Fra nytår kan danskerne nu selv indkøbe og indføre medicin fra lande uden for EU og EØS. Med en ny bekendtgørelse ophæves de nuværende regler, og fraset antibiotiske lægemidler, kan privatpersoner fra januar købe medicin til eget forbrug i f.eks. asiatiske lande.
Der er fortsat krav om, at det skal være produkter, der sælges lovligt til privatpersoner i det land, hvorfra det er afsendt.
Samtidig ophæves den tremåneders grænse, der hidtil har betydet, at man højest har måttet indføre medicin til eget forbrug i tre måneder.
Regelændringen er et led i udmøntningen af finansloven for 2025, som indeholdt en række såkaldt politisk prioriterede opgavebortfald. Det betød for Indenrigs- og Sundhedsministeriets vedkommende, at i alt 49 årsværk skulle spares væk.
Og blandt dem altså et antal årsværk i Lægemiddelstyrelsen, der er blevet brugt til at håndhæve reglerne om privat import af medicin, som Toldstyrelsen har beslaglagt på opdrag fra Lægemiddelstyrelsen. Det giver en årlig besparelse på 2,4 mio. kr.
I Lægeforeningen er formand Camilla Rathcke »stærkt bekymret for de mulige konsekvenser« af de nye regler – og hun kalder det »beskæmmende« at et helt års indsigelser slet ikke blevet hørt.
Da forslaget blev fremsat i oktober 2024, udløste det ellers fra start voldsomme protester fra Lægeforeningen og en række andre aktører som Lægemiddelindustriforeningen (Lif) til Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
I et fælles debatindlæg kritiserede Lægeforeningen, Lif, Danmarks Apotekerforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Medicoindustrien, Pharmadanmark og FOA forslaget og kaldte det »farligt«, fordi det ville medføre risici for patienternes sikkerhed.
»At fjerne et forbud mod at købe medicin hjem fra alverdens hjemmesider er ikke alene uigennemtænkt – det er også farligt for patienternes sikkerhed […] Det kan i bedste fald være uskadeligt og virkningsløst at spise medicin, der er forfalsket – i værste fald kan det være dødeligt«, hed det i indlægget.
Indsigelserne fortsatte – som beskrevet her på ugeskriftet.dk – da den nye bekendtgørelse blev sendt i høring i oktober i år.
Lif kaldte i sit høringssvar de foreslåede regelændringer for »meget bekymrende og problematiske« og hele tiltaget for »grundlæggende uforsvarligt«.
»I det univers kan det med de nye regler blive svært at gennemskue, om patienterne trods de lægelige råd kaster sig ud i selvmedicinering«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
»Ligefrem at lovliggøre noget, der i dag af sikkerhedsmæssige grunde er ulovligt af hensyn til administrative besparelser, og fordi det er vanskeligt at kontrollere, virker ikke overbevisende«, skrev Lif.
Lif pegede på, at WHO antager, at op mod 10% af al medicin, der findes på verdensplan, er forfalsket – og henviste til en nylig stor sag:
»Så sent som i juni 2025 offentliggjorde Lægemiddelstyrelsen resultaterne af en stor global aktion mod illegal handel med medicin ledet af Interpol. Aktionen resulterede bl.a. i beslaglæggelse af over 50 millioner doser ulovlig medicin, hvilket er det højeste nogensinde, opløsning af 123 kriminelle grupper og nedlukning af omkring 13.000 hjemmesider, SoMe-sider, kanaler og bots brugt til at markedsføre og sælge ulovlig medicin«.
Apotekerforeningen pegede i sit høringssvar på, at »en besparelse på 2,4 mio. kr. årligt bør vejes op imod de potentielle sundhedsudgifter og tab af tillid, der kan følge af øget adgang til ukontrolleret medicin fra tredjelande, idet besparelseshensyn ikke kan begrunde ændringen af den generelle retstilstand«.
Foreningen noterede sig desuden, at en »udvidelse af adgangen til at indføre medicin fra tredjelande – uden krav om dokumentation eller kontrol – medfører, at myndighederne reelt mister overblikket over, hvilke lægemidler der indføres til Danmark«.
Lægeforeningen var tilsvarende hvas i sit høringssvar:
Udkastet til den nye bekendtgørelse »går direkte imod den store fælleseuropæiske indsats, der gennem mange år har været for at sikre, at Danmark og de øvrige EU- og EØS-lande kan holde forfalskede lægemidler ude af den legale forsyningskæde«, hed det.
Og idéen om, at man som borger skal sikre sig, at den medicin, man køber fra f.eks. Kina, bliver solgt legalt i oprindelseslandet, skød Lægeforeningen ned:
»Det er svært at forestille sig, hvordan borgeren skal kunne kontrollere dette, og det vil på ingen måde være en sikkerhed for, at de lægemidler, borgeren indfører, er sikre at anvende«.
Men protesterne i høringssvarene har ikke ændret noget. Torsdag 11. december blev den nye bekendtgørelse offentliggjort, og den træder som nævnt i kraft fra årsskiftet. En sammenligning af udkastet og den endelige tekst i bekendtgørelsen viser, at der stort set kun er foretaget almindelige korrekturrettelser i teksten.
Og det undrer Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, sig som nævnt såre over:
»Jeg synes, det er beskæmmende, at man sender noget i høring, som man ikke er klar til at lave en eneste indholdsmæssig ændring i. Dels er det at gøre lidt grin med folks tid, dels skal en høringsproces jo bidrage til, at den endelige lovtekst eller bekendtgørelse bliver kvalificeret fagligt. Det har man åbenbart ikke ønsket, og det må vi så tage til efterretning«, siger hun.
Men én ting er »den lidt underlige proces« – noget andet er konsekvenserne af ændringen, som Lægeforeningen og en række andre har advaret om gennem det sidste år, understreger Camila Rathcke:
»Det efterlader os med en virkelighed fra 1. januar, hvor borgerne i det her land over nettet kan købe medicin uden for EU- og EØS-lande – uden at der nødvendigvis er en læge involveret i ordinationen, og uden at man nødvendigvis i det danske sundhedsvæsen får viden om, hvor patienterne får deres medicin fra.
Det åbner en helt ny dimension, hvor vi som læger ikke kan vide, om det præparat, patienten tager, er godt nok? Er der noget i produktet, der ikke virker? Er der noget i, der giver atypiske bivirkninger, f.eks. fordi det er produceret på en anden måde?
Og det er noget nyt, vi som læger er nødt til at forholde os til, når vi møder patienter, hvor man får mistanke om, at patientens medicin ikke er købt på et dansk apotek, men et helt andet sted. Og det gælder både på hospitalerne og i almen praksis«, siger Lægeforeningens formand.
Der er jo, påpeger hun, patienter, der enten er uenige i de tilgange, vi som sundhedsprofessionelle har til deres sygdom eller symptombillede, eller selv har en idé om, hvad de fejler, fordi de f.eks. har læst noget på internettet, og som så går med deres egne indskydelser og køber og tager nogle præparater, selv om lægen siger, at der ikke er behov for det.
»I det univers kan det med de nye regler blive svært at gennemskue, om patienterne trods de lægelige råd kaster sig ud i selvmedicinering. Det kan blive rigtig mudret, hvis en patient kommer ind til enten egen læge eller på en hospitalsafdeling med nogle symptomer, som det kan være meget svært at afdække og behandle, hvis patienterne både er ude i noget selvmedicinering, og det sker med nogle præparater, der ikke er sikkerhedsgodkendt, sådan som vi kender det nu.
Det bliver i realiteten fuldstændig umuligt at kontrollere, hvad for noget medicin der er på det danske marked. Og i lyset af, at WHO siger, at 10% af de præparater, vi har på verdensplan, enten er forurenede, eller ikke er produceret under de rette omstændigheder, så er det jo altså ikke et ubetydeligt problem, vi har«, siger Camilla Rathcke.
Hun henviser også til den oven for omtalte aktion i sommer, hvor Interpol slog ned på producenter og sælgere af ulovlig medicin:
»Det er et kæmpeproblem, og det, at man for blot et halvt år siden optrævlede så stort et netværk, siger noget om, hvor stor forretning, der er i det her. Og det er en forretning, der foregår på borgernes og patienternes bekostning, og hvor man ikke som patient eller borger helt kan gennemskue, hvad det er, man køber, og hvilke virkninger eller bivirkninger, man kan regne med«.
Selv om den nye bekendtgørelse træder i kraft om få uger, vil Lægeforeningen fortsat arbejde for, at reglerne bliver ændret tilbage igen. Og så har myndighederne klart en oplysningsopgave over for lægerne, understreger Camilla Rathcke.
»Vi skal blive ved med at lægge et politisk pres, og vi skal dokumentere den virkelighed, vi kommer til at opleve på baggrund af de nye regler.
Jeg har også en klar forventning om, at vores myndigheder orienterer alle læger og andre sundhedsprofessionelle om, hvad det her kan have af konsekvenser i dansk kontekst, og hvordan vi og andre sundhedsprofessionelle skal håndtere det her«, siger hun.
»Hvis man laver sådan en ændring for at spare 2,4 mio. kr., så tror jeg ikke rigtig, man har forstået, hvad det her kan betyde ude i sundhedsvæsenet«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
»I Lægeforeningen er vi nødt til at orientere vores medlemmer om, at nu træder de her nye regler i kraft, og at der kan være behov for, at vi som læger har en skærpet opmærksomhed på, at nogle patienter potentielt kunne finde på at købe medicin uden for EU’s grænser.
Den orientering laver vi selvfølgelig selv, men det er jo bare et plaster på såret. Hvis vi skal stoppe blødningen, skal vi arbejde politisk for, at reglerne bliver ændret igen«, siger Camilla Rathcke – der undrer sig over manglen på konsekvensberegning:
»Hvis man laver sådan en ændring for at spare 2,4 mio. kr., så tror jeg ikke rigtig, man har forstået, hvad det her kan betyde ude i sundhedsvæsenet. Der skal ikke ret mange sager om behandling af fejlmedicinerede patienter til, før de penge er brugt«.
