lungerne, om der er infektion eller inflammation, og det kan vi måske allerede måske få en idé om, når vi helkropsskanner den afdøde før obduktion og har et skanningsbillede af lungerne«, siger Jytte Banner.

Det og oplysninger om, at den afdøde måske har haft en infektion umiddelbart op til dødsfaldet og måske endda har set en læge og er blevet sendt hjem igen, er med til at afgøre, om retsmedicineren poder for coronavirus.

Dødens detektiv

Noget af det, der fik Jytte Banner til at interessere sig for patologien, er arbejdet med at finde ud af, hvorfor døden er indtruffet, og hvordan det kunne have været undgået. Hendes job er at finde svar. Måske er det derfor, det ærgrer hende, at der ikke er flere afdøde, hvor man har mistanke om smitte med COVID-19, der bliver podet eller obduceret.

»Man skulle systematisk pode alle afdøde, for at finde ud af, om der ligger et mørketal, og så skulle man obducere alle dem, der dør med mistanke om, at det er COVID-19-relateret for at indsamle viden«, mener Jytte Banner.

»Vi går glip af en enorm vidensbank ved ikke at gøre det«.

Har man kapaciteten til det?

»Det tror jeg bestemt, man ville have, når vi ser på det bekræftede antal døde, men man kunne jo prøve at regne på det«.

Indtil videre er det blevet til »nogle tilfælde« af afdøde, der er påvist med COVID-19 på hendes bord, siger Jytte Banner, der ikke vil sætte et nærmere tal på. Det er især dem, der dør pludseligt og uventet eller bliver fundet døde, uden at nogen har bevidnet det, som Jytte Banner har mistanke om, kan gemme på et stort mørketal.

»Dem får vi en del af, og jeg tænker, at en mængde af dem dør med coronavirus, men aldrig kommer ind i systemet. Man burde systematisk pode alle afdøde, for at finde ud størrelsen på mørketallet, hvis man ville gøre det systematisk, så man ikke misser dem, der ikke bliver indlagt. Og så burde patologiafdelingerne på hospitalerne skulle obducere alle, som man har mistanke om, er døde med coronavirus«, fastslår Jytte Banner og afslutter:

»Jeg forstår ikke den manglende interesse for at lade de døde gavne de levende«.

LÆS OGSÅ:

Patologer: Obduktion skal bero på kliniske problemstillinger

Derfor tester Danmark ikke flere afdøde for corona

Faktaboks

Fakta