Fakta
»Hvis du ser for mange tæer stikke ud fra dynen, når du vågner, er det fordi, at jeg har lagt mig hos dig i nat«, en kærlighedserklæring fra hjemmesygeplejersken til en kvindelig pensionist.
Denne dokumentarfilm er et rørende og samtidig provokerende vidnesbyrd om det betydningsfulde arbejde, der udføres af ansatte i plejesektoren. Filmen stiller skarpt på den destruktive effekt, som privatiseringen har på omsorgen i plejesektoren. Nærbilleder og intime optagelser af ældre pensionisters samtaler med plejepersonalet vekslende med smukke, kakofoniske korpassager med »plejesektorens kor«, hvor nærbilleder af de furede midaldrende korsangeres ansigter klippes sammen med sekvenser optaget i den storladne finske natur. Det er smukt, rørende og vedkommende.
Vi er i byen Kaavi i det Nordøstlige Finland. Hjemmesygeplejen og plejehjemmene er blevet udliciteret til et privat firma Attendo. Tidsstyring er indført som kvalitetsmål. Der bruges tid på dokumentation af besøgene. Antallet af hjemmesygeplejersker er blevet reduceret. Privatiseringen medfører, at plejepersonalet skal bevæge sig hurtigere mellem og under besøgene som »en frisk ung person«. Vi følger pårørende til nogle af plejehjemspatienterne, der oplever, hvor smerteligt det er, at de ikke ved, hvordan omsorgen for deres hustru planlægges. En plejehjemsbeboer konfronteres med omsorgsrobotten Sara. Men han er ikke interesseret i robotten, men vil hellere masseres af den kvinde, der filmer mødet.
En vigtig stemme er forskerens, der har fulgt debatten og forskningen på plejeområdet siden midt-1990’erne. Hun beskriver, hvorledes politikerne sælger budskabet om den dårligt fungerende plejesektor til befolkningen, således at det bliver en generel holdning i befolkningen. Der er blot ikke videnskabeligt belæg for argumentationen. Men det danner basis for at indføre en privatisering af plejesektoren, der fremstilles som en »parfumeret damebladsnovelle«. Men nu er vi i Kaavi, hvor kontakten med de gamle foregår via virtuelle opkoblinger, således at en plejeansvarlig kan kommunikere med 6-8 borgere på en gang, guide dem til motion og samtale med dem under måltider, og når de skal til sengs.
Hjemmesygeplejersken citeret i starten er et stærkt portræt. Vi oplever hende i intime situationer med de gamle borgere. Et stærkt portræt af en sundhedsprofessionel, der er dedikeret til sit omsorgsarbejde og er bevidst om og lever med den belastning, som hendes engagerede arbejde giver hende. Men hun beretter også om, hvorledes hun føler sig presset til at udføre et arbejde, der ikke er etisk acceptabelt. Og at hun bliver betegnet som usamarbejdsvillig og trues med fyring, når hun kommenterer arbejdsforholdene over for sine overordnede.
Denne dokumentarfilm bør ses af alle sundhedsprofessionelle, der interesserer sig for omsorgsarbejde i sundhedssektoren. Den er specielt et vigtigt dokument nu, hvor regeringen har besluttet at udlicitere mere af arbejdet i sundhedssektoren til private udbydere.
