Nyuddannede læger skal fremover kunne tage en KBU, hvor psykiatrien udgør en del af forløbet. Det har sundhedsminister Sophie Løhde (V) meldt ud som led i den oprustning af psykiatrien, som er i gang. Tanken er, at det kan hjælpe på rekrutteringen til specialet, hvis man får kendskab til det gennem KBU.
Der er tale om en genindførelse af psykiatrien i KBU. Psykiatrien var en del af KBU siden dens oprettelse i 2008. Men da det i 2017 blev besluttet, at almen praksis skulle være i alle KBU-forløb, blev psykiatrien udfaset. Siden 2022 har KBU bestået af et halvt år i specialer på sygehuse og så et halvt år i almen praksis.
Nu skal psykiatrien tilbage. Der foreligger endnu ikke en nøjagtig model, for Sundhedsstyrelsen, der skal udarbejde den, afventer i skrivende stund et »go« fra Sophie Løhde. Indtil videre går man i fagkredse ud fra, at 10% af KBU-forløbene skal være et psykiatriforløb, svarende til 120 om året. Ligeledes tales der, ifølge vandrørene, om en model, med et rent psykiatri-/almen praksis-forløb, hvor psykiatrien skal lægges i første del.
Formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, siger:
»I den aktuelle situation, hvor der er så markant mangel på læger og andre sundhedspersoner i psykiatrien, kan det at gøre psykiatrien til en del af KBU’en være med til at afhjælpe den mangel. Derfor er vi åbne over for, at det tiltag bruges nu, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kan stå alene, og det vil ikke blive det, der på kort sigt løser manglen på psykiatere. Der er behov for at oprette flere introforløb i psykiatrien, ligesom der bør være flere hoveduddannelsesforløb inden for de to psykiatriske specialer. For der skal også være tilstrækkelig kapacitet til at supervisere KBU-lægerne i psykiatrien«.
Også formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, er overordnet positiv:
»Vi er glade for den rekrutteringsmulighed, der ligger i KBU. Helst så vi psykiatrien placeret sidst i forløbet og gerne sammen med medicin eller kirurgi. Men at have psykiatri tilbage i KBU er bedre end, at det slet ikke er der«, siger hun.
Sophie Løhde meddelte ved udmeldingen om planen, at den nye KBU-ordning skal gælde fra dette efterår. Det vækker derfor nogen bekymring, at man endnu ikke kender modellen endeligt.
»Hvis psykiatrien skal modtage KBU’er allerede fra 1. september, så bør der snarest meldes noget ud. Det er svært at forberede sig, når man ikke har noget konkret at gå ud fra«, siger Inger Brødsgaard, netop afgået formand for Overlægeforeningens Psykiatriudvalg. Hun har siddet med i drøftelserne om et KBU-forløb i Lægeforeningens Uddannelsesudvalg som ikke-medlem og har årelang erfaring som cheflæge med at modtage KBU-læger.
Overordnet er det en god idé at genindføre psykiatrien i KBU, lyder det fra hende.
»Vi vil rigtig gerne tage imod dem og tage godt imod dem«, siger hun.
Der er almindelig spænding om, hvordan det skal gøres. Hun håber på en gradueret indføring, så man ikke skal op på 10% af alle KBU-forløb fra starten. Og hun er spændt på, om det bliver, som vandrørene fortæller, at psykiatrien skal være i forløbets første del med efterfølgende andet forløb i almen praksis. Hun minder om, hvad KBU også handler om.
»Der er behov for at oprette flere introforløb i psykiatrien, ligesom der bør være flere hoveduddannelsesforløb inden for de to psykiatriske specialer. For der skal også være tilstrækkelig kapacitet til at supervisere KBU-lægerne i psykiatrien«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
»KBU’ens første forløb skal bruges til at lære de unge læger at være på en arbejdsplads og fungere som læge, og det skal man øve sig på. Så der er en meget stor forskel på, om det er dag et på en arbejdsplads i det hele taget, eller om det er dag et i syvende måned på en arbejdsplads«, siger hun.
Inger Brødsgaard foreslår, at der bliver lavet forsøg med almen praksis-/psykiatriforløb, hvor nogle af dem starter i almen praksis, hvor de lærer at være læge og derefter kommer i psykiatrien.
»Almen praksis har adskillige års kanonerfaring med KBU-forløb. De har bygget et system op, bl.a. med daglig supervision. Mange af dem har medicinstuderende ansat i deres klinik, så de er vant til at have dem, i modsætning til psykiatrien, hvor ret få afdelinger har ansat medicinstuderende. Almen praksis vil derfor have lettere ved at have unge læger i første del af KBU-forløbet«, siger Inger Brødsgaard.
Praktiserende læge og næstformand i PLO, Mireille Lacroix, ser positivt på forslaget.
»Det kan være en stor mundfuld for en nyuddannet læge at starte direkte på psykiatrisk afdeling, og i det tilfælde kan det være fornuftigt, at lægerne starter med KBU i almen praksis. Det er vigtigt for den brede uddannelse, at alle KBU-forløb fortsat har et halvt år i almen praksis«.
Camilla Rathcke peger på, at det er helt afgørende, at KBU-opholdet i psykiatrien bliver positivt for KBU-lægen:
»Det er alfa og omega, at de KBU-forløb, der nu genetableres i psykiatrien, også bliver velfungerende. KBU’ens formål er uddannelse og en vej til at finde sine ben og rolle som læge. Derfor er det også en stor forpligtelse for det allerførste ansættelsessted for de nye læger, at de bliver taget godt imod, og at forløbene er tilpasset de nye lægers kompetenceniveau. Det er en stor uddannelsesopgave, man har i forhold til KBU-læger – det er ikke bare arbejdskraft, der kommer ind ad døren«, siger hun og fortsætter:
»Tager man ikke denne opgave godt på sig, så risikerer man den modsatte effekt, hvor ellers positive KBU-læger bliver skræmt væk fra specialet«, siger hun.
Der er i hele landet omkring 30 forskellige almenpsykiatriske afdelinger – ud over børne- og ungdomspsykiatri og retspsykiatri, som ikke har KBU-læger.
Inger Brødsgaard er bekymret for, om der kan stables tilstrækkelig med uddannelseskapacitet fra starten.
»Ikke alle psykiatriske afdelinger er godt bemandet, og de yngre læger, de ansætter, er derfor nødt til at være en del af vagtlaget. Men lægerne i det første KBU-forløb skal ikke gå alene i vagt. Det ville være uordentligt. De vil have brug for fysisk backup, hvilket der sjældent vil være – mange psykiatriske afdelinger har kun en forvagt til stede på vagt med en bagvagt på tilkald«, siger Inger Brødsgaard.
Camilla Rathcke råder til en klog implementering af psykiatrien i KBUen, og det skal følges nøje:
»Når man ændrer i KBU-forløbene og indfører ophold i psykiatrien, så vil der automatisk være steder, hvor der fremadrettet vil være færre læger i KBU. Det i sig selv kalder på en klog implementering, for jeg hører ikke om mange afdelinger, der synes, de kan undvære KBU-læger. Og derfor vil der også være grund til at følge udviklingen tæt, gerne med garanti for en konkret evaluering af ordningen, når de første KBU-læger i psykiatrien har valgt introforløb«.
Sundhedsministeriet oplyser til Ugeskrift for Læger, at »der arbejdes på en nærmere udmøntningsplan, hvor man også ser på timing for forløbene, og Sundhedsstyrelsen inddrager de relevante parter i den videre proces«.
Foreningen af Danske Lægestuderende har netop offentliggjort en spørgeundersøgelse, der viste en stigende interesse for psykiatrien blandt medicinstuderende.
»KBU har betydning for, hvilken retning man går i specialevalget«, siger formand for FADLs Uddannelsespolitiske Udvalg, Oscar Juul.
Han underbygger med et eksempel fra klinikophold. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Roskilde noterede sidste år, at alle de, der søger introstillinger hos dem, tidligere har været der i klinik.
Han har dog også et andet budskab.
»KBU er en slags mellemstation, hvor vi nyudklækkede læger skal have opbygget faglig selvtillid, inden vi skal videre. Det er ikke en politisk kampplads, hvor man skal fordele forløb, fordi det på et bestemt tidspunkt behager en bestemt regerings dagsorden«, siger han.
»Det kan være en stor mundfuld for en nyuddannet læge at starte direkte på psykiatrisk afdeling, og i det tilfælde kan det være fornuftigt, at lægerne starter med KBU i almen praksis«Mireille Lacroix, næstformand i PLO
Når det er sagt, mener han, at det er positivt, at psykiatrien kommer tilbage i KBU.
»Hidtil har det været meget svært at komme i nærheden af psykiatrien i KBU, hvilket er uhensigtsmæssigt, når knap 10% af alle introstillinger er i det psykiatriske speciale. Derfor er det fint med et længerevarende, koncentreret ophold, så man ikke behøver at tage en I-stilling på et helt år, for at prøve specialet af«, siger han.
Stod det til ham, skulle der indføres en ny model, hvor det blev muligt valgfrit at tage et halvt år ekstra i KBU.
»Mange medicinstuderende sidst på studiet vil gerne prøve både psykiatri og almen praksis af. Men ofte også et tredje speciale, både fordi interesserne kan spire i flere retninger, og fordi der er læger, der gerne vil ud i både det primære og sekundære sundhedsvæsen. De har gennem studiet brugt tid på at fordybe sig i de fagligheder, der ligger begge steder, og vil gerne ud og have den faglighed i spil. Det kan man ikke erstatte med en psykiatri-/almen praksis-sammensætning«, siger han og forklarer:
Mange steder ligger psykiatrien ikke sammen med resten af hospitalet, så det er ikke altid et sygehusspeciale.
Hvorvidt psykiatrien skal ligge i første eller anden halvdel af KBU-forløbet er ikke det afgørende for Oscar Juul.
»Det vigtigste er, at de relevante afdelinger føler sig kapacitetsmæssigt rustet til at kunne tilbyde interessevækkende og meningsfulde KBU-forløb i psykiatrien igen«.
