PLO-formand: Familielægen bør tale med teenagere om alkohol

Danske unge har en usund alkoholkultur. De begynder at drikke tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande, og de drikker langt mere. Det kan have store negative konsekvenser for deres liv, viser den nye rapport ”Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten”, som Vidensråd for Forebyggelse sender på gaden i dag.

Selv om man har kunnet konstatere et fald i danske unges alkoholforbrug i de sidste 20 år, så er det stadig hver tredje 15-årige, som har været fuld inden for de seneste 30 dage. 50 procent af de 15-årige drenge har prøvet at være fulde mindst to gange. Og forbruget eksploderer, når de unge starter på en ungdomsuddannelse. Hver fjerde pige og mere end hver tredje dreng i gymnasiet har ifølge rapporten drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed mindst fire gange i løbet af en måned.

LÆS RAPPORTEN: Ungdomsuddannelser bliver startskuddet til en vild drukkultur

”De unges alkoholforbrug er bekymrende, fordi de simpelthen indtager for store mængder. Ingen bør drikke så meget, men der er nogle helt specielle fysiologiske forhold for unge. Deres hjerne er stadig under udvikling og kan risikere at tage skade af de store mængder alkohol”, siger Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport.

Men der er også risiko for andre skader, forklarer Janne Tolstrup.

”Du kan vælte på cyklen eller komme galt afsted på andre måder. Og så siger man jo, at alkohol er et godt socialt smøremiddel. Men faktisk er alkohol ofte også ødelæggende for relationer. Risikoen for at blive uvenner, for at komme op at slås eller for at have sex med nogen, som du egentlig ikke ønsker at være sammen med, er meget større, når der bliver drukket store mængder alkohol”.

National handleplan for alkohol

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse fastslår, at strukturelle tiltag virker mest effektivt i forhold til unges forbrug af alkohol – f.eks. højere aldersgrænser for salg af alkohol, fastere kontrol af aldersgrænserne, højere priser på øl, vin og spiritus, og en mere striks regulering af salg og markedsføring.

Derfor anbefaler Vidensrådet, at man i Danmark udformer en national handleplan for alkohol med strukturelle tiltag, som man har gjort i de fleste andre europæiske lande.

”Men det handler ikke kun om løftede pegefingre og forbud. Først og fremmest vil det være godt at få en overordnet strategi på nationalt niveau for, hvad det egentlig er, vi vil med de unges alkoholforbrug her i Danmark. Målet er jo ikke, at ingen unge overhovedet skal drikke, men at de unge på en stille og rolig måde skal lære at nyde alkohol”, siger formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, som selv igennem flere år har arbejdet med alkohols betydning for folkesundheden.

Håndfaste tiltag og helheder

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, bakker op om forslaget til en national handleplan.

”Noget af det, vi ved, virker, er de mere håndfaste tiltag – pris, tilgængelighed og alkoholpolitikker på skoler og gymnasier. Derfor arbejder vi også fra Lægeforeningen side på at indføre en aldersgrænse på 18 år for køb af alt alkohol, og at den bliver håndhævet. Og så skal priserne op. Den meget billige alkohol i Danmark betyder jo, at unge har nogle muligheder for et alt for højt og skadeligt forbrug af alkohol. Men når det er sagt, så er der også mange forskellige løsninger, og det er vigtigt, at man tænker i helhedsløsninger ”, siger Andreas Rudkjøbing.

Lægernes rolle i handleplanen er ikke eksplicit beskrevet i rapporten, men Andreas Rudkjøbing understreger, at læger skal have et langt større fokus på alkohol i mødet med patienterne – også når det gælder de unge.

Teenagesamtale kunne være en idé

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, støtter også forslaget om en national handleplan for alkohol, og understreger, at de praktiserende læger vil være klar til at levere et bidrag til en plan.

”Jeg vil og kan ikke lægge mig fast på, hvad den praktiserende læges rolle i forhold til unge og alkohol i en handleplan præcist skulle være. Vi ser jo børnene ret tit, når de er mellem nul og fem år i forbindelse med børneundersøgelser og vaccinationer. Men når de så kommer op i teenageårene, så slipper vi dem nærmest helt. Nogle af dem ser vi så først igen, når de kommer med tydelige tegn på dårlig trivsel, og så kan vi stå over for en meget stor opgave. Måske ville det være en idé at indføre en teenage-samtale, hvor vi blandt andet kunne tale med den unge om alkoholforbrug”, siger Christian Freitag.

Han understreger, at det er helt afgørende, at en national handleplan indeholder strukturelle tiltag som højere priser og aldersgrænser, men også meget gerne positive incitamenter som let tilgængelige sports- og fritidsaktiviteter.

”De unges købekraft er meget højere end tidligere. Samtidig er alkohol meget tilgængeligt. Hvis ikke man især gør noget for at gøre alkohol mindre tilgængeligt, så vil lægernes indsats kun have en marginal betydning.”, siger PLO-formanden.

Fornuftig snak om alkohol en god idé

Morten Grønbæk synes, at idéen om en teenagesamtale lyder som et godt sted at sætte ind.

”Man skal ikke undervurdere den praktiserende læges autoritet. Jeg tænker, at snakken med lægen vil være en hel anden snak end den, som man kan have med sine forældre”, siger han.

Janne Tolstrup har oplevet, at mange unge faktisk giver udtryk for, at de ville ønske, at der ikke bliver drukket så meget, og de føler sig også ekskluderet af drukkulturen.

”Derfor tror jeg også, at det er en god idé, at den praktiserende læge kunne have en fornuftig samtale med den unge om alkoholvaner”, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Samfundets guld har alkoholproblemer. Kronik af Janne Tolstrup, Jakob Demant, Morten Grønbæk, Sanne Pagh Møller, Mads Uffe Pedersen og Veronica Pisinger fra Vidensråd for Forebyggelse.

Ærespris til forebyggelses-pioner