Kirurgerne bliver omtalt som både dygtige og omsorgsfulde.
På sociale medier giver patienter udtryk for dyb taknemmelighed over for de læger, der var med til at redde deres liv.
Sagen om de fyrede og fratrådte overlæger på Rigshospitalets Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet har sat gang i stærke følelser og glødende taster på de store, brede medier, sociale medier og fagmedier.
Sundhedsminister Ida Auken (S) er indkaldt i samråd, Region Hovedstaden har afholdt et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde, og Sundhedsstyrelsen har efterspurgt mere detaljerede redegørelser samt indkaldt til ekstraordinært møde i det rådgivende udvalg for specialeplanlægning.
Det er en sag, der optager politikere, befolkning – og læger:
En lægekollega skriver om de fyrede læger i en kommentar på Ugeskrift for Lægers Facebook-profil:
»Vildt og skræmmende for vores ytringsfrihed og jeres arbejdsretlige rettigheder, jeg er målløs!«.
Men fremstillingen af sagen i medierne beror på en række misforståelser. Det skriver Rigshospitalets ledelse nu i et nyhedsbrev til ledelse, chefer og professorer på hospitalet. Brevet skal hjælpe de lokale ledelser med at videreformidle og kommunikere i afdelingerne. Samme budskab er blevet leveret på interne dialogmøder.
Af nyhedsbrevet fremgår det bl.a., at det er »meget beklageligt, at man i medierne kan få indtryk af, at de tre overlæger er fratrådt på grund af uenigheder omkring eksperimentel kirurgi«. Denne sammenkædning afviser Rigshospitalet.
I afsnittet med overskriften »Eksperimentel kirurgi« omtaler ledelsen også anbefalingen fra Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) om, at operationen DP-CAR skal protokolleres. I brevet skriver ledelsen, at »opfølgningen på DPCG’s anbefaling er et af flere elementer, der har været uenighed om i afdelingen«.
Men kræftlæger undrer sig over den udlægning.
DPCG anbefalede i oktober 2025, at operationen DP-CAR, hvor tumoren i pancreas er vokset ind i arterien truncus coeliacus, skal protokolleres. Anbefalingen er, at der bliver fulgt op på udvælgelsen af patienterne og på, hvordan det går dem – herunder deres livskvalitet – før og efter operationen.
Ugeskrift for Læger har spurgt formanden for DPCG, Claus Fristrup, om han kender til, at de fyrede kirurger skulle være uenige i DPCG’s anbefalinger om protokollering.
»Nej, det er ikke noget, jeg kan genkende. Der var fuld opbakning til anbefalingen fra DPCG inklusive de involverede kirurger«, fremgår det af et skriftligt svar fra Claus Fristrup.
»Hvordan det er blevet håndteret internt i afdelingen, ved jeg dog ikke. Men det er ikke mit indtryk, at de har været imod protokollering eller deltagelse i en international protokol. Det sidste var jo faktisk lige ved at skulle i gang«.
Der er tale om det store multinationale projekt (PREOPANC-4 RCT), der skal undersøge effekten af den kirurgiske behandling i forhold til strålebehandling. Der var planlagt snarlig opstart i Danmark, oplyser Claus Fristrup.
Siden 2020 har DP-CAR haft status af et etableret behandlingstilbud. Det er en behandling, der rutinemæssigt anvendes ved flere store centre i Europa.
Overlægeforeningen har forhandlet på vegne af de tre fyrede overlæger, der inden deres afskedigelse var med til at skrive et bekymringsbrev til direktør Rasmus Møgelvang og vicedirektør Jannick Brennum. Sagen har fået Overlægeforeningens formand, Bjarne Hjaltalin, til at udtrykke bekymring for lægers ytringsfrihed og deres ret og pligt til at gøre opmærksom på forhold, der kan påvirke patientsikkerheden.
»Det er afgørende, at læger trygt kan rejse faglige bekymringer og påpege problemer uden at frygte, at det bliver opfattet som illoyalitet«, har han sagt.
I et nyt opslag på Overlægeforeningens hjemmeside skriver Bjarne Hjaltalin bl.a.:
»Sagen handler ikke kun om Rigshospitalet. Jeg hører fra mange medlemmer, at forløbet har skabt bekymring langt ud over hospitalets mure – også for, om man som sundhedsprofessionel trygt kan sige fra, når man ikke kan stå inde for kvaliteten af patientbehandlingen. Med lægeløftet har vi som læger forpligtet os til at bruge vores faglighed til patienternes bedste. At rejse faglige bekymringer er ikke illoyalitet. Det er vores ansvar.«
Ugeskrift for Læger har spurgt Lægeforeningens formand, Josephine Rathenborg, om hun nærer samme bekymring på hele lægestandens vegne. Hun ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men siger generelt:
»Det er afgørende, at vi som læger trygt kan rejse vores bekymringer og påpege eventuelle problemer, uden at det bliver opfattet som illoyalitet, og uden at frygte, at vi bliver afskediget. Det, jeg kommer til at tænke på i denne sag, er vores lægeløfte, som giver os pligt til at gøre opmærksom på forhold, der kan være problematiske i forhold til patientsikkerheden«.
Josephine Rathenborg siger, at hun bakker fuldt op om Bjarne Hjaltalins udtalelser om lægers ret og pligt til at ytre sig.
»Det er vigtigt, at vi kan få lov til at bringe vores bekymringer for patientsikkerheden og tilliden til sundhedsvæsenet op igennem systemet. Jeg kan da godt forestille mig, at lægekolleger nu spørger sig selv: ,Hvad sker der med mig, hvis jeg har bekymringer om patientsikkerheden?’. Derfor skal vi have en sikkerhed for, at vi kan ytre os«.
Rigshospitalets ledelse fastholder i nyhedsbrevet, at sagen efter deres mening ikke handler om ytringsfrihed, men om »patientsikkerhed og behovet for at robustgøre nogle meget sårbare funktioner«.
Ugeskrift for Læger har bedt Rigshospitalets ledelse uddybe deres budskaber om misforståelser om eksperimentel kirurgi samt intern uenighed om protokolleret behandling.
I et skriftligt svar skriver presseafdelingen:
»Som tidligere udmeldt blev beslutningen taget på baggrund af et længerevarende forløb, hvor en mindre gruppe af læger har været grundlæggende, vedvarende og tiltagende uenige i afdelingens faglige og organisatoriske retning. Processen kulminerede, da de pågældende ikke ønskede at indgå i dialog med afdelingsledelsen om deres bekymringsskrivelser. Vi kan ikke kommentere yderligere, da der er tale om personalesager«.
Netop spørgsmålet om et robust behandlingstilbud er centralt i Sundhedsstyrelsens opfølgning på sagen. Sundhedsstyrelsen har allerede fået én redegørelse fra Rigshospitalet, hvor det bl.a. fremgår, at der p.t. kun er én speciallæge til 182 årlige resektioner af pancreastumorer.
Styrelsen har på baggrund af redegørelsen bedt om en mere detaljeret redegørelse og plan for den fremadrettede varetagelse af levertransplantationer og kræft i bugspytkirtlen.
Redegørelsen skulle være afleveret 5. november, men ifølge DR har Region Hovedstaden fået udskudt deadline i to uger, fordi »ledelsen i den aktuelle situation har en stor opgave med at få skabt god dialog og ro om situationen blandt medarbejderne og få genopbygget afdelingen«.
Om levertransplantationer er det kommet frem, at Rigshospitalet inden for de seneste 12 måneder har afvist tre levere til børn og syv levere til voksne fra det nordiske samarbejde Scandiatransplant på grund af manglende kapacitet.
Oplysningerne kom frem i et svar fra Region Hovedstadens administration til regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (K).
Ifølge svaret er der p.t. ni voksne og seks børn på venteliste til en ny lever. Den gennemsnitlige ventetid er typisk omkring to måneder.
Forperson for Dansk Pædiatrisk Selskab Anne-Cathrine Viuff har fortalt til Ugeskrift for Læger, at selskabet har været meget bekymret for de børn, der har medfødt eller erhvervet leversygdom, og som derfor har behov for transplantation. Hun har derfor været i kontakt med cheflæge Eva Mosfeldt Jeppesen på Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet, der har forklaret, at et samarbejde med kirurger fra Oslo universitetssykehus sikrer, at transplantationsprogrammet er patientsikkert.
På baggrund af det »har vi tillid til, at de patienter, der har behov for denne højt specialiserede behandling i Danmark, stadig kan behandles efter bedste internationale standard«, siger Anne-Cathrine Viuff.
Men hvordan kan en højt specialiseret afdeling komme i en situation, der fremstår så skrøbelig og langtfra robust? Ifølge Ugeskrift for Lægers oplysninger er en ellers velfungerende vagtordning med en mindre gruppe kirurger, der på skift er på tilkald, blevet udtyndet bl.a. som følge af fratrædelser, hvilket har ført til intensiveret vagtbyrde, arbejdspres og flere fratrædelser.
En anden væsentlig faktor i den ligning er, at det tager lang tid at uddanne kirurger til det højt specialiserede niveau, som er krævet på afdelingen.
En artikel, som flere af lægerne på Rigshospitalet har været med til at udarbejde, og som blev udgivet af Annals of Surgery sidste år, illustrerer, hvad der skal til for at mestre de komplekse operationer. Artiklen beskriver, hvor mange robotassisterede operationer kirurger skal udføre, før de opnår den ønskede kvalitet, når patienter skal have foretaget pankreatektomi med en bloc-resektion af den store arterie truncus coeliacus.
Studiet analyserede over 1.000 operationer fra 16 internationale ekspertcentre og beskrev læringskurven for den kvalitet, kirurgerne opnåede ved et vist antal operationer. Der er tale om kirurger, der starter på et højt niveau og allerede mestrer operationen i åben kirurgi.
Det fremgår af studiet, at det rent tekniske niveau bliver opnået betydeligt hurtigere end den højeste kvalitetsindikator – »textbook outcome«, hvor en række parametre skal være opfyldt, bl.a. indikatorer for postoperativ blødning, alvorlige komplikationer og død under indlæggelse.
Når kirurgen har gennemført 46 operationer, falder operationstiden fra 245 til 235 minutter, ved 63 operationer falder andelen af alvorlige komplikationer fra 20% til 15%, og ved 73 operationer stiger andelen af patienter med »textbook outcome« fra 63,4% til 70,7%.
