Nogle gange er det vigtigste i en tekst det, der ikke er nævnt. Og lidt på samme måde er det fraværet af forandring, der for Lægeforeningens formand er noget af det mest markante i undersøgelsen »Vilkår i psykiatrien«, som Lægeforeningen har lavet blandt lægerne på det psykiatriske område. Den viser i høj grad fraværet af det, alle higer efter: oplevelsen af en positiv udvikling.
»Jeg bed først og fremmest mærke i, at lægerne i undersøgelsen giver udtryk for, at der ikke er sket særlig meget gennem de seneste to år – på trods af hvad der er sat i gang og er prioriteret politisk. Jeg synes, det er voldsomt, når næsten seks ud af ti siger, at de ikke kan mærke, at der sker en udvikling på området«, siger Camilla Rathcke.
»Vi ved alle sammen, at mange af de initiativer, der ligger i psykiatriplanen, tager tid at rulle ud og få i gang, så det er ikke, fordi jeg havde forventet at se store forbedringer. Men det ville være rimeligt, hvis der var en meget større oplevelse af, at noget går i den rigtige retning«.
»Jeg synes, det er voldsomt, når næsten seks ud af ti siger, at de ikke kan mærke, at der sker en udvikling på området«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
Og når der ikke bare er stilstand, men foretages direkte besparelser, er den helt gal, påpeger hun:
»Jeg havde bestemt ikke forventet at se, at lægerne fortsat i den grad oplever nedskæringer, som man kan læse ud af undersøgelsen – det må jeg sige. Det er voldsomt, at næsten fire ud af ti samtidig siger, at de har oplevet, at der i den samme toårige periode har været nedskæringer i psykiatrien. Det er også det indtryk, vi har fået gennem medierne og de meldinger, vi har fået fra medlemmer – og sådan er det altså, viser undersøgelsen.
Det er jo fuldstændig paradoksalt. Det går jo direkte imod alle de hensigter, der er meldt ud for psykiatrien. Det, man siger politisk, og det, man rent faktisk gør politisk, hænger tilsyneladende slet ikke sammen. Så kan regioner og Christiansborg godt skyde på hinanden, men de har altså et fælles problem, der skal løses.
Det understreger bare, hvor vigtigt det er, at vi som forening både ser og hører vores medlemmer inden for det her område, og samtidig arbejder benhårdt politisk på at holde politikerne fast på hensigterne i både psykiatriplanen og med de midler, der er afsat – de skal jo skabe en psykiatri med tilstrækkelig behandling af høj kvalitet«, siger Camilla Rathcke.
»Nu skal vi i gang med at ændre noget og ikke bruge så meget mere tid på at snakke proces«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
»Der er i den grad behov for at have blikket rettet mod regionernes måde at forvalte hele psykiatriens økonomi på. I virkeligheden burde man frede psykiatriområdet helt i de kommende år, når man nu ved, at der kommer initiativer fra Christiansborg, hvor der må forventes at følge midler med«, påpeger Lægeforeningens formand.
Hun sidder selv i Psykiatrirådet i Sundhedsstyrelsen, og her har man efter hendes mening »brugt i hvert fald tilstrækkelig tid på at komme rundt om, hvordan de næste skridt skal være«.
»Nu har vi taget de indledende skridt – som jo er nødvendige, fordi man er nødt til at sætte nogle rammer, beskrive forløb og lægge sig fast på anbefalinger, før man kan begynde at ændre noget. Så nu skal vi i gang med at ændre noget og ikke bruge så meget mere tid på at snakke proces, og jeg håber, at nogle af de først igangsatte initiativer snart kan komme ud og få en virkning, der kan mærkes og ikke bare er et flueben på et papir«.
Og der skal sket noget mærkbart snart, understreger Camilla Rathcke – for patienternes skyld og for sammenhængskraften i psykiatrien.
»Jeg er bekymret for, om alle de gode medarbejdere i psykiatrien, som mangler en masser kolleger, men gør en ihærdig indsats hver dag, ender med at give op. Når man i psykiatrien både oplever, at der er mangel på kapacitet – både sengepladser og ikke mindst personale – og tillige oplever, at der fra både central- og regionalpolitisk hold bliver talt rigtig meget, men at der ikke sker noget udvikling ude i virkeligheden – eller at der endda er besparelser – risikerer man altså at blive virkelig desillusioneret«.
Mens de store spring i fremad måske tager tid, handler det derfor om at sætte ind på nogle områder, hvor man faktisk hurtigt kan ændre på nogle ting og skabe en reel følelse af forbedringer, mener Lægeforeningens formand.
Hun peger på to områder: en aktiv personalepolitik, der har fokus på rekruttering og fastholdelse, og et øget antal forløb i psykiatrien for at sikre tilgangen af læger og speciallæger. Det sidste først:
»I undersøgelsen står det klar, att der mangler rigtig mange psykiatere og rigtig mange børne- og ungepsykiatere – faktisk peger læger i sektoren selv på, at de skal være 50% flere, end de er i dag, hvis de skal levere behandling af høj faglig kvalitet. Det er voldsomt, og det er også tydeligt i undersøgelsen, at lægerne oplever, at manglen på personale før direkte til dårlig kvalitet i behandlingen.
Det, der kan ændre på den situation, siger de, er mere kapacitet, og det vil sige mere personale. Og samtidig har vi faktisk rigtig mange læger, der gerne vil være psykiatere eller børne- og ungepsykiatere. Alle vores forløb i børne- og ungdomspsykiatrien bliver besat, og tre ud af fire forløb i voksenpsykiatrien blev besat.
»Til de læger og speciallæger, der allerede er i psykiatrien, vil jeg bare sige: Hold fast og bliv, støt hinanden og uddan de næste«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
Vi fik løftet antallet af forløb sidste år, men ikke tilstrækkeligt i forhold til den mangel på speciallæger, der var udgangspunktet, og den opgave og de behov, der er. For mig at se er der ingen tvivl om, at det at få lavet nogle flere forløb og få nogle læger ind, der gerne vil psykiatrien for både børn og unge og voksne, vil være med til med det samme at løfte indsatsen. Det vil have en virkelig stor signalværdi«, mener Camilla Rathcke.
Men det handler også om alle de andre faggrupper i psykiatrien, understreger hun.
»Det er afgørende at føre en meget aktiv personalepolitik, når det handler om rekruttering og fastholdelse. Og så handler det om at få en stærkere dialog om, hvad der konkret skal til ude på afdelingerne om for at styrke indsatsen. Det har vi masser af viden om i alle faggrupperne, og hvis det bliver sat i spil, vil det føre til, at både læger og det øvrige personale vil opleve, at der er noget, der går den rigtige vej. Også det ville være et rigtig vigtigt signal at sende«, siger Camilla Rathcke.
Og så vil mange af de små skridt, der kommer i gang med udrulningen af initiativerne i psykiatriplanen, gøre, at personalet – og patienterne – vil opleve, at der sker noget, og at det gør en forskel, påpeger hun.
Samtidig vil Lægeforeningen sammen med selskaberne og allierede i psykiatrien arbejde »benhårdt på at fastholde politikerne på dagsordenen« og »udpege de områder, hvor det er vigtigst at sætte ind, så vi sammen kan presse bedst muligt på for at få skred i tingene«.
»Vi kan jo ikke trylle speciallæger frem til i morgen, men det, at vi laver flere forløb, hvor læger er i gang med at specialisere sig, er også et personaleløft. Og det er et væsentligt bedre løft end ansættelser af yngste mand fra universitetet eller tilsvarende yngste sygeplejerske«.
Også af den grund er det altafgørende, at lægerne og det øvrige personale i psykiatrien holder ved, understreger Camilla Rathcke:
»Vi er mange, der arbejder indædt for, at der skal ske positive forandringer i psykiatrien nu, hvor der både er landet nogle aftaler og afsat penge til at virkeliggøre dem. Det kan nærmest kun gå for langsomt, det ved jeg, men mist nu ikke modet. Vi har rigtig mange unge læger, der gerne vil psykiatrien, så til de læger og speciallæger, der allerede er i psykiatrien, vil jeg bare sige: Hold fast og bliv, støt hinanden og uddan de næste«.
