Reformen sætter rammerne. Nu skal de fyldes ud

»Sundhedsvæsenet kan ikke fortsætte som i dag og sikre alle patienter den behandling, de har brug for i fremtiden. Det har forligspartierne taget alvorligt, og med sundhedsreformen har de vist mod til at ændre på både strukturer, prioriteringer og beslutningskompetencer«.

Sådan lyder Overlægeforeningens formand Susanne Wammens umiddelbare reaktion på den sundhedsreform, som regeringen netop har indgået forlig om sammen med Konservative, SF, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne. Hun fremhæver, at reformen både indeholder noget sødt, lidt surt og mulige overraskelser:

»Det er klart, at med sådan en stor og kompleks reform, er der elementer, vi som lægelige ledere er bekymrede for, og som først skal konkretiseres, før vi kan vurdere effekten af dem. Men min helt overordnede vurdering er, at reformen vil gøre en positiv forskel«.

Den største ledelsesopgave i 20 år

Hvor stor den positive forskel bliver, afhænger i høj grad af politikerne og de nye lokale sundhedsråd. Og ikke mindst afhænger en fornuftig gennemførelse af reformen af overlægerne, de ledende overlæger og cheflægerne, mener Susanne Wammen:

»Som lægelige ledere får vi en kæmpe opgave i at være med til at udfylde rammerne, så ambitionerne bliver ført ud i livet på en måde, hvor vi rent faktisk skaber den sammenhæng, der er nødvendig for, at patienterne får bedre forløb mellem kommune, almen praksis og sygehus. Samtidig skal vi udvikle fagligt stærke og meningsfulde arbejdspladser, der kan tiltrække de medarbejdere, som er helt afgørende for patienterne«, siger hun og fortsætter:

»Det bliver måske den største ledelsesopgave i 20 år i sundhedsvæsenet, og den vil kræve meget af både os og vores politikere, når mål og ambitioner bliver til prioriteringer og konkrete handlinger. Men jeg tror på, at det kan lykkes, og jeg mener at reformen er et godt første skridt«”.

I det følgende fremhæver Susanne Wammen nogle af de elementer i reformen, som vil få størst betydning for overlægerne.

De enkelte elementer i reformen

Karriereveje:

Reformen påpeger, at der skal arbejdes med at udvikle karriereveje, der gør det attraktivt for læger at arbejde uden for de store byer. Om karriereveje siger Susanne Wammen:

»Det bliver helt afgørende, at det lykkes at skabe attraktive karriereveje for læger også udenfor de store byer, for uden speciallæger kan vi hverken styrke sundhedstilbud til patienterne eller samarbejdet mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen«.

»Det vigtigste i forhold til karriereveje bliver, at vi får mulighed for at prioriterer og udvikle fagligt stærke miljøer med meningsfulde lægeopgaver i de områder, hvor lægemanglen er størst. Det kræver en stor indsats af os som lægelige ledere, og at vi får den nødvendige opbakning fra regionerne«.

Loft over speciallæger på universitetshospitalerne:

Reformen indeholder et loft for speciallæger på universitetshospitalerne ud fra en tankegang om, at lægerne vil søge jobs på andre sygehuse. Hertil siger Susanne Wammen:

»Hvis loftet udføres for rigidt, får det store konsekvenser for den ekspertise og de højt specialiserede tilbud, som patienter fortsat vil have behov for i fremtiden. Derfor er det afgørende, at loftet føres klogt ud i livet. Det skal fortsat være muligt at ansætte de nødvendige speciallæger for at fastholde ekspertisen, når ældre kolleger stopper, men det er nærliggende – og selvfølgelig indenfor regionernes ret som arbejdsgivere - at se kritisk på, hvilke stillinger der er nødvendige på universitetshospitalerne«.

National plan udarbejdet af Sundhedsstyrelsen:

Reformen fastslår, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en national plan, som bl.a. skal fordele antallet af ydrenumre og klarlægge, hvor hvilke behandlinger skal foregå. Det er godt, mener Susanne Wammen:

»Det bliver afgørende, at Sundhedsstyrelsen udarbejder fagligt funderede nationale planer, og at disse efterleves. Her er det vigtigt, at overlægerne inddrages og bidrager til arbejdet med viden og ekspertise. Det er dog også vigtigt at sige, at planerne ikke kommer i morgen. Derfor er det godt, at man er i gang mange steder med at finde de kloge løsninger og opbygge samarbejder med det nære sundhedsvæsen. Det arbejde skal selvfølgelige fortsætte«.

Ny Region Østdanmark:

Med reformen bliver Region Sjælland og Region Hovedstaden lagt sammen til en ny Region Østdanmark, mens Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland fortsætter som i dag. Hertil siger Susanne Wammen:

»Det bliver en stor opgave og ikke uden udfordringer at lægge Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen, men jeg tror, at det er den bedst mulige løsning på de udfordringer, vi står overfor«.

»Det afgørende bliver, at politikerne ikke tror, at løsningen er at flytter læger rundt som legoklodser. Det er hverken en god løsning for patienterne i Region Sjælland eller i Region Hovedstaden. Men hvis vi sammen tager ansvaret på at finde bæredygtige løsninger – og hvis politikerne tør bakke os op i de løsninger – så tror jeg, at vi kan komme meget langt«.

»Med gode arbejdsvilkår og ordentlig planlægning er jeg sikker på, at mange overlæger gerne vil bidrage til at hjælpe de afdelinger, der har størst mangel. Men det er afgørende, at den nye region inddrager medarbejderne og lytter til deres ønsker og faglige ambitioner, og her bidrager vi selvfølgelig gerne«.

»En anden vigtig forudsætning er, at vi både kan tænke i her-og-nu løsninger på aktuelle udfordringer og i langsigtede løsninger. For den langsigtede og holdbare løsning er selvfølgelig, at der er uddannet tilstrækkeligt med speciallæger, og at de søger jobs i alle dele af landet, fordi der er fagligt interessante og meningsfulde job. Men lige nu, hvor manglen på speciallæger er stor, må vi finde de bedst mulige løsninger, og det handler bl.a. om partnerskabsaftaler mellem afdelinger, samtidig med at vi investerer langsigtet i at opbygge de faglige miljøer«.

Implementeringen:

I reformen er afsat midler til at sikre en god implementering. Det er vigtigt, understreger Susanne Wammen:

»Det er godt at der er fokus på implementering – og det fokus skal vi fastholde. Både politikerne og vi som lægelige ledere skal være ærlige om, at det vil kræve tid, ressourcer og ledelse at skabe de forandringer, reformen lægger op til. Som faglige ledere skal vi være klar til at gøre opmærksom på, hvis der er brug for justeringer undervejs. Og som beslutningstagere skal politikerne være klar til at lytte. Det vil kræve både samarbejde og ledelse at nå godt i mål«.

»I forhold til implementering er det også vigtigt både at holde fokus på vores kerneopgave -at hjælpe patienterne og på alle medarbejderne i sundhedsvæsenet. Hvis reformen skal lykkes, skal vi have alle medarbejdergrupper med«.

Sundhedsrådene:

Der etableres 17 sundhedsråd, som på »regionrådets vegne og ansvar« varetager den umiddelbare forvaltning af regionens sundhedsopgaver indenfor et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene bliver vigtige for udviklingen af det nære sundhedsvæsen og styrkelsen af samarbejdet, mener Susanne Wammen.

»Det er uhyre vigtigt at sundhedsrådene kommer til at fungere, så man kan finde de løsninger, der passer lokalt, og det er vigtigt at rådene får adgang til faglig rådgivning og information. Her skal vi som de lægefaglige eksperter være klar til at bidrage«.

»Samtidig hæfter jeg mig ved, at der i aftaleteksten står, at ’det i praksis forudsættes, at sundhedsrådene er underlagt relativt snævre rammer fra regionsrådet ift. sygehusbehandling, særligt den specialerede sygehusbehandling, som også reguleres nationalt via specialeplanen’. Det betyder at udfordringer med højt specialiserede opgaver på sygehusene fortsat skal drøftes i regionernes forretningsudvalg. Det tror jeg er en klog beslutning, fordi man holder fast i det beslutningsorgan som har den største viden og erfaring på området«.

Opgaveflytning:

En rød tråd i reformen er at flere opgaver skal flyttes fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. Det er nødvendigt og godt – hvis det sker i det rette tempo, understreger Susanne Wammen:

»Med det stigende antal patienter og behandlingsmuligheder er det helt nødvendigt at flere opgaver løses udenfor sygehusene. Men det er vigtigt at opgaver først flyttes ud i takt med at ressourcer og kompetencer er på plads til at tage imod, og at vi sikrer et fortsat højt niveau i tilbuddene«.