Content area

|

Q&A med festivallæge Søren Rudolph: »Som læge kan jeg betale lidt tilbage for alle de år, jeg selv har været her«

Søren Rudolph er til daglig anæstesioverlæge på Rigshospitalet, men hvert år tager han til Roskilde i en uge for at hjælpe festivalgæster, der kommer galt afsted. Han fortæller her, hvad hans opgaver som festivallæge typisk går ud på.
Foto: Privat
Forfatter(e)
Line Felholt kontaktlinef@gmail.com

Du arbejder i Roskilde Festivalens medicinske beredskab. Hvad laver du til hverdag, når du ikke er festivallæge?
»Jeg arbejder for tiden i Australien. Normalt er jeg overlæge på Rigshospitalets anæstesiafdeling. Men det seneste halve år har jeg haft orlov og arbejdet i Australien. Det slutter dog til august. Så lige nu er jeg smuttet hjem på ferie for at være på festivalen«.

Du har været læge på Roskilde Festival i 12 år. Hvorfor?
»Grundlæggende handler det om glæden ved Roskilde Festival. Jeg var deltager hernede som yngre, og jeg har altid godt kunnet lide at være en del af det større fællesskab hernede. Som læge kan jeg være med til at organisere noget for andre og betale lidt tilbage for alle de år, hvor andre har givet noget til mig. Nu kan jeg tage mig af mennesker hernede. Det betyder rigtig meget. Ud over det, så er det her det tætteste, man kommer på som læge at arbejde i en beredskabssituation. Jeg arbejder også til dagligt som præhospital akutlæge i helikopter og akutlægebil, og så er jeg er uddannet indsatsleder. Mange af de principper, jeg kender derfra, arbejder vi også efter på Roskilde Festival. Så det handler også om, at jeg får brugt nogle af de færdigheder, jeg har. Det driver det også for mig«.

Der er ret typisk for festivaler, at der er mange anæstesilæger med på holdet. Hvorfor det?
»Som udgangspunkt er det ofte anæstesilæger, der bedriver den præhospitale behandling i Danmark. Derfor er det naturligt, at der er mange af os i det her. Vi er uddannet til at håndtere de mest kritiske situationer uden for hospitalet, derfor passer vi meget godt hertil. Men vores hold på festivalen er sammensat af mange specialer. Vi bruger også kirurger, praktiserende læger og akutmedicinere. Vi prøver at sammensætte hold med alle kompetencer til at håndtere gæster med alvorlige forgiftninger, alvorligt syge eller svært tilskadekomne. Vi skal gerne være dækket ind«.

Hvordan er jeres beredskab på festivalen indrettet?

»Vi er delt op på den måde, at vi har en skadestue, som har døgnåbent. Der er der primært kirurger, akutmedicinere og sygeplejersker. Og så har vi også tilknyttet et observationsafsnit, hvor festivalgæster, der er mere syge eller forgiftede, kommer hen. Alkohol fylder mest hernede, så der ligger altid nogle, som lige får lov at sove den ud. Det er også her, vi har mulighed for at differentiere patienterne mellem dem, der bare skal sove den ud, og dem, hvor det er mere alvorligt, og hvor vedkommende skal indlægges. Derudover har vi også vores mobile enheder, som med rygsæk bevæger sig rundt i området og omkring scenerne, og som arbejder meget sammen med safety-folkene og Røde Kors. Ovenover det lag sidder en beredskabslæge. Så det er meget en kopi af det omkringliggende samfund, hvor der også sidder en bagvagt. Vi har en beredskabslæge med mange års præhospital erfaring og mange år som festivallæge. Beredskabslægen er den operative bagvagt for hele beredskabet og styrer de mobile enheder rundt, hvor risikoen er størst«.

Er det medicinske beredskab vokset over tid?
»Det er vokset efter ulykken i 2000. Jeg var ikke en del af det dengang, men der er ingen tvivl om, at der skete en voldsom udvikling i alt, hvad der har med sikkerhed omkring afholdelse af festivaler at gøre. Efter dengang fik det medicinske festivalberedskab nogenlunde den størrelse, det har i dag med rundt regnet 100 læger og dertil mange flere sygeplejersker og andet personale. Den størrelse, det har nu, virker passende, synes jeg«.

Hvad er det typisk for behandlinger, I foretager på festivalen?
»Alkoholberuselse fylder klart mest. Men vi ser også festivalgæster med kroniske sygdomme, som ikke lige får passet deres sygdom, så den blusser op. Nogle udelader helt deres behandling. Det er typisk diabetespatienter, som pludselig får svært ved at styre deres blodsukker, som betyder, at de får hypoglykæmi. Vi ser også en hel del psykisk sårbare unge, der efter at have være på festival i 3-4 dage bliver presset over manglende søvn og for meget socialt samvær, og som kontakter os for at få mulighed for at passe lidt bedre på sig selv. De kan have fået for meget alkohol eller medicin for at dæmpe deres sind lidt, eller de kan bare have behov for en pause og bryder derfor lidt sammen. Dem ser vi en del af«.

Hvad med ude på festivalområdet? Hvem møder I der?

»Der ser vi folk, der typisk er kommet til skade under forskellige omstændigheder. De kan være kravlet op og faldet ned for eksempel. Folk kommer til skade under koncerterne. Men vi ser stort set ingen vold. Det sker engang imellem, men der er en meget god kultur generelt«.

Og hvad med seksuelle overgreb og krænkelser?
»Det ser vi hvert år. Hvert år har vi et antal henvendelser om voldtægt eller voldtægtslignende forhold. Det er noget, man tager meget seriøst, og vi har et meget frugtbart samarbejde med politiet om det«.

Læs også:

Festivallæger: Alkohol – ikke ulovlige stoffer – flyder mest på festivaller

Blad nummer: 

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer