Content area

|

Derfor tester Danmark ikke flere afdøde for corona

Selv hvis alle afdøde i Danmark blev testet for corona, ville det ikke bidrage væsentligt til hverken overvågning af overdødelighed eller beregning af smittetryk, lyder det fra Statens Serum Institut. DSAM ønsker langt større testfokus på plejehjemmene.
Amerikansk forsøgstestkit (2019-nCoV RT-PCR Panel). Foto: CDC
Forfatter(e)
Marianne Fajstrup

I det aktuelle nummer af Ugeskrift for Læger efterlyser statsobducent Jytte Banner en mere aktiv strategi for at undersøge afdøde for corona. Man burde obducere alle afdøde, hvor der er mistanke om corona-smitte, mener hun, og teststrategien burde fra starten have omfattet de afdøde:

»Man skulle systematisk pode alle afdøde, for at finde ud af, om der ligger et mørketal«, siger Jytte Banner i interviewet, hvor hun advarer mod at gå glip af »en enorm vidensbank«.

I Danmark har der ikke offentligt været udsendt retningslinjer for systematisk at teste afdøde for corona, hverken ved konkret smittemistanke eller mere bredt for at afdække mørketal.

»Det har slet ikke været diskuteret, om vi skulle teste de døde, og derfor spurgte jeg sundhedsministeren om hans holdning«, siger Liselott Blixt, DF, medlem af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, der derfor sendte et såkaldt §20-spørgsmål til sundheds- og ældreministeren.

»Hvad er ministerens holdning til, at vi ikke tjekker ældre borgere, der afgår ved døden, for COVID-19-smitte?«

Magnus Heunicke gav sit mundtlige svar den 22. april ved en af de første almindelige samlinger i folketingssalen efter oplukningen.

»Når ældre borgere, der ikke er testet positive for COVID-19, og det er jo dem, spørgeren henviser til her, afgår ved døden, bliver deres dødsfald håndteret på samme vis som før coronavirus. Det betyder, at de ikke testes for COVID-19, medmindre sundhedsmyndighederne har mistanke om, at de har haft COVID-19. Baggrunden for det er, at der ikke er sundhedsfagligt grundlag for generelt at teste afdøde ældre for COVID-19. Jeg kan tilføje hertil, at Statens Serum Institut har oplyst mig, at test af alle afdøde, hvis man ville begynde på sådan en strategi, ikke vurderes til at kunne bidrage til beregningen af smittetryk, og det vurderes derfor for nuværende ikke som relevant. Tak.«

SSI: Test af afdøde bidrager ikke væsentligt

Hele ordvekslingen kan læses på Folketinget.dk

Foruden det oprindelige spørgsmål om at teste de afdøde ældre, kommer sundhedsministeren også ind på, hvorfor Danmark ikke er slået ind på en national strategi med test af alle afdøde. Ugeskrift for Læger bad Statens Serum Institut om en uddybning af sundhedsministerens bemærkning og har fået dette skriftlige svar:

»Baggrunden for udtalelsen om at test af alle afdøde ikke bidrager til beregningen af smittetryk er, at smittetrykket udregnes på baggrund af indlagte patienter. Da der af mange årsager har været skiftende målgrupper for testningen, er indlæggelser det tal, der vurderes at være mest stabilt over tid, og dermed det tal, der bedst egner sig til beregning af smittetrykket. Derover kan det nævnes, at der er andre overvågningssystemer der vil fange overdødelighed i befolkningen, og at idet det altid vil være vanskeligt at afdække, hvorvidt borgeren er død med eller af COVID-19, vurderes det, at test af alle afdøde ej heller giver væsentligt mere til overvågningen af COVID-19.«

DSAM: Test mere på plejehjemme

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har længe talt for at pode alle afdøde på plejehjemmene:

»Vi har taget det op i den faglige arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, at lige præcis på plejehjemmene burde der ikke være nogen, der døde af corona, uden at vi opdagede det. Særligt med de ældre og skrøbelige patienter er der en risiko for, at nogen dør af eller med corona, uden at der er særlige tegn på det. Og når man kun poder ved mistanke om corona, så kan vi overse en smittebærer«, siger formand for DSAM, Anders Beich, der har ønsket et generelt større fokus på plejehjemmene i coronaindsatsen.

De ældre på plejehjemmene er dobbeltudsatte for corona: Dels er der tale om skrøbelige borgere, der meget dårligt kan tåle at blive syge – især af corona. Dels lever de under vilkår, som gør dem særligt udsatte for smitte, hvis den først er kommet indenfor på plejehjemmet.

»Mange af os er jo plejehjemslæger, og vi ved, hvor skrøbelige beboerne er, og vi ved, hvor stort et smittepotentiale, der er på et plejehjem. Derfor synes vi, der skulle mere obs. på plejehjemmene i det hele taget. Vi har også ment, at man burde reagere, bare der var ét tilfælde af corona på et plejehjem, og ikke kun når der var egentlige ”udbrud”, som det tidligere har været formuleret«, siger DSAM-formanden, der dog ser bedre mulighed for nu at få gennemført forslaget om podning af alle afdøde på plejehjemmene.

»Det kan være, vi finder mere klangbund i arbejdsgruppen nu. Hele forløbet om COVID har jo været meget dramatisk. Det har handlet om overbelægning og kapacitet på sygehusene og vi har haft meget fokus på de levende. Det er også rimeligt nok, men nu har vi et andet overblik, og der er mere fokus på test og brug af test til smitteopsporing«, siger Anders Beich.

LÆS OGSÅ:

I Danmark obducerer vi ikke de coronadøde: »Vi går glip af en enorm vidensbank«

Patologer: Obduktion skal bero på kliniske problemstillinger

Styrelsen for Patientsikkerheds svar på mundtligt § 20-spørgsmål (S877)

 

Styrelsen for Patientsikkerhed forstår spørgsmålet således, at der spørges til, hvorfor det ikke er en del af Danmarks teststrategi og/eller overvågningsstrategi at tjekke ældre borgere, der afgår ved døden for COVID-19.

 

Med hensyn til indholdet af teststrategien skal Styrelsen for Patientsikkerhed henvise til Sundhedsstyrelsen, som er ansvarlig for denne. Drejer spørgsmålet sig om test af afdøde i relation til en overvågning skal Styrelsen for Patientsikkerhed henvise til Statens Serum Institut.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i øvrigt oplyse, at dødsfald relateret til COVID-19 indberettes til politiet som vanligt,såfremt forholdene i sundhedslovens §179 er opfyldt.

Læger har ikke en særlig indberetningspligt til politiet ved dødsfald, der kan relateres til COVID-19, da det ofte vil dreje sig om naturlig død. Såfremt et af de øvrige forhold i §179 er opfyldt, og der er tale om andre forhold end naturlig død, skal dødsfaldet naturligvis indberettes til politiet, der herefter vil beslutte, om der skal være en retslægelig obduktion. Såfremt politiet beslutter, at der skal være en retslægelig obduktion, vil det være retsmedicinerne, der afgør, om det vil være relevant at pode for COVID-19.

Hvis der ikke skal være retslægeligt ligsyn, vil liget blive synet af den praktiserende læge, vagtlæge eller sygehuslæge. De pårørende skal i disse tilfælde samtykke til podning for COVID-19. De pårørende har ikke et retskrav på podning, dette kan kun ske på lægelig indikation.

Right side

af Jette Birgitte Lehnsbo Korsgaard | 03/08
2 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Tobias Kvist Stripp | 02/08
26 kommentarer
af Søren Christian Jørgensen | 02/08
3 kommentarer
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
2 kommentarer
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar
af Lene Heise Garvey | 23/07
4 kommentarer
af Peter Tagmose Thomsen | 20/07
1 Kommentar