Ti år og 100 millioner kroner har forskerne på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital brugt på at udvikle en diagnostisk metode, der vil kunne begrænse udgifterne til dyr kræftmedicin. Nu venter man på, at regionen vil implementere den.
Prioriteringsdiskussionen er igen i gang, nu, hvor den ene region efter den anden har meldt ud, at de må ud at skære i sygehusbudgetterne – fordi udgifterne til ny, dyr medicin løber løbsk.
Kræftmedicin tegner sig for en stor del af stigningen i medicinudgifterne. Et af problemerne i den forbindelse er, at man behandler kræftpatienter, som viser sig ikke at have nogen god effekt af det. Men man ved ikke på forhånd, hvem der har og hvem, der ikke har effekt af det. Det er en af grundene til, at man ser frem til, at forskningen udvikler den skræddersyede medicin, som designes til den enkelte patient. Men det ligger stadig ude i fremtiden.
På Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har man imidlertid et bud på en løsning, der vil kunne begrænse udgifterne til kræftmedicin på kortere sigt. Der er tale om en diagnostisk metode, som vil kunne sikre, at man ikke giver behandling over en bred kam til visse grupper, men i stedet på grundlag af data-evidens kun behandler dem, som det kan sandsynliggøres, har effekt af det. Det kaldes precision medicine, forklarer professor Hans Erik Johnsen, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Han uddyber:
”Det går ud på at kombinere patientjournalers kliniske og parakliniske informationer med molekylærbiologiske og genetiske data for store patientgrupper. På den måde etablerer man et vidensnetværk, som kan bruges til at klassificere, fx lægemiddelresistens. Det er ikke det samme som skræddersyet behandling med konstruerede lægemidler, som ligger længere ude i fremtiden. Med vores metode anvender vi eksisterende behandlinger, inklusiv de dyre lægemidler, men vi er i stand til at udpege de patienter, som den vil virke på,” forklarer han.
I en kronik i Ugeskrift for Læger beskriver han mere detaljeret, hvad metoden – individualiseret prædiktiv diagnostik – går ud på.
Metoden i det er at måle en tumors følsomhed via vævets gensignaturer eller mutationsprofiler, det vil gøre et mere præcist valg af lægemiddel muligt, forklarer han i kronikken og konkluderer:
”Hvorved den gruppe af patienter, som er resistente vil blive afgrænset og være kandidater til tidlig afprøvning af nye lægemidler,” skriver han i kronikken.
En af Hans Erik Johnsens pointer er, at den amerikanske Sundhedsstyrelse for nylig har anbefalet, at der satses på denne forskning. Det er en anerkendelse af, at det er en metode, der er inden for rækkevidde, mener han:
”Skræddersyet behandling, er en målrettet, direkte behandling mod mutation eller en ændring i cellen. Den individualiserede behandling handler til forskel om, at man tager hensyn til hver enkelt patients tumor og udnytter kendskabet til forløbet af andre lignende tumorer og vælger behandling ud fra det – og det omfatter, at man vælger stoffer, der ikke er skræddersyede. Men jeg tror, at hvis vi sidder med hænderne i skødet og venter på, at vi har skræddersyet behandling til alle vores patienter, så bliver det en dødssejler. Skræddersyet behandling kan være det ultimative mål. Men et skridt på vejen er den individualiserede behandling.”
Hans Erik Johnsen og hans afdeling har i de forløbne ti år brugt omkring 100 millioner kroner på at forske i individualiseret kræftbehandling. Både Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland og private fonde har støttet, men de fleste penge er kommet fra EU og Det Strategiske Forskningsråd. De har opbygget data og viden og er nu klar til at afprøve det i klinikken.
”Vi mener, at vi er der i dag, hvor vi kan tage hver enkelt patient og klassificere tumor som modstandsdygtige over for en række bestemte kemoterapier, som vi bruger i daglig praksis i dag.”
Men projektet er løbet ind i økonomiske problemer:
”Vi har i de seneste to år sendt ansøgninger til offentlige og private fonde, men det har ikke givet resultat, fordi de ikke mener, det er forskning, når vi skal i gang med at implementere. Det er udvikling og kvalitetssikring, siger de. Jeg synes, der er et missing link mellem den slags forskning, vi har bedrevet i ti år og så fasen med at få det ud i praksis.”
Lige nu er det op til sygehusledelsen og region at stå for den videre finansiering. Hans Erik Johnsen har en plan, som skal drøftes med hospitalsledelsen. Ifølge den skal de i gang til september – så vil de inden for de næste par år have 200-300 patienter i en database, som samlet danner et såkaldt videnstræ, ud fra hvilket man kan identificere patienter, der har resistens over for en række af de lægemidler, der er på spil i hverdagen.
”Jeg tror, at jeg kan overbevise sygehusledelsen om, at de skal investere i precision medicine. Det giver kun mening, at vi har brugt 100 millioner kroner, hvis vi kommer videre.”
