Skip to main content

Pris til psykosocialt COVID-19-beredskab målrettet usikre og afmægtige hospitalsansatte

Årets Patientsikkerhedspris går til det psykosociale beredskab i Region Nordjylland, der under COVID-19 blev rettet mod de hospitalsansatte i såvel forreste linje som i kulissen. Individuelle samtaler og gruppeforløb har været tilbud, når stoltheden over at løfte i flok afløses af tab af mening og energi samt mistrivsel.

 Jan Mainz, professor, Ph.D., og med ansvar for patientforløb og kvalitet i psykiatrien i Region Nordjylland. Foto: Region Nordjylland
Jan Mainz, professor, Ph.D., og med ansvar for patientforløb og kvalitet i psykiatrien i Region Nordjylland. Foto: Region Nordjylland

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

17. sep. 2021
05 min

Da Region Nordjylland i marts sidste år begyndte at planlægge pandemiafdelinger, skaffe respiratorer, værnemidler og personale til at håndtere smittede og syge COVID-19-patienter, blev det i den regionale krisestab besluttet, at regionens borgerrettede, psykosociale beredskab nu skulle målrettes regionens egne medarbejdere: lægen, sygeplejersken og sosu-assistenten på bl.a. pandemiafdelingerne, men også lægesekretæren og andre administrative medarbejdere.

Der forelå allerede tal fra et hospital i Wuhan i Kina, der fortalte, at f.eks. 24 procent af lægerne udviste tegn på stress, 23 procent tegn på angst og mere end hver tiende tegn på depression, og i beredskabet i Nordjylland ville man forsøge at afværge tilsvarende konsekvenser under en epidemi, hvis karakter og varighed man ikke kendte i marts 2020.

Det psykosociale beredskab har stået på flere ben og har bl.a. indeholdt en hotline, åben alle dage klokken 8-20, ligesom man ved alvorlige hændelser har kunnet ringe til en akutkrisetelefon døgnet rundt. De ansattes adgang til hjælp er typisk gået gennem deres leder eller arbejdsmiljøorganisation.

En vigtig ventil

En af dem, der har gjort brug af det psykosociale beredskab, er ledende overlæge i Akutmodtagelsen på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, Marc Ludwig, der har oplevet beredskabet som let at aktivere.

»Vi har flere gange gjort brug af det psykosociale beredskab, hvor vi enten gruppevis eller i enkeltsessioner i høj grad har haft mulighed for at ventilere de frustrationer og bekymringer, de ansatte har haft. Min bedste overbevisning er, at vi uden beredskabet ville have oplevet flere sygemeldinger i en periode med så megen usikkerhed og utryghed for de ansatte, end det har været tilfældet«, siger Marc Ludwig.

For den indsats, og fordi »vi skal passe godt på vores sundhedspersonale, så de kan passe godt på os«, modtager det nordjyske psykosociale beredskab årets Patientsikkerhedspris. Det sker officielt fredag den 17. september på World Patient Safety Day.

Prisuddelerne har lagt vægt på, at det nordjyske initiativ udviser nytænkning, mod, gennemslagskraft, har en påvist effekt og er egnet til at kunne inspirere andre, ligesom det har spillet ind, at WHO har udnævnt 2021 til at være International Year of Health and Care Workers.

I Dansk Selskab for Patientsikkerheds begrundelse for at tildele prisen til det psykosociale beredskab i Region Nordjylland hedder det bl.a., at 2020 på grund af COVID-19 var »et meget udfordrende år for patientsikkerheden«:

»I en krisesituation er det af stor betydning, at personalet under det store pres, og ikke mindst risiko også for dem selv, som COVID-19 medførte, har mulighed for at få den hjælp, de har behov for, for at kunne klare det udfordrende arbejde«, siger formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Karin Friis Bach.

Tvivl med tvivl på

Region Nordjyllands psykosociale beredskab har siden marts 2020 dækket et bredt spektrum af reaktioner fra de milde til de svære psykiske belastninger. Fra frustration over at blive forflyttet til en anden afdeling til sammenbruddet, når flere dør på en vagt.

Fra opstarten af det psykosociale beredskab COVID-19 i april sidste år og frem til september 2020, hvor beredskabet i en periode blev lagt i dvale, er der afviklet i alt 81 individuelle samtaleforløb samt 28 gruppeforløb.

I de første måneder kom hovedparten af henvendelserne især fra anæstesi- og intensivsygeplejersker. Da antallet af indlæggelser igen steg i december 2020, og beredskabet blev genetableret, har andre faggrupper meldt sig, herunder bioanalytikere, læger, portører og administrativt personale.

Hos de ansatte, som beredskabet har været i kontakt med, har mange haft symptomer på stress og begyndende eller egentlig udbrændthed. Hos nogle har symptombilledet været foreneligt med depression og angst.

Mange følelser har hvirvlet rundt. De ansatte har været vrede, triste, udmattede og har følt sig utilstrækkelige. Der er ansatte, der har næret mistillid til ledelsen, har været usikre på, om beslutninger blev truffet på et fagligt grundlag, og har været frustrerede over skiftende instrukser og retningslinjer.

Nogle har beskrevet dårlig stemning på arbejdspladsen, hvor der ikke var plads til også at kunne have positive oplevelser. Derudover var flere ansatte bekymrede for, om det at reagere var udtryk for svaghed eller decideret inkompetence.

Lige så vigtigt som værnemidler

Teamet bag det psykosociale beredskab understreger netop vigtigheden af et opgør med enhver forestilling om, at tegn på overbelastning er et udtryk for personlig svaghed eller inkompetence, men at der er tale om naturlige reaktioner, som kræver tidlig og relevant indsats:

»En væsentlig læring af COVID-19 er, at vi fremover også bør indtænke et psykosocialt beredskab ind i de nationale beredskabsplaner. Det er en national opgave at tage vare på den psykologiske tryghed for alle sundhedsansatte, der har bragt os dertil, hvor vi er i dag. Psykosocial støtte bør prioriteres på lige fod med respiratorer, håndsprit, værnemidler og podemateriale«, siger Jan Mainz, direktør for Kvalitet og Patientsikkerhed i Psykiatrien i Region Nordjylland og tovholder på indsatsen.

I praksis betyder det bl.a., at der skal afsættes tid til nødvendig oplæring, en ordentlig velkomst samt løbende forventningsafstemning og trivselssamtaler, når man pludselig skal arbejde på et nyt afsnit.

Det er også en generel lære i det nordjyske, at det er summen af uvished og forandringer, der belaster de ansatte, og ikke antallet af indlagte patienter, og derfor skal indsatser, der understøtter god trivsel, være kontinuerlige og langvarigt til stede under en sundhedskrise som COVID-19.

I bogen »Nogle er ikke et antal – snart er ikke et tidspunkt«, den ene del af tobindsværket om, hvad coronakrisen har lært os om kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet (udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed), har teamet bag det psykosociale beredskab bidraget med dels et kapitel om deres beredskab i forhold til de nordjyske minkavlere, dels et kapitel om netop den psykosociale støtte til de ansatte.

LÆS OGSÅ:

Når døden er en hyppig gæst under corona – »man bliver drænet«

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen