Spændende opgaver som udredning og diagnostik må ofte vige pladsen for tvang og somatik i en presset psykiatri, hvor der ikke er plads til uddannelse og
læring. Det kan resultere i, at yngre læger bliver skræmt væk fra specialet, konkluderes det i en ny undersøgelse fra Yngre Læger.
Her svarer 61 procent af de yngre læger i den regionale psykiatri, at specialpsykologerne overtager spændende arbejdsopgaver fra dem i psykiatrien, og 60 procent oplever, at drifts- og rutineopgaver prioriteres frem for fagligt udviklende opgaver.
Det medvirker bl.a. til, at 37 procent af de yngre læger angiver, at der er sandsynlighed for, at de søger beskæftigelse uden for den regionale psykiatri inden for de næste tre år.
Undersøgelsen »Fremtidens psykiatere« er en medlemsundersøgelse blandt yngre læger, som er færdiguddannede speciallæger, intro-, HU-, og KBU-læger.
Hvis de interessante opgaver går til andre faggrupper, går det ud over rekrutteringen, siger Rasmus Handest, formand for Foreningen af Yngre Psykiatere.
»Det er en udtalt risiko, at en reducering af psykiaterens rolle fra et helhedsorienteret syn på patienten mod en ren biologisk tilgang vil gøre det vanskeligt at rekruttere til specialet«, siger Rasmus Handest.
Han mener, at det også går ud over behandlingen af patienterne, hvis psykiatere kun skal tage sig af somatik, og han er bekymret for, hvordan specialpsykologer bliver brugt.
»Det fungerer ikke, at der kommer en opgavedeling, hvor unge psykiatere tager sig af medicin, somatik og tvang, og psykologen tager sig af samtaler. For det første fordi alle de sjove og spændende opgaver så går til en anden faggruppe. Dernæst fordi vi ikke lærer at komme rundt om hele patienten, hvis psykologerne tager sig af indledende samtaler og udredning, og vi først kommer til senere. Her har vi ikke mulighed for at komme rundt om patienten, og det er næsten umuligt at vurdere vedkommende, når man kommer til senere«, siger Rasmus Handest.
Ifølge Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab er det er ikke attraktivt for en psykiater at have et job, som består i at give medicin, udøve tvang og tage nattevagter.
»Problemet er, at der i de kommende år sker en opgaveglidning/fordeling, så mange læger fremover alene skal tage sig af at give medicin, udøve tvang og tage nattevagter, mens specialpsykologerne bliver dem, som står for f.eks. udredning, diagnoser og terapi. Den arbejdsfordeling vil skræmme de unge læger væk fra psykiatrien. Det er der ingen tvivl om – det ved vi fra undersøgelser og utallige tilbagemeldinger fra vores medlemmer«, siger Gitte Ahle.
Læs også: Psykiaterens behandlingsansvar er en »all inclusive deal«
Antallet af specialpsykologer vil stige
Ifølge et notat fra Danske Regioner vil antallet af specialpsykologer inden for børne- og ungdomspsykiatri stige i de kommende år.
Samtidig vil regeringen med sit psykiatriudspil »Vi løfter i fællesskab« have specialpsykologernes kompetencer mere i spil og undersøge mulighederne for sundhedsautorisation til faggruppen. For der mangler psykiatere – det viser bl.a. en rundspørge, som Lægeforeningen har lavet blandt speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Her svarer 88 pct. på, at der mangler lægekolleger.
Formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner Sophie Hæstorp Andersen (S) er bekymret.
»Vi er dybt bekymrede over, at mange siger, at de overvejer at forlade psykiatrien, for vi har mangel på psykiatere. I forhold til specialpsykologerne er det også en lokal ledelsesopgave at sørge for at sikre lægerne, at de ikke kun bliver personen med receptblokken, der bare skal skrive under på forløb, de måske slet ikke har været involveret i«, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hun forklarer, at de fra regionernes side er opmærksomme på problemet.
»I alle fem regioner har vi haft fokus på at sikre, at der kommer flere ressourcer til psykiatrien, og den seneste psykiatriplan fra regeringen er et eksempel på det arbejde. Danske Regioner netop arbejder på at lave en psykiatri, hvor der er ressourcer til at sikre patienter god behandling, så man lægefagligt finder værdi i sit arbejde,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hun peger på, at psykiatrien har brug for mange forskellige fagligheder.
»I stedet for at frygte specialpsykologerne skal vi blive bedre til at beskrive den lægefaglige identitet i psykiatrien sammen med Lægeforeningen. Hvilke opgaver varetager de, og hvad er den lægelige rolle. Vi skal sikre, at den viden, lægerne lægger inde med, ikke ryger i baggrunden, med andre fagligheder i psykiatrien. Mit håb er, at psykiaterne på den måde kan ranke ryggen og være stolte af deres speciale og se, at de bidrager til behandlingen – sammen med andre faggrupper, og at tværfaglighed netop sikrer det bedste patientforløb«, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Formand for Sundhedsudvalget i Folketinget og psykiatriordfører Liselott Blixt (DF) siger, at flere specialpsykologer kun er noget, politikerne taler om, fordi der ikke er psykiatere nok.
»Hvis vi havde psykiatere nok, skulle de selvfølgelig have ansvaret, men nu hvor vi ikke har nok, må vi sætte andre faggrupper ind. Det er af nød og ikke af lyst, at vi ansætter flere specialpsykologer«, siger hun.
Hvis psykiaterne bliver væk, kommer der bare endnu flere specialpsykologer, siger hun.
»Hvis de unge lader være med at blive psykiatere på grund af mangel på ressourcer eller på grund af, at opgaver går til andre, så forstærker de bare situationen«, siger Liselott Blixt.
Problemet er, at der i de kommende år sker en opgaveglidning/fordeling, så lægerne fremover alene skal tage sig af at give medicin, udøve tvang og tage nattevagter, mens specialpsykologerne bliver dem, som står for f.eks. udredning, diagnoser og terapi. den arbejsfordeling vil skærmme de unge læger væk fra psykiatrien. Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Godt samarbejde mellem psykiatere og psykologer
Samtidig med at flere unge oplever, at specialpsykologer overtager spændende opgaver, siger læger i en artikel i Ugeskrift for Læger, at samarbejdet fungerer godt ved klart definerede faggrænser, og at de er afhængige af psykologerne.
I artiklen siger overlæge i psykiatri Susanne Feierskov, at den nuværende, klare ansvarsfordeling gør, at arbejdet fungerer og fortsat giver spændende opgaver til alle.
»Jeg læser alle journaler igennem og screener i fugleperspektiv alt, hvad der bliver lavet. Jeg er afsnitsledende overlæge, og vi bliver nødt til at holde øje med, at der ikke er noget, vi overser«, siger Susanne Feierskov i artiklen.
Som behandlingsansvaret er i dag, skal psykiateren udrede og har ansvaret for bivirkningsscreening, blodprøver og ekg, forklarer hun. Når regeringen lægger op til mere behandlingsansvar til psykologer, frygter Susanne Feierskov, at nogle af opgaverne med udredning og diagnostik går udelukkende til andre faggrupper.
Hun ville derfor være ked af at uddelegere sit behandlingsansvar.
»Vi er på et hospital. Psykiatriske patienter er på hospitalet som patienter, og jeg mener, at de skal behandles af læger ligesom i resten af sundhedsvæsenet«, siger hun.
Susanne Feierskov understreger, at hvis psykiatrien skal være et speciale, der er attraktivt for kommende læger, så skal psykiaterne have behandlingsansvaret.
»Der er ikke nogen, der vil være her, hvis vi ender med bare at være konsulenter, der bliver halet ind fra siden og kun skal tage os af piller og tvang«, siger Susanne Feierskov i artiklen.
Arbejdsklima kan forbedres
53 pct. af de yngre læger oplever, at deres rolle som læge i psykiatrien ikke i høj grad er klar, og undersøgelsen konkluderer, at arbejds- og uddannelsesmiljøet kan forbedres.
Gitte Ahle mener, at ledelserne har et ansvar for at skabe et godt arbejdsklima.
»Vi har efterhånden mange undersøgelser, der viser, at læger lægger stor vægt på et godt og frugtbart arbejdsklima. Forsømmer man at skabe det, bliver det svært eller umuligt at tiltrække og fastholde lægerne. Det gælder også psykiaterne«, siger Gitte Ahle.
Ifølge Rasmus Handest kan man bl.a. løse manglen på speciallæger ved at give de unge spændende opgaver og god uddannelse.
»Ellers vil man blot affolke psykiatrien endnu mere. Det, jeg ville være tiltrukket af som yngre læge, er fokus på uddannelse og tid til at lave vurdering af patienter, have faglig sparring med psykologer og bruge tiden til sammen at finde ud af, hvor vi skal hen«, siger han.
Fakta