Cheflægerne har i undersøgelsen haft mulighed for at skrive uddybende kommentarer – her er et lille udpluk:
»Jeg har aktuelt rekrutteret til mine vakancer og er nu hen ad foråret fuldtallig på speciallæger. Det er unikt for afdelingen, som har døjet med mangel og haft svært at rekruttere gennem mange år«.
»På grund af økonomi og mangel på speciallæger har afdelingen en langvarig strukturel undernormering på speciallægeområdet. Det belaster arbejdsmiljøet for speciallægerne voldsomt«.
»Afdelingen har for få speciallæger til at kunne løse den samlede opgave inden for de politisk fastsatte patientrettigheder«.
»Vores bemanding er ikke tilstrækkelig i forhold til den vagtbyrde, vi har. Vi kan kun lige overholde overenskomsten, men ved sygdom, fravær eller behov for særlige hensyn og i ferieperioder er det meget stramt og sårbart«.
»Flere af speciallægerne har delt ansættelse med universitetet – alligevel tæller de for en hel i min normering. Det er svært at have så lidt speciallægetid til drift«.