Regionerne: Sundhedsforskningen skal tættere på patienterne

Alle landets hospitaler skal afsætte minimum 2% af budgettet til forskning. Den uafhængige og patientnære forskning i klinikken skal styrkes, og det skal gøres nemmere for patienter og borgere at deltage i forskningsprojekter. Og så skal regionerne være med til at sikre, at resultaterne af ny forskning bliver opfanget og implementeret ude på hospitalerne og i de kliniske retningslinjer.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i et nyt udspil fra Danske Regioner med titlen »En klar retning for sundhedsforskning i Danmark«. Det indeholder i alt 14 anbefalinger, der på tre områder skal styrke forskningen som sådan, sikre at den kommer alle patientgrupper til gode og give forskerne bedre arbejdsvilkår.

»Det er nødvendigt at styrke sundhedsforskningen, hvis vi skal finde kloge løsninger på arbejdskraftudfordringen, og hvis vi skal sikre den bedst mulige behandling og flere sunde leveår for danskerne i fremtiden«, sagde regionernes formand Anders Kühnau, da udspillet blev præsenteret i forbindelse med Danske Regioners topmøde om sundhedsforskning.

Her understregede Anders Kühnau også, at der »skal findes en anden balance i fordelingen af forskningsmidler«, så forskningen kan komme flere til gavn.

»Der er desværre flere patientgrupper, som ikke får gavn af den forskning, vi har i dag. Vi mangler viden og nye løsninger på områder, hvor mange danskere er berørte. Og det er med til at skabe ulighed. Det gælder ikke mindst psykiatrien. Psykisk sygdom er på vej til at blive den største folkesygdom i Danmark og udgør 25% af sygdomsbyrden, men alligevel modtog psykiatriområdet kun 3,5% af de midler, som Det Frie Forskningsråd uddelte i årene fra 2011 til 2016«, konstaterede Anders Kühnau.

Han pegede endvidere på, at stigningen af antallet af ældre over 80 år og i antallet af multisyge også kalder på en prioritering af de offentlige forskningsmidler:

»Vi skal styrke den offentlige forskningsindsats i det nære sundhedsvæsen, og i Danske Regioner ønsker vi at målrette den uafhængige forskning mod de områder, som ikke har industriens bevågenhed, og hvor vi i dag mangler viden«, lød det fra regionernes formand, der fastslog, at det skal i et styrket samarbejde med kommunerne og almen praksis.

Med forslaget om, at alle hospitaler skal afsætte minimum 2% af budgettet til forskning, vil regionerne sikre, at der er stærke forskningsmiljøer i hele landet.

»Vi skal have et stærkere forskerstøttelandskab. Det vil give mere lighed i behandlingen, og det kan også være med til at tiltrække og fastholde det personale, vi har så inderligt brug for på vores hospitaler, sagde Anders Kühnau.

Forskernes arbejdsvilkår skal bedres via nemmere adgang til tidstro data, de juridiske benspænd skal minimeres, og sagsbehandlingstiden for ansøgninger skal bringes ned på to til fire uger, lyder det i udspillet.

Lægeforeningen: rigtig godt

I Lægeforeningen kalder formanden for forskningsudvalget, Sanne Marie Thysen, regionernes udspil for »super positivt«. Lægeforeningen er, siger hun, »klar til at række hånden ud og og samarbejde om at løfte udfordringerne«.

»Vi er jo enige med regionerne i, at den kliniknære forskning skal styrkes, og at vi skal sikre, at forskningen kommer patienterne direkte til gavn. Der er rigtig mange gode elementer og rigtig mange af de ting, vi selv fra Lægeforeningens side har peget på«, siger hun og peger på udspillets anbefalinger om f.eks. delestillinger, hvor forskning og klinisk arbejde kan kombineres, og om at forskning skal kunne være en del af hele den enkelte læges karriere.

»Jeg er også glad for, at regionerne medregner hele økonomien omkring forskning og opfordrer staten til at fjerne loftet over offentlige midler til forskningen og til, at både offentlige aktører og store fonde skal bidrage til overhead. Der en kæmpe forskel på de 44%, som Danmarks Frie Forskningsfond gives i overhead til statslig forskning, og de 3,1%, man får i regionerne«, siger Sanne Marie Thysen.

Lægeforeningen er desuden helt enig med regionerne i, at de offentlige forskningsmidler skal dirigeres derhen, hvor de kommercielle aktører ikke er, og at forskningen skal ud på alle hospitaler og alle specialer.

»Det er godt forslag, at der skal afsættes minimum 2% på hospitalsbudgetterne, og så er det flot, at man på OUH er oppe på over 3%, og at det er målet i Region Syd som sådan. Og jeg var glad for at høre, at sundhedsministeren på topmødet slog fast, at regeringen vil have den kliniknære forskning prioriteret i udmøntningen af forskningsreserven«, siger Sanne Marie Thysen og tilføjer, at det afgørende at få politisk forståelse for, hvad forskning koster.

»Det er vigtigt, at vi får vist, hvordan den reelle økonomi i og de konkrete rammer for forskning ser ud, så eksterne bidrag og f.eks. den fritid, som mange læger nu bruger forskning, ikke bare tælles med«.

Se udspillet fra Danske Regioner her.