Stilstand i psykiatrien

Store ord og lutter gode hensigter – og en endog meget bred politisk opbakning til en ambitiøs plan, der både skal sikre stærk kvalitativ behandling af patienterne og ordentlige arbejdsforhold i psykiatrien. Sådan har overskrifterne været i de seneste to år.

Men spørger man lægerne i psykiatrien, er der ikke sket ret meget. Faktisk står udviklingen efter de flestes opfattelse nærmest stille, og mange har endda oplevet tilbageskridt i form af ansættelsesstop eller nedskæringer.

Det er et par af de lidet opmuntrende konstateringer, der fremgår af Lægeforeningens nye undersøgelse »Vilkår i psykiatrien«. I alt 832 læger, fortrinsvist ansat i den regionale psykiatri, har svaret på deres oplevelse af udviklingen siden 2022 – altså i den periode, hvor psykiatrien i den grad har været på den politiske dagsorden.

Trods den politiske bevågenhed på psykiatrien svarer 58% af lægerne i undersøgelsen, at der i løbet af de seneste to år slet ikke er sket en positiv udvikling i vilkårene for at levere behandling af høj faglig kvalitet. Yderligere 14% svarer, at det kun er sket i mindre grad, og 12%, at det hverken er gået den ene eller den anden vej.

Kun 1% angiver, at det i høj grad er tilfældet, mens 7% svarer, at det i nogen grad er en udvikling, de ser. De to svarkategorier udgør dermed tilsammen 8% – i 2022-udgaven af undersøgelsen var dette tal 6%, så tallet er altså kun steget marginalt.

Samtidig angiver 38% af lægerne, at de i løbet af de seneste to år faktisk har oplevet direkte nedskæringer i personalet eller ansættelsesstop på deres afdeling. Det er først og fremmest sygeplejersker og læger, der har været ramt af nedskæringer og ansættelsesstop.

Og så mange som 95% peger på, at der mangler speciallæger i psykiatrien – alt i alt er der brug for 50% flere speciallæger for at kunne give patienterne den nødvendige behandling, er vurderingen fra lægerne i undersøgelsen.

Det går ud over patienterne

Den store hæmsko er manglende kapacitet – og det vil sige manglende personale og manglende sengepladser.

87% af lægerne peger på, at der mangler kapacitet til at sikre hurtig udredning og behandling, og 77% på, at der mangler sengepladser. Igen er andelen af positive tilkendegivelser beskeden – henholdsvis 3% og 10% erklærer sig »meget enig« eller »enig« i, at der kapacitet og sengepladser nok.

Og det går ud over patienterne, når der ikke er kapacitet nok, angiver et stort flertal af lægerne i undersøgelsen:

83% er »enig« eller »helt enig« i, at patienternes sygdomsforløb ville have været mindre alvorlige, hvis der havde været kapacitet til at opspore og igangsætte en behandling tidligere. Og 72% oplever på grund af manglende kapacitet dagligt, ugentligt eller månedligt at måtte udskrive patienter, der egentlig har brug for længere indlæggelse.

I undersøgelsen har man tillige stillet en række yderligere spørgsmål til de læger, der har tilkendegivet, at de er »hverken eller«, »uenig« eller »meget uenig« i, at der er tilstrækkeligt personale, eller at sammensætningen af personalets fagkompetencer er den rette. De blev spurgt, hvilke konsekvenser de oplever, at manglen på personale har for patienterne, og de havde mulighed for at afgive flere svar.

88% af dem peger på, at manglende personale giver dårligere kvalitet i diagnostik og behandling, og 61% mener, at manglen på personale fører til flere genindlæggelser. 44% vurderer, at personalemanglen fører til længere ambulante forløb, og 39%, at det fører til længere indlæggelser.

25% nævner i den forbindelse andre konsekvenser – og her peger de uddybende på, at det f.eks. betyder dårligere uddannelse, dårligere arbejdsmiljø, fejl i behandlingen, længere ventetider og øget brug af tvang.

Flere hænder

Løsningen? Her har lægerne i undersøgelsen haft mulighed for at afgive flere svar, og 82% peger på, at der er behov for større kapacitet, mens 67% mener, at færre administrative opgaver kunne bane vej for større kvalitet i den lægefaglige behandling af patienterne.

Og det handler ikke kun om, at der skal ansættes flere læger – også de andre faggrupper er der behov for at opnormere.

Som nævnt peger 95% af lægerne i undersøgelsen på, at der er behov for flere speciallæger, men 78% peger derudover på, at der er behov for flere sygeplejersker, og 43% på et behov for flere psykologer.

Læs hele undersøgelsen »Vilkår i psykiatrien« her.