Content area

|

Professor i Oxford: Coronavirus har fundet sine foretrukne mutationer

Det er slående, at det er de samme mutationer, som forskerne ser i coronavirusvarianter helt forskellige steder på jordkloden, siger professor i virologi. Selvom nye mutationer skaber bekymring, og mutationerne viser nedsat følsomhed overfor antistoffer, er der også positive forskningsresultater at hente. Det tyder nemlig på, at nogle vacciner forhindrer svær sygdom og død.
Illustration: Creative Zoo.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

»Der har været lidt for mange ubehagelige overraskelser med hensyn til den engelske variant og en ny mutation og andre nye problematiske coronavirusvarianter på det sidste«, begynder Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på University of Oxford.

Overraskelserne er, at den engelske variant (B.1.1.7) to steder i England uafhængigt af hinanden har fået endnu en mutation, nemlig 484K, fortsætter Astrid Iversen over telefon fra sit kontor på den anden side af Nordsøen.

Det er en mutation, forskerne allerede kender fra den sydafrikanske variant (B.1.351) og fra de to brasilianske varianter (P1 og P2), forklarer hun.

»Data er endnu ufuldstændige, men 484K-mutationen ser ud til at have en relativ stor effekt på, hvorvidt virus bliver neutraliseret af antistoffer, som mennesker, der allerede har været smittet en gang med de mere originale coronavarianter, har udviklet – og måske også de antistoffer, som vaccinerede har. Så det er potentielt en ret uheldig udvikling«.

  • Vi står i nogle kritiske uger og måneder, hvor vi endnu ikke har vaccineret de svageste i samfundet, og hvor vi ser, at den engelske variant spreder sig. Det er et kapløb imellem varianter og vaccinationer, og om få måneder vil det være nemmere at kontrollere epidemien.

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på University of Oxford.

I Danmark har vi kun set den traditionelle engelske variant. Den med 501Y-mutationen, som også er voldsomt problematisk i sig selv, fordi den spredes nemmere, og flere derfor vil blive syge, indlagt og dø.

501Y-mutationen findes også i den sydafrikanske variant og i en af de brasilianske varianter. Alle varianterne har derudover andre mutationer, der afskiller dem fra hinanden, og som forskerne ikke ved så meget om, forklarer Astrid Iversen, og samspillet mellem de forskellige mutationer i hver variant kan også have stor effekt.

Men data er endnu sparsomme, og flere arbejder på at afklare de mange spørgsmål.

I England har den engelske variant to forskellige steder altså også fået 484K-mutationen, som påvirker følsomheden over for antistoffer. Det ene sted ligger i Sydengland, det andet i Wales, siger Astrid Iversen.

Samme mutationer verden over

Astrid Iversen har arbejdet på University of Oxford i 18 år, er uddannet læge og ph.d. fra København.

Hun arbejder primært med hiv, og via sin forskning forsøger hun at forstå samspillet imellem virusevolution og humane immunresponser. Virusmutationer og virus’ tilpasning til de dominerende immunresponser i forskellige befolkninger er også en af professorens forskningsområder, og hun er også tilknyttet en klinisk afdeling.

I dag er hun medlem af nogle ekspertudvalg, der rådgiver de britiske myndigheder om coronavirus, og det seneste år har hun ikke haft så meget tid til sine andre forskningsområder.

For Astrid Iversen og hendes forskerkolleger har det været interessant at se, at de nye coronavirusvarianter har de samme mutationer.

»Det er slående, at der selekteres for de samme mutationer, på trods af at det er forskellige coronavirusbaggrunde. Der er et eller andet meget gavnligt for virus i at få de her mutationer. Vi ved, at 501Y-mutationen gør, at virus’ spike-protein bindes bedre til den cellulære ACE2-receptor. Spike-proteinet fungerer som en nøgle, og ACE2 receptoren er den ’lås’ på overfladen af vores celler, som virus skal bindes til for at komme ind i cellen. 501Y-mutationen gør, at nøglen passer bedre ind i låsen – at virus nemmere inficerer vores celler. Alle coronavirusvarianter er i et kapløb om at smitte flest mennesker hurtigst muligt – så en mutation som 501Y giver virus en fordel i kapløbet. På samme måde giver det virus en fordel, hvis den i et vist omfang kan smitte dem, der allerede har haft infektionen en gang før eller har en vis grad af immunitet, fordi de er vaccineret.«

Antallet af mulige personer, der kan smittes, udvides simpelthen fra dem, der aldrig har været smittet før, til også at omfatte dem, der har en vis grad af immunitet mod virus, uddyber Astrid Iversen.

Og når flere mennesker kan smittes med en variant med for eksempel 484K-mutationen, vil den variant brede sig hurtigere end andre varianter i befolkninger med en vis grad af immunitet over for virus.

Astrid Iversen peger på, at der vil blive lavet andengenerationsvacciner, der i højere grad beskytter imod de nye problematiske coronavirusvarianter. Moderna er allerede startet på det.

»Hvis man på trods af vaccinationen alligevel skulle være så uheldig at blive smittet med en problematisk variant, kan man håbe på, at de vaccineinducerede immunresponser vil tvinge virus til at ophobe mutationer, som er nødvendige for at omgå immunresponserne, men som samtidig svækker virus og forkrøbler den. At coronavirus har nogle grænser for, hvor meget den kan mutere, uden den begynder at blive svækket. Det er naturligvis lige nu ren spekulation, men vi ved fra for eksempel hiv, at antiviral behandling kan føre til selektion af mutationer i virus, der gør at virus replikerer mindre effektivt og spredes langsommere. Så det er en mulighed«.

Hvorfor er det en god idé for B.1.1.7 at få 484K-mutationen?

»Man ved det ikke med sikkerhed, men det kan være, fordi der i de områder, den er observeret, er en stor del af befolkningen, der har opnået en hvis grad af immunitet over for virus – enten fordi de tidligere har været smittet, eller fordi de er ved at blive, eller er, vaccineret. Den virus, der vinder kapløbet mellem virusvarianterne næste gang, skal være i stand til at smitte dem samt dem, der aldrig har været smittet ,hvis den skal spredes effektivt. Det er derfor meget vigtigt at forsøge at begrænse antallet af smittede i en befolkning vha. restriktioner, samtidig med at man vaccinerer, så man undgår, at der sker en selektion og spredning af problematiske varianter«.

Vacciner forhindrer svær sygdom

Selvom vaccinerne viser nedsat følsomhed overfor de nye mutationer, er der også positive resultater at finde, når vaccinerne bliver testet i befolkninger, hvor de nye varianter dominerer, siger Astrid Iversen.

I afprøvningen af Johnson & Johnsons’ vaccine har man nemlig også målt, om de, der var uheldige at blive smittet på trods af vaccinationen, fik svær sygdom eller døde.

Og der ser det ud, som om vaccinen forhindrer, at man får svær sygdom, forklarer Astrid Iversen.

»Man målte 28 dage efter vaccinationen, at efficacy for at forhindre svær sygdom var på 85% – og den så ud til at være den samme, ligegyldigt hvilken coronavirusvariant man var smittet med. Man observerede heller ingen dødsfald i den vaccinerede gruppe«.

Det ser altså ud, som om de nuværende vacciner beskytter dårligere mod blive smittet med de forskellige nye problematiske varianter. Men hvis man bliver smittet, har de en meget god effekt til at forhindre, at man bliver alvorligt syg og dør.

Det mønster har forskerne også set med influenzavaccinen. Hvis man på trods af vaccination bliver smittet, så har de fleste et mildere sygdomsforløb, end de ville have haft, hvis de ikke var blevet vaccineret, forklarer Astrid Iversen.

Sundhedsvæsenet hårdt presset

Hun peger på, at det britiske sundhedsvæsen er hårdt presset.

»Det er – og har det sidste år – været voldsomt. Jeg har aldrig før hørt mine kollegaer være så trætte og udmattede. Og jeg beundrer virkelig det personale, som hver dag står med COVID-19-patienter. Det er dog ikke så slemt her i Oxford som det er i for eksempel London«, siger Astrid Iversen.

Er en ny mutation en gamechanger for sundhedsvæsenet, eller forventede I det?

»Vi vidste, at coronavirus muterede relativt langsomt for en RNA-virus. Og vi håbede, at vi ville have tid til at udvikle vacciner. Vacciner mod coronavirus burde ikke være et problem at udvikle, og det har det heller ikke været. Men selvom virus ændrer sig langsomt, så tror jeg, vi er mange, der undervurderede, hvor hurtigt der ville der fremkomme problematiske varianter, når virus smitter så stor en del af verdens befolkning. Det er heller ikke mærkeligt, at de problematiske varianter er fremkommet i England, Brasilien og i Sydafrika, hvor der har været voldsomme coronaepidemier. Og det er ikke så mærkeligt, at vi først observerer dem i disse lande, for det er samtidig også steder, hvor man sekventerer relativt meget, hvis du sammenligner med andre lande globalt. Der kan sagtens være andre problematiske coronavirusvarianter i andre lande, der også har haft voldsomme epidemier. F.eks. Rusland, Indonesien og Indien«.

Reinfektion i Manaus

Der er ikke helt klarhed endnu over, hvad de nye mutationer betyder, forklarer Astrid Iversen. Men der er flere observationer, som gør, at man er bekymret.

»I Sydafrika er der mange, der bliver smittet med den sydafrikanske variant, der bærer både 501Y- og 484K-mutationen, på trods af at de er midt i deres sommer. Derudover kan forskerne se, at der er en tendens til, at mennesker, der har været syge én gang, hyppigere bliver smittet igen. Data er ved at blive samlet sammen i større undersøgelser.

»Der er altså muligvis en øget frekvens af reinfektioner. Hvis vi kigger på Brasilien, ser vi to varianter, der cirkulerer der. Den ene har bare 484K-mutationen, og den er spredt ud i hele landet. Og den anden findes især i Manaus, og den har både 501Y og 484K samt et par andre mutationer«.

Manaus er en brasiliansk by, som i slutningen af foråret sidste år havde en utrolig hård coronaepidemi. 60-75 procent af indbyggerne blev smittet, hospitalerne brød sammen og løb tør for ilt. Og der var mange dødsfald.

»Man troede, at det var den første by i verden, der havde opnået flokimmunitet via naturlig infektion, men med en meget høj pris af sygdom, død og senfølger. Men man troede også, at det ville være det sidste sted i verden, at man ville se en ny, svær coronaepidemi. Det er det desværre ikke. De står lige midt i en meget voldsom epidemi og har de samme problemer med hospitaler, der er ved at bryde sammen og mangler ilt«.

Da man sekventerede virus fra det nuværende coronavirusudbrud, fandt man en ny variant, P.1, der indeholder både 501Y- og 484K-mutationen i kombination med andre mutationer.

»Det virker, som om den nye coronavariant i Manaus i høj grad kan omgå de immunresponser, som burde beskytte en stor del af befolkningen. Det er bekymrende«, siger Astrid Iversen.

Karantæne og test

Astrid Iversen peger på vigtigheden af at begrænse muligheden for, at nye problematiske coronavirusvarianter kommer til landet.

Karantæne og test er helt essentielle redskaber for at bremse importen af nye varianter, siger Astrid Iversen, og det bør indføres over for alle rejsende.

»Selvom vi lige nu taler om den engelske, den sydafrikanske og de brasilianske varianter, så findes de lige nu allerede udbredt i mange lande, og disse betegnelser angiver kun, hvor de første gang blev observeret. Og hvis man finder dem i Danmark, er det er vigtigt at forsøge at »udrydde« dem, før de når at sprede sig. Derfor er en effektiv smitteopsporing og karantæne af dem, der er smittede, vigtig«.

Er briterne lige så meget med på restriktioner, som danskerne er?

»Danskerne har været gode til at følge restriktionerne. Det kan man se, når man ser på, hvor hurtigt kontakttallet er faldet. Det er imponerende, og det ville ikke falde så hurtigt, hvis ikke størstedelen af befolkningen var gode til at passe på sig selv og hinanden. I England er det mere vanskeligt, fordi den mere smitsomme engelske variant dominerer. Her gør de meget for at mindske udbredelsen af de problematiske varianter fra Sydafrika og Brasilien. De er for eksempel gået i gang med at teste 80.000 mennesker i de områder, hvor den sydafrikanske variant er fundet, hvor de går fra hus til hus og giver testkit ud og samler ind«.

Hvordan kan Danmark agere for ikke at komme i en lignende situation som Storbritannien?

»Det vigtige er dels at mindske antallet af smittede og hæmme udbredelsen af den engelske variant, så meget man kan, mens man samtidig forsøger at vaccinere de ældste og dem, der lider af kroniske sygdomme, der giver dem en øget risiko for at få et hårdt COVID-19-forløb – samt så mange af resten af befolkningen, som man kan. Det vil virke som en buffer mod konsekvenserne af, at den engelske variant på et tidspunkt kommer til at dominere i landet, og antallet af smittede derfor stiger, for det vil mindske antallet af personer, der får svær sygdom og skal på hospitalet, og det vil forhindre mange dødsfald«.

Derudover er det vigtigt at forsøge at stoppe udbredelsen af den sydafrikanske variant og de brasilianske varianter i Danmark.

Det har Danmark en enestående mulighed for nu, fordi antallet af smittede er lavt, samtidig med at der aldrig før har været så mange smitteopsporere.

»Man har mulighed for at udnytte den høje smitteopsporingskapacitet til at gøre smitteopsporingen mere effektiv end nogensinde. Derudover åbner det lave antal smittede også muligheden for hurtigt at sekventere alle positive prøver. Der er en stor og ubrugt sekventeringskapacitet på hospitalerne, som man kunne sætte ind.«

Er det skruen uden ende, eller ser du et lys?

»Det er ikke skruen uden ende. For det første ved vi nu, hvordan man skal lave vacciner, og hvilke vaccinedesigns der fungerer bedst, og hvilke vacciner der er praktisk mulige at bruge i store dele af verden. For det andet kan vi se selektion for de samme mutationer på forskellige coronavirusbaggrunde. Det viser, at virus har nogle foretrukne ændringer, og det tyder også på, at man måske ved vaccination kan tvinge virus til at lave ændringer, som gør, at virus bliver svækket«.

Det gælder derfor om at holde fast i restriktionerne, så godt vi kan, siger Astrid Iversen. Og have så få smittede i landet som muligt og lave effektiv smitteopsporing.

»Vi står i nogle kritiske uger og måneder, hvor vi endnu ikke har vaccineret de svageste i samfundet, og hvor vi ser, at den engelske variant spreder sig. Det er et kapløb imellem varianter og vaccinationer, og om få måneder vil det være nemmere at kontrollere epidemien. Derudover går vi sommeren i møde, hvor folk er mere udenfor, og coronavirus smitter mindre nemt. Så det lysner«.

FAKTA

Når man måler og sammenligner vaccinernes evne til at forhindre, at folk får symptomer på COVID-19, ser man, at vaccinerne virker bedre i de befolkninger, hvor de originale coronavirusvarianter cirkulerer, end de gør, når man tester dem i befolkninger, hvor de nye problematiske varianter dominerer. ’Efficacy’ (som er den effektivitet vaccinen har i en fase 3 klinisk afprøvning) varierede for Johnson & Johnsons’ vaccine f.eks. fra 72% i USA til 66% i Sydamerika til 57% i Sydafrika.

Det passer godt med, at alle nuværende coronavirusvacciner blev designet i starten af sidste år og indeholder tidlige coronavirussekvenser.

RNA-vaccinerne og AstraZeneca/Oxford-vaccinen er primært blevet testet på et tidspunkt, hvor de originale coronavirusvarianter dominerede, men tre vacciner, fra hhv. Johnson & Johnson, Novavax, og Sinovac er blevet testet på et tidspunkt – og i lande – hvor de nye, problematiske varianter dominerer.

Kilde: Astrid Iversen.

LÆS MERE:

Mosaik af mutationer skaber ingen nye skrækscenarier

Right side

af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer
af Preben G. Berthelsen | 21/11
1 Kommentar