Professor: Indsatsen mod selvmord er utilstrækkelig

I de seneste ti år har cirka 600 mennesker i Danmark begået selvmord om året. Det kan der godt ændres på.

I en kronik i dette nummer af Ugeskrift for Læger foreslår professor, psykiater Merete Nordentoft en række konkrete indsatser, der kan hjælpe selvmordstruede mennesker. Det er indsatser, der bygger på den seneste forskning i, hvem der er i størst risiko for at begå selvmord. Hun peger på fire grupper, hvor der er stærkt øget risiko for selvmord.

De fire risikogrupper er nyligt udskrevne psykiatriske patienter, mennesker, der er hjemsendt fra psykiatrisk akutmodtagelse, personer, som nyligt har forsøgt selvmord og endelig personer, der har ringet til anonyme telefontjenester på grund af selvmordstanker.

»Disse mennesker har med deres adfærd udtrykt, at de er i høj risiko for selvmord, og de har ret. Det skal tages alvorligt og deres hjælp skal sikres gennem en systematisk nytænkning af det psykiatriske akutområde«, skriver Merete Nordentoft i kronikken.

Nye fund

Den ene risikogruppe findes blandt dem, der ringer til Livslinien, som er en frivillig, ikkeprofessionel telefontjeneste, som man kan ringe anonymt til.

En gruppe forskere, herunder Merete Nordentoft, har for nylig gennemført et forsøg, i hvilket Livslinien fik mulighed for at henvise opkaldere videre til et onlineprogram for mennesker med selvmordstanker.

Forsøget viste, at af dem, som Livslinien viderehenviste, havde 13 procent i de følgende fire måneder forsøgt selvmord.

Det er ny viden, for normalt kender man ikke selvmordsrisikoen hos folk, der ringer til telefontjenester, fordi det er anonyme opkald. Men i dette forsøg gik de altså med til opgive cpr-nummeret og gå med i projektet, forklarer Merete Nordentoft.

»Livslinien har eksisteret i 25 år, og alle har accepteret det som en god løsning, og det er da også langt bedre end ingenting. Men ud fra blandt andet denne undersøgelse må vi stille spørgsmålet, om det ikke skulle være professionelle, der håndterer det. Jeg synes, det tyder på, at der i hvert fald også skal være professionelle, ud over de frivillige, ikkeprofessionelle, så man kan gøre noget mere for gruppen af selvmordstruede«, siger hun.

Kan selvmord forebygges?

»Ja. Det er man enig om over hele verden. En vigtig grund er, at hver enkelt person, som forsøger, eller som foretager en selvmordshandling, er i tvivl. Det ved vi fra dem, der overlever farlige forsøg. Vi ved, at der er et livsønske. Det er meget ambivalent eller midlertidigt sat ud af kraft. Men vi ved, at der er en mulighed for, at man skifter mening, at man får et anderledes perspektiv. Enten fordi den underliggende sygdom, som man måtte have, bliver behandlet, eller fordi der er nogle ting i ens omgivelser, der ændrer sig, så man bedre kan se en anden løsning«, siger Merete Nordentoft.

Registerundersøgelser viser, at godt og vel halvdelen af selvmordene begås af mennesker, som har kontakt med sekundærpsykiatrien og de fleste for relativt nylig.

»I nogle tilfælde er der foretaget autopsiundersøgelser, hvor man trevler op i den enkeltes historie, og det ser ud til, at mange har ubehandlet og uerkendt pykisk sygdom eller tilstand«, siger hun.

Hvor mange selvmord, det er muligt at forebygge, vides ikke, men Nordisk Råd har fastsat en målsætning om, at antallet skal være reduceret med 25 procent inden 2025.

Fald frem til 2007

De nyeste tal for selvmord i Danmark er fra 2017, og her var der omkring 600, og sådan har det været siden 2007. Men faktisk faldt antallet af selvmord frem til 2007.

»Først og fremmest takket være en effektiv indsats for at nedbringe den lette adgang til farlige selvmordsmetoder, herunder reduktion af antallet af forgiftninger med husholdningsgas, udstødningsgas, barbiturater og antidepressiva. Men siden da har vi ikke gjort noget, der markant har kunnet nedbringe antallet, så det, vi gør, er ikke tilstrækkeligt«, siger Merete Nordentoft.

Håndholdt hjælp

Hvis antallet skal reduceres yderligere, skal der ske en omorganisering af det psykiatriske akutområde; det skal hænge bedre sammen, indsatsen skal være mere håndholdt, mener Merete Nordentoft.

»Håndholdt betyder, at man i hvert enkelt tilfælde sikrer sig, at den pågældende bliver fulgt, så langt det er muligt, og ikke bliver sluppet, før man har sikret sig, at han eller hun kommer nyt sted hen«.

Merete Nordentoft giver et eksempel, hvor en person, der har forsøgt at begå selvmord, bliver vurderet ved et psykiatrisk tilsyn, som konkluderer, at indlæggelse på psykiatrisk afdeling ikke er nødvendig.

»Så skal der være en instans, der sikrer, at vedkommende kommer det rigtige sted hen. Det er ikke nok at skrive et nummer på en seddel, som vi oplever nogle gange, også efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Der skal være nogen, der ringer og følger op eller kommer på hjemmebesøg for at sikre, at personen har fået ringet til den praktiserende læge og har fået en tid hos en psykolog og eventuelt hjælper med det, fordi det kan være meget svært at overskue i den situation«.

Hvem skal ringe eller komme på hjemmebesøg?

»Det gør akutpsykiatriske teams til en vis grad allerede i dag. Men de skal styrkes, og de skal kunne noget mere, så de kan spille en rolle for eksempel som alternativ til indlæggelse, eller de kan komme i spil efter hjemsendelse fra psykiatrisk akutmodtagelse eller hjemsendelsen efter selvmordsforsøg. De skal sørge for, at folk ikke bliver væk«.

Det handler om at få de forskellige tilbud, der er, til at hænge sammen, mener Merete Nordentoft – de psykiatriske teams, akutberedskaber og selvmordsklinikkerne, som kan tage imod med kort varsel.

Psykiatrisk akutnummer

Et samlet psykiatrisk akutnummer, både for borgere, pårørende og også for de forskellige fagprofessionelle, som også skal have et bagom-nummer, er en måde at befordre bedre sammenhæng, mener Merete Nordentoft.

»Den selvmordstruede borger og de pårørende skal kunne ringe til et nummer – det kunne være 115 – og komme til at tale med en sygeplejerske eller en psykolog. Her skal man – ligesom 1813 – kunne visitere til psykiatrisk akutberedskab, hvis de er bekymrede«, siger Merete Nordentoft.

»Men også de forskellige tilbud har brug for et sted, de kan ringe til. Det kan være et bagom-nummer til 115, som Livslinien, institutioner, den sociale døgnvagt, politiet, de praktiserende læger kan benytte. Sidstnævnte har det svært, hvis en af deres patienter er selvmordstruet og egentlig skulle have et hjemmebesøg, men der er ikke tider i kalenderen til det«.

For et år siden skulle arbejdet med at udarbejde en ny psykiatriplan under sundhedsminister Magnus Heunicke været gået i gang. Men den er som så meget andet stillet i bero. Merete Nordentoft håber, at den nye plan vil have øje for de fire selvmordstruede grupper.

»Det kræver en reorganisering, en styrkelse og en sammentænkning af nogle af de instanser, der allerede findes. Jeg håber, det kommer med i overvejelserne, når de, der skal lave psykiatriplanen, sætter sig sammen om arbejdet«, siger hun.

Læs også Merete Nordentofts kronik »Der er brug for en sammenhængende håndholdt indsats for mennesker i høj risiko for selvmord«.