Content area

|

Professionsetik: »Hvem er vi, når vi bliver trykket på maven?«

Hvad er den praktiserende læges rolle? Hvis du siger »øhm«, mens uret tikker, kan det være, fordi du ikke kender svaret. Men det får du hjælp til i den nye professionsetik, som både er en hvidbog og et våben – og som er udgangspunktet for temasessionen på Lægedage, der starter i dag.
Under konflikten i 2013 var de praktiserende læger udfordret på at forklare, hvad de egentlig var værd, mener Niels Saxtrup. »Dér kunne vi godt have brugt professionsetikken«, siger han. Foto: Claus Boesen.
Forfatter(e)
Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

Det er et højtflyvende ord. Betydningen lidt tåget. Anvendelsen uklar. Og gevinsten lidt mudret. Har du det sådan, når du hører ordet »professionsetik«, er du formentlig ikke alene. For selvom de praktiserende læger i 2022 fik en, er det nok langtfra alle, der helt ved, hvad de skal stille op med deres nye professionsetik.

»Er det ikke bare almindelig sund fornuft? Hvorfor skulle det være nødvendigt at skrive ned? Det giver jo sig selv! Den slags automatreaktioner møder vi hele tiden. Men praktiserende læger skal ikke trykkes særligt meget på maven, før vi får problemer med at forklare vores funktion i samfundet«, lyder det fra Niels Saxtrup.

Han er almenpraktiserende læge, næstformand i DSAM og medudvikler af den nye professionsetik for praktiserende læger i Danmark, som blev færdigformuleret og endeligt vedtaget her i september med titlen »Hvem er vi? Hvad er vores opgave?«. Og han er en af de to undervisere på temasessionen på Lægedage den kommende onsdag.

»Vi kan også kalde det en slags hvidbog for den praktiserende læges placering i samfundet. Vores grundværdier, hvem er vi, hvad er vores målsætning, hvordan opfylder vi den?«, remser Niels Saxtrup op og erkender selv:

»Professionsetik – det er ikke et specielt sexet ord.

Men:

Det er vigtigt«.

Hjælp til beslutningstagning

Hvorfor er det vigtigt? Niels Saxtrup forsøger gerne at give eksempler:

Forestil dig, at du er på vej på pension og skal sælge din praksis. Skal du forsøge at sælge til en kollega som dig selv? Eller skal du give efter for en kapitalfond, som opkøber klinikker og ansætter læger i store lægehuse? Hvis du er i tvivl, kan professionsetikken måske hjælpe dig med at tage beslutningen.

»Lige nu er vi praktiserende læger presset på ejerskabsformen. Det betyder noget, om vi er små selvstændige, der passer på vores personale og har en personlig relation til vores patienter, eller om vi er ansatte i store koncernklinikker, hvor vi kommer og hæver vores høje hyre. Med en professionsetik i hånden kan vi tage den slags beslutninger, mens vi står på mål for vores værdier. Værdier, som store koncernklinikker nok ikke kan opfylde«, lyder det fra Niels Saxtrup.

Havde hjulpet i 2013

Værdierne er nu beskrevet i professionsetikken. Her kan man slå op og finde dem. For eksempel at »praktiserende lægers funktion er at bidrage til det gode i samfundet«.

Men det bliver heldigvis også mere konkret i skriftet. For eksempel hedder det, at praktiserende lægers autonomi »sikrer, at der ikke er en anden dagsorden fra en opdragsgiver, for eksempel staten eller et forsikringsselskab«. Og at lægen skal se sig selv »i mindre grad som købmand, hvis primære målsætning er omsætning og uden skelen til lødighed af varen«, hvor »varen« er lægens faglige vurdering. Det 11 sider lange skriv går også i dybden med praktiserende lægers særlige personcentrerede tilgang til patienterne.

»Når vi bliver bevidste om, hvorfor vi praktiserende læger er i den her verden, og hvordan vi er her, bliver det tydeligt for os, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan vi eksempelvis fremadrettet organiserer os«, mener Niels Saxtrup.

Der findes også et andet godt eksempel på, at en professionsetik kan gøre en forskel.

Under konflikten i 2013 mener Niels Saxtrup, at de praktiserende læger mistede fodfæste helt fra starten, fordi de netop var udfordret på at forklare, hvad de egentlig var værd.

»Dér kunne vi godt have brugt professionsetikken. Det er også det, vi kan bruge den til nu. Vi kan tage den med til dem, der bestemmer i det her land«, påpeger han.

En slags våben

Morten Sørensen Thaning er lektor og leder af forskningsafdelingen for filosofi på CBS, og han underviser i den nye professionsetik sammen med Niels Saxtrup på sessionen på Lægedage. Han fortæller, at næsten alle fag inden for den offentlige sektor er mere end blot lønarbejde og har et element af kald i sig.

Netop i den slags fag er det vigtigt at have en professionsetik, fordi den beskriver fagets værdifuldhed for samfundet, og hvad der skal til for at leve op til den, siger han.

»Det er motivationsfag, hvor det skal opleves som meningsfuldt for dem, der er i det. Fag, hvor man ikke bare kan styre økonomisk med pisk og gulerod. Det er mennesker, der ikke kun er der for deres løn, som har særligt gavn af at formulere en professionsetik«, forklarer Morten Sørensen Thaning.

Han kalder professionsetikker for en form for »empowerment«:

»De er en slags våben, man kan tage frem, når man føler sig afmægtig. De formulerer fagets vigtige rolle og også de friheder, faget bør have. De giver handlekraft til et fag«.

Ikke som på sygehuse

Handlekraften kan for eksempel bruges til at stå fast på, at den praktiserende læge er sat i verden for at tage ansvar for de svageste, som der også står i professionsetikken.

Her refererer Niels Saxtrup til filosoffen og teologen Løgstrup, der mente, at vi mennesker aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vores hånd.

»Det er også en del af vores etiske ståsted som praktiserende læger. En etik, man ikke på samme måde ser i sygehusvæsenet. Hvis vi skal lykkes med at holde fast i det etiske ståsted, skal vi have et sprog for det. Det har vi manglet indtil nu«, siger Niels Saxtrup.

Morten Sørensen Thaning peger på, at professionsetikker er ekstra vigtige i en tid, hvor alting har en tendens til at blive styret på teknokratagtig vis. De praktiserende lægers nye professionsetik kan minde om vigtigheden af faglig selvstændighed, som indbefatter plads til dømmekraft, og den tillid – modsat kontrol – der er nødt til at være fra »opdragsgivernes« side.

»Professionsetikken kan hjælpe lægerne med at holde stand, når økonomisk styring forsøger at presse dem ud i en rolle, der ikke er forenelig med deres faglige identitet og forpligtelser over for patienterne og samfundet«, opsummerer Morten Sørensen Thaning.

Uddrag af professionsetikken

»Vores rolle som praktiserende læger er at være dem, som alle borgere frit kan henvende sig til med det lidelsesbillede, som de måtte have.

Vi er en af velfærdsstatens hjørnesten. Hos os kan borgeren henvende sig frit og sætte overskriften for, hvad der skal behandles i konsultationen. Det er vores opgave at bidrage med viden og dømmekraft og på den måde give vores faglige bidrag til, hvordan en problemstilling eller et symptom skal tackles.

Den praktiserende læges autonomi sikrer, at der ikke er en anden dagsorden fra en opdragsgiver, f.eks. staten eller et forsikringsselskab. Autonomien er den bedste sikring af, at det er patienten, der sættes i centrum«.

Kilde: Professionsetik for praktiserende læger i Danmark, udgivet af DSAM.

Professionsetikken for praktiserende læger har tidligere været beskrevet i Ugeskrift for Læger 07/2022

Find hele professionsetikken på dsam.dk

Blad nummer: 

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer