Infektionsmediciner: Nu gælder det om, at folk ikke laver deres egne coronaregler

Efter sommer sidste år forudsagde Thomas Benfield, overlæge på den meget store Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, at anden COVID-19-bølge ikke ville blive så slem som den første.

Det fik han ikke ret i. Kort før jul og mellem jul og nytår oversteg antallet af COVID-indlæggelser det værste tidspunkt under første bølge.

Alligevel er han optimist i dag, når han skal vurdere, om der kommer en tredje bølge.

»Ja, jeg er også optimist nu, men en mere forsigtig en. Min optimisme er justeret i forhold til den faktor, der hedder den menneskelige natur. Den overraskede mig i efteråret. For selvom alle jo i virkeligheden ved, hvordan de undgår at blive smittet eller smitte andre, så blev det i efteråret bare for besværligt til sidst at overholde det. Derfor er det nu helt afgørende at holde genåbningen på et meget lavt niveau«, siger Thomas Benfield.

Efter hans mening var det nemlig, hvad der gik galt i efteråret: Der blev åbnet for meget op. Måske ikke konkret. Men fordi mange reagerede ved at tænke, at så går det nok med lidt mere, mener Thomas Benfield.

»Man lavede sine egne coronaregler. Alle kunne jo se på tallene, at det gik meget godt. Men mange så de åbninger af samfundet, der kom, som et signal om, at så var det i orden at lempe lidt mere. Og når man så konstaterede, at andre holdt deres fødselsdage og de konfirmationer, der var blevet udskudt i foråret, og slap godt fra det, så lempede man også selv. Det, tror jeg, var, hvad der satte anden bølge i gang. Havde man fortsat med at holde afstand og holdt sig fra store forsamlinger, så var det ikke blevet så slemt«.

Thomas Benfield mener, at der skal være strikse restriktioner, og at åbningen skal holdes på et begrænset niveau frem til påske.

»Måske kan der komme lidt flere skoleklasser i skole, og få butikker kan åbne. Men bliver der åbnet for restauranter og caféer, biografer og kulturliv, så bliver jeg bekymret«, siger han.

Heldigvis er der også gode medspillere. Vejret og vaccinerne.

»Ligesom i første omgang vil det bedre vejr være med til at redde os. Når det er varmere og lyst i længere tid, er folk mere ude og kommer ikke helt så tæt på hinanden i så lang tid, at det bliver et problem. Vaccinerne vil også hjælpe, selvfølgelig. Jeg tror dog, at de først for alvor kommer til at hjælpe os på hospitalerne i slutspurten i maj-juni. Jokeren er sådan set os selv. Det er i hænderne på os selv at kontrollere virus, også mutationerne som B.1.1.7«.

Åndeløs spænding

Indtil videre har der på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital kun været ganske få indlagte med B.1.1.7-varianten, ligesom der på landsplan kun har været få indlagte med den mutation.

»Det er ikke nok til, at vi kan sige noget synderligt om den. Vi behandler den med de samme få remedier, vi har. Og den er indtil videre modtagelig for det«, siger Thomas Benfield.

Antallet af COVID-indlæggelser er generelt faldet støt, og beredskabet er nedskaleret.

»Det toppede mellem jul og nytår og er faldet siden. Det trækker lidt ud, men vi har nu næsten ingen nyindlagte. Det er rart. Men vi går alle i åndeløs spænding og venter på, om bølge tre kan afværges. Eller om der bliver et skred«.

Nu har afdelingen et pusterum, og det er tiltrængt.

»Det er en belastning både at have meget travlt og have så mange syge på én gang, mange af patienterne er kritisk syge, og en del er døde«, siger Thomas Benfield og tilføjer:

»Vi ved ikke, om der bliver en regning at betale på et tidspunkt«.

Bekymring for det unge personale

COVID-epidemien er en hård omgang for personalet på de afdelinger, hvor de meget syge er indlagte.

»Læger og sygeplejersker kan klare meget i en krisesituation. Vi er gode til at hanke op i os selv, også som kollektiv, fordi det giver så meget mening at redde liv. Så tager man sig sammen«.

Men der er en bekymring, især for de unge.

»De yngre læger og sygeplejersker er måske ikke så gode til at håndtere det her på sigt. Vi har ikke noget konkret at have det i, men vi ved fra andre lignende situationer, at det er en fare. Og det er vi opmærksomme på«, siger Thomas Benfield, der selv har mange års erfaring.

»Men de unge læger oplever på to måneder, hvad vi andre kommer igennem i løbet af 5-10 år. Jeg har f.eks. efterhånden mange gange skullet fortælle en familie, at deres kære er ved at dø, og der ikke er mere at gøre. Det har jeg lært at håndtere. Men hvis man har været læge bare et par år, som nogle af vores læger har, så har de kun få erfaringer med den slags samtale«.

Bekymringen har ført til, at afdelingen, inden januar blev til februar, etablerede nogle kollegiale støttegrupper.

Idéen er, at man mødes i grupper blandet af yngre og ældre kolleger, hvor man taler om sine oplevelser. Der er sat en halv til en hel time af til det om ugen, og den gruppe, Thomas Benfield er i, gør det hver onsdag eftermiddag. En erhvervspsykolog tilknyttet hospitalet har givet dem en metode, som gruppen kan gå efter, med nogle punkter, de kan tage udgangspunkt i.

»Tanken er, at alle skal have lov til at fortælle om deres oplevelser, bekymringer og tanker. I sidste ende vil det handle om at få at vide, at det, du oplever, og den måde, du reagerer på, er helt normal. Det har vi alle sammen prøvet, og der er ikke noget galt med dig«, siger Thomas Benfield.

LÆS MERE

Nu kommer vaccinerne til sundhedspersonalet

Mosaik af mutationer skaber ingen nye vilde skrækscenarier

Udmelding om vaccination af risikopatienter skaber forvirring

Hospitalet rykker hjem i stuen under epidemien