Der er problemer med speciallægernes efteruddannelse. Selv om Danske Regioner for tre år siden anerkendte vigtigheden, afsættes der hverken tid eller penge til formålet i de enkelte regioner – med Nordjylland som eksemplarisk undtagelse.
Det står skralt til med speciallægernes efteruddannelse. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget blandt 926 speciallæger. For tre år siden havde 66 pct. af speciallægerne ikke en plan for efteruddannelse. Den andel var i januar 2017 vokset til 72 pct.
Lægeforeningen placerer først og fremmest ansvaret hos regionerne, som ifølge Lægeforeningen ikke lever op til en to år gammel aftale, der skulle sikre systematik i speciallægernes kompetenceudvikling.
”Speciallæger har naturligvis også selv et ansvar for at holde sig fagligt ajour. Men regionerne er nødt til at give os rammerne, så det kan lade sig gøre”, siger formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper.
”For snart tre år siden anerkendte de, at netop systematikken og den individuelle tilgang er vejen frem i lægers efteruddannelse. Derfor er det meget skuffende, at de ikke har ladet handling følge ord”, siger Mads Skipper i en kommentar til undersøgelsen.
”Nul kroner”
Lægerne vil faktisk gerne selv efteruddanne sig. Men efteruddannelse står bare ikke højt på afdelingsledelsernes to do-liste:
Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) undersøgte sidste år, hvordan det ser ud for selskabets 124 speciallæger. Af de 79, som besvarede spørgsmålene, var det således to tredjedele (63,3 pct.), der mente, at de ikke havde brugt tid nok på efteruddannelse.
”Selv om overenskomsten giver ret til deltagelse i efteruddannelse ti dage årligt, har 44 pct. af nefrologerne haft færre end seks dage”, fortæller Pernille Mørk Hansen, medlem af DNS’ uddannelsesudvalg. ”53 pct. siger, at de ikke har haft tid til efteruddannelse. I fire af de fem regioner har 63 pct. færre end seks lønnede efteruddannelsesdage. Og hver femte har ikke en eneste lønnet dag til efteruddannelse”.
Pernille Mørk Hansen peger primært på arbejdsgiverne som de ansvarlige for, at der ikke leves op til aftalen fra 2014.
Meget sigende viser nefrologernes undersøgelse dog en markant forskel på regionerne. Mest påfaldende er, at Region Nordjylland eksemplarisk har afsat et beløb for hver speciallæge til efteruddannelse, hvilket afspejles i antallet af afholdte efteruddannelsesdage, siger Pernille Mørk Hansen.
Men altså kun i Region Nordjylland.
”Vi har spurgt afdelingernes ledende overlæger om, hvor meget de har afsat til efteruddannelse. Og ud over i Region Nordjylland har svaret stort set været ,0 kr.'. De har ikke noget i deres budgetter, de kan bruge til efteruddannelse”, siger hun.
Regioner: ”konkret ledelsesopgave”
Danske Regioner og Lægeforeningen aftalte i december 2014 fire principper for systematisk kompetenceudvikling af speciallæger:
• Høj faglighed med afsæt i både sundhedsvæsenets og lægens behov
• Kompetenceudvikling målrettet efter analyse og feedback på klinisk praksis
• Udviklingsplan til sikring af prioriteret kompetenceudvikling
• Forskelligartede læringsaktiviteter til sikring af reel kompetenceudvikling.
Da aftalen blev indgået i december 2014, spurgte Ugeskrift for Læger Danske Regioners sundhedspolitiske direktør, Erik Jylling, hvordan det skulle sikres, at der afsættes den nødvendige tid til efteruddannelse på de enkelte afdelinger. Erik Jylling henviste til, at speciallægerne jo har et overenskomstmæssigt krav på at få fri til efteruddannelse.
”Så det er en ledelsesopgave at sørge for, at man er på omgangshøjde, og at organisationen er gearet til at kunne det, den skal”, lød svaret. ”Og der skal efteruddannelse indgå på lige fod med alt det andet, man skal varetage: uddannelse, behandling, diagnostik osv. Det er en konkret ledelsesmæssig opgave at orkestrere det oppefra”, sagde Erik Jylling og tilføjede:
”Det er en opgave, som skal tages alvorligt, og som har betydning. Det er derfor, vi gerne vil være med til at fremhæve de fire principper”.
