Content area

|

Mosaik af mutationer skaber ingen nye vilde skrækscenarier

For første gang kan forskerne se, at flugtvarianterne eller escape-mutationerne er en realitet. De holder øje med såkaldte variants of concern, men der er ingen grund til panik, siger professor. Dansk virolog i Oxford peger på, at det er de samme mutationer, vi ser i corona­virusvarianter helt forskellige steder på jordkloden.
Illustration: CreativeZoo
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

»Jeg har faktisk ingen skrækscenarier. Jeg har det modsatte. Ordentlig videnskabelig tilgang gør, at vi kan få afbødet konsekvenserne af de mutationer, som der vil komme mange af«.

Ordene kommer fra Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Flere medier har i den seneste tid berettet om, at sundhedsvæsenet muligvis står over for en tredje bølge af coronavirus, som igen vil vælte hospitalerne og lukke samfundet ned. At det længe ventede forår og lyset for enden af tunnelen nærmest er aflyst af muterede coronavarianter fra Sydafrika, Brasilien og Storbritannien.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og tal fra Statens Serum Institut (SSI) forventes den smitsomme variant B.1.1.7 at udgøre 80% af smittetilfældene i starten af marts.Jens Lundgren mener ikke, at lyset er helt forsvundet.

»Jeg har en tiltro til videnskaben, fordi vi er på forkant«, siger han. Han tilføjer dog et »men«:

»Dem, der troede, at vi alle ville være vaccinerede i en fart, og vi bare kan åbne alt op til foråret og ikke behøver tale mere om coronavirus, får desværre ikke ret. Det bliver ikke sådan på denne side af sommerferien«.

Varianter på fremmarch

Jens Lundgren forklarer, at mutationer fra forskellige lande lige nu fylder for forskere i hele verden og på topniveau er det helt store samtaleemne.

»Det fylder, fordi vi for første gang kan se, at flugtvarianterne eller escape-mutationerne, som vi godt vidste kunne udvikle sig, er en realitet i to uafhængige situationer i Latinamerika og i Afrika. De har egenskaber, som vi forventer med virus, når det udsættes for immunologisk selektionspres«.

De sidste par måneder har Jens Lundgren og hans kolleger været spændte på, hvilke mutationer virus primært ville fremelske.

Jens Lundgren er ansvarlig for et stort inter­nationalt forskningsprojekt, og mutationer og varianter optager det meste af hans tid.

»Det er et meget konsistent billede både i Afrika og Latinamerika. Det er de to mu­tationer 484K og 417N, der i øjeblikket er ­fokus på, som både B.1.351- og B.1.28-virusvarianterne indeholder«.

Hvorfor har I lige præcis fokus på disse to mutationer?

»Fordi det er de to første, der har lige den egenskab. Vi har også været interesserede i B.1.1.7, fordi den havde mest direkte relevans for Europa og USA, og fordi den var begyndt at sprede sig, men den har ikke indtil videre disse egenskaber, om end 484K er set hos få. B.1.1.7 har en smitsom­heds­dimension i sig, men er ikke en escape-­variant«.

Variants of concern

Forskerne arbejder med såkaldte »variants of concern« (VOC), forklarer Jens Lundgren.

Virus har muteret tusindvis af gange allerede, og der har været forskellige varianter foreslået som VOCs, men lige nu er der fire.

Den første kom i marts og hed 614G. I forhold til det oprindelige virus muterede den hurtigt, og 614G er den, der nu dominerer globalt. Alle de andre varianter er opfølgere til den, forklarer Jens Lundgren.

»Den kunne smitte lidt mere end den oprindelige, og derfor blev den globalt dominerende. Den er veletableret, velbeskrevet og velforklaret for sin øgede smitsomhed«, siger Jens Lundgren.

Nu står forskerne så over for den syd­afrikanske og brasilianske variant, også ­kaldet B.1.351 og B.1.28.

Der findes en hel mosaik af mutationer, men mange af dem bliver aldrig til VOC, fordi de ikke har nogen egenskaber med sig, der gør, at man skal være bekymret for dem. Et godt eksempel på det er den danske minkvariant, siger Jens Lundgren.

»Det blev aldrig en VOC. Den var hverken mere smitsom eller skabte mere sygdom ­eller havde egenskaber, der gjorde den til en escape-variant«.

Er der flere VOC derude end dem, SSI har i søgelyset?

»Ikke nationalt, fordi vi har en intensiv ­virussekventering sat op, men globalt set ville det være mærkeligt, hvis der ikke var andre. VOCs kan blive udkonkurreret, de kan komme og gå igen, fordi de ikke kan skabe lige så mange smittekæder som de ­andre. Minkvarianterne blev udkonkurreret i Danmark allerede tilbage i september og er ikke set siden«.

Vacciner skal nok virke

Pr. definition bliver escape-varianterne ikke neutraliseret af antistoffer lige så godt som andre varianter, påpeger Jens Lundgren.

»Men mutationerne betyder ikke, at virus er fri og slet ikke lader sig berøre af immunitet, der er opbygget i kroppen mod corona­virus. Men den kan nemmere undgå kroppens immunologiske beskyttelse«, forklarer Jens Lundgren og fortsætter:

»Man kan diskutere, om følsomheden over for antistoffer er reduceret, eller om den er helt væk. Det kommer an på, hvor højt niveauet af antistoffer er hos den smittede person. Er en person lige blevet vaccineret, er der ikke noget problem i at blive udsat for en af disse nye varianter, men ­immuniteten vil formentlig ikke være tilstrækkelig hos en person, der har været ­naturligt smittet for f.eks. ti måneder siden, og især hvis vedkommendes immunsystem ikke er på toppen«.

Og det er den hypotese, man arbejder med i Manaus i Brasilien, hvor indbyggerne bliver smittet igen, efter 60-75% af befolkningen ellers havde været smittet med corona­virus i foråret, forklarer Jens Lundgren.

»For at undgå at ende som Manaus skal vi følge med, og vi skal ændre på vaccinerne hen ad vejen, hvis det bliver nødvendigt. Vi er i vaccinesporet, og det skal vi forfølge og få skabt basisimmunitet så hurtigt som ­muligt i en så stor del af befolkningen som muligt og tilrette immuniteten efterhånden. Vi skal se, om vi kan komme problemerne i forkøbet«.

Jens Lundgren peger på, at lægernes ­vigtigste rolle lige nu er at stå sammen som stand og anbefale, at befolkningen lader sig vaccinere.

»Vi står som rollemodeller over for befolkningen, og indtil videre har vaccineprogrammet fungeret godt, men de ældre og sårbare har været de lavthængende frugter. Jeg forestiller mig, at nogle vil droppe vaccinen, når foråret kommer, og smittetrykket falder. Men det vil være en stor fejl, hvis vi slapper af og dropper vaccinen«.

Nye mutationer i England

I England har befolkningen oplevet kon­sekvenserne af mange smittede og mange mutationer. Her skaber mutationen i den britiske coronavariant B.1.1.7 bekymring.

Det fortæller Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på University of Oxford. Hun er medlem af nogle ekspertudvalg, der rådgiver de britiske myndigheder om coronavirus.

Den engelske variant har to steder i England uafhængigt af hinanden fået endnu en mutation, nemlig 484K, forklarer hun.

Astrid Iversen peger på det interessante i, at det er de samme mutationer, vi ser i coronavirusvarianter helt forskellige steder på jordkloden.

  • »Coronavirus har nogle foretrukne ændringer.«

Astrid Iversen, professor i virologi

»Det er slående, at der selekteres for de samme mutationer på trods af, at det er ­forskellige coronavirusbaggrunde. Der er et eller andet meget gavnligt for virus i at få de her mutationer. Vi ved, at 501Y-mutationen gør at virus’ spike-protein bindes bedre til den cellulære ACE2-receptor. Spike-proteinet fungerer som en nøgle, og ACE2-receptoren er den ,lås’ på overfladen af vores celler, som virus skal bindes til for at komme ind i cellen. 501Y-mutationen gør, at nøglen ­passer bedre ind i låsen: at virus nemmere inficerer vores celler«.

Virus har foretrukne ændringer

Det britiske sundhedssystem er i forvejen hårdt presset, forklarer hun, og sjældent har lægerne været så trætte og udmattede.

I medierne har der været beretninger om ambulancer, der holder i kø for at komme ind med patienter på skadestuerne.

Men på trods af arbejdspres og nye mutationer mener hun ligesom Jens Lundgren, at der er lys forude. Astrid Iversen har derfor ikke den opfattelse, at de nye mutationer er skruen uden ende.

»For det første ved vi nu, hvordan man skal lave vacciner, og hvilke vaccinedesign der fungerer bedst, og hvilke vacciner der er praktisk mulige at bruge i store dele af verden. For det andet kan vi se selektion for de samme mutationer på forskellige corona­virusbaggrunde. Det viser, at virus har nogle foretrukne ændringer, og det tyder også på, at man måske ved vaccination kan tvinge ­virus til at lave ændringer, som gør, at virus bliver svækket«.

Hvordan kan Danmark agere for ikke at kom­-me i en lignende situation som Storbritannien?

»Det vigtige er dels at mindske antallet af smittede og hæmme udbredelsen af den ­engelske variant, så meget man kan, imens man samtidig forsøger at vaccinere de ældste og dem, der lider af kroniske sygdomme, der giver dem en øget risiko for at få et hårdt COVID-19-forløb – samt så mange af resten af befolkningen, som man kan. Det vil virke som en buffer mod konsekvenserne af, at den engelske variant på et tidspunkt kommer til at dominere i landet, og antallet af smittede derfor stiger, for det vil mindske antallet af personer, der får svær sygdom og skal på hospitalet, og det vil forhindre mange dødsfald«.

Derudover er det vigtigt at forsøge at stoppe udbredelsen af den sydafrikanske variant og de brasilianske varianter i Danmark.

LÆS MERE

Professor i Oxford: Coronavirus har fundet sine foretrukne mutationer

Infektionsmediciner: Nu gælder det om, at folk ikke laver deres egne coronaregler

Nu kommer vaccinerne til sundhedspersonalet

Udmelding om vaccination af risikopatienter skaber forvirring

Hospitalet rykker hjem i stuen under epidemien

Blad nummer: 

Right side

af Christen Ravn | 13/06
4 kommentarer
af Rasmus Philip Nielsen | 13/06
2 kommentarer
af Carsten Reidies Bjarkam | 10/06
1 Kommentar
af Inger Ros | 08/06
4 kommentarer
af Birger Kreutzfeldt | 08/06
1 Kommentar
af Leo Kirkegaard Winther | 07/06
1 Kommentar
af Andreas Sven Lennart Saine Granlund | 07/06
1 Kommentar