Content area

|

Ros fra læger til bred aftale om sundhedsreform

En lille aftale, som knap kan kaldes en reform, men som tager fat på nogle af sundhedsvæsenets udfordringer. Fredag blev en bred politisk aftale om sundhedsreform præsenteret, og aftalen møder positive reaktioner fra lægeside.
Sundhedsreformen er en aftale mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere. Foto: Nils Meilvang/Ritzau-Scanpix
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

En sundhedsreform uden de store systemforandringer er forhandlet på plads. Regeringen har indgået en bred politisk aftale om et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke på et såkaldt doorsteppressemøde fredag formiddag.

Aftalen rummer bl.a. 6,8 milliarder kroner ekstra over de næste otte år, som går til at etablere 25 nærhospitaler og skaffe 43 procent flere praktiserende læger, kvalitetsplaner for kronikere, så kommunerne bindes op på at levere ensartet kvalitet, og så vi undgår postnummerlotteriet, lyder det fra Heunicke, som også nævner praksispligt til hoveduddannelseslæger i almen medicin, som skal tilbringe et halvt år mere i almen praksis fremfor på sygehuset.

Det er en sundhedsfaglig vurdering, hvad nærhospitalerne skal indeholde, siger han. Det er ikke fastlagt, hvor de skal ligge.

  • Vi ser ind i en lysere fremtid med denne brede opbakning til, at vi skal være markant flere alment praktiserende læger,

Jørgen Skadborg, formand for PLO

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen kalder det på pressemødet »en fin lille aftale«, som ikke løser alle sundhedsvæsenets udfordringer. Samme ordvalg bruger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, som sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan kaldes en reform. Og Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund kalder reformen »en lille prut«, der ikke løser sundhedsvæsenets udfordringer, f.eks. med rekruttering og fastholdelse.

Sundhedsreformen er desuden uden en 18-års aldersgrænse på alkohol og tobaksforbud for årgang 2010 og frem – et forslag, der ellers har fyldt meget i debatten, efter udspillet blev præsenteret i marts. Det var ikke muligt at gå så langt som regeringens ambitioner, og der var mange forskellige holdninger blandt partierne, siger Heunicke som forklaring.

Positive reaktioner

Flere sundhedsanalytikere, både fra DR og Altinget, peger på, at aftalen skal dæmme op for kritik af Socialdemokratiets nølen på sundhedsområdet forud for det kommende Folketingsvalg.

Fra lægefaglig side er der dog positive reaktioner.

Lægeforeningen kvitterer for, at der er tale om en bred aftale, der lægger spor ud til udviklingen af sundhedsvæsenet.

»Det er godt, at der tages de første skridt til at sikre en ensartet, høj kvalitet i de kommunale sundhedstilbud. Alle patienter uanset postnummer skal have behandling og pleje af ensartet, høj kvalitet. Det bliver et langt, sejt træk at komme i mål med, men nu kommer arbejdet endelig i gang på grund af aftalen. Sundhedsstyrelsen får flere muskler til at efterse kvaliteten af sundhedstilbuddene, men jeg må dog hejse et advarselsflag, for aftalen giver ikke svar på, hvor forpligtende det bliver for kommunerne. Samtidig mangler der også de nødvendige midler til et kompetenceløft hos flere faggrupper. Det er fundamentalt for kvaliteten«, siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Hun glæder sig over, at der kommer flere praktiserende læger, men understreger, at der er en generel mangel på speciallæger indenfor en lang række specialer, som man også politisk må begynde at løse.

»Det gælder psykiatere, neurologer, geriatere, radiologer, lungemedicinere og speciallæger i en lang række andre specialer. Det er et must at sikre speciallæger nok og dermed give alle patienter adgang til specialiseret behandling nu og fremover – den voksende ældre befolkning vil også fortsat få brug for specialiseret udredning og behandling af f.eks. kræft«, siger Lægeforeningens formand.

PLO-formand Jørgen Skadborg mener, at reformen vil styrke lægedækningen i hele landet.

Reformen vil betyde 5.000 alment praktiserende læger (6.500 speciallæger i almen medicin) i 2035 mod ca. 3.500 i dag.

»Vi ser ind i en lysere fremtid med denne brede opbakning til, at vi skal være markant flere alment praktiserende læger, så alle borgere igen kan få deres egen læge, og almen praksis bliver i stand til at påtage sig en endnu større rolle. Det vil styrke det nære sundhedsvæsen og bidrage til at sikre større lighed i sundhed. Det vil jeg gerne rose partierne bag reformen for«, siger Jørgen Skadborg.

De 5.000 alment praktiserende læger kommer ikke af sig selv, siger han.

»Det er klart, at udviklingen hviler på en løbende justering af, hvor mange speciallæger i almen medicin man får uddannet, og udvikling af attraktive uddannelsesforløb i almen medicin i hele landet. Det arbejde ser vi i Praktiserende Lægers Organisation frem til at bidrage til«.

Det glæder PLO-formanden, at en større del af hoveduddannelsen skal foregå i almen praksis.

»Det giver fagligt rigtig god mening, og det vil give flere hænder til vores del af sundhedsvæsenet. Vi skal i fællesskab sikre så gode rammer, at det bliver attraktivt at tage en del af sin uddannelse i almen praksis i hele landet. Det vil vi arbejde for i det partnerskab for lægedækning, der skal nedsættes som følge af reformen«, siger Jørgen Skadborg.

Yngre Læger: Skrøbelig økonomi

Yngre Læger peger på, at en skrøbelig økonomi og de store rekrutteringsudfordringer kan stå i vejen for, at målet nås.

»Der er ingen konkrete tiltag i planen, som på kort sigt kan sikre et robust sundhedsvæsen. Derfor kan jeg godt være bekymret for, at de gode intentioner bremses af, at vi i den grad er udfordret på mangel på kvalificeret arbejdskraft i sundhedsvæsenet«, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

Arbejdet med en række af de helt store udfordringer i sundhedsvæsenet er placeret i den kommende Robusthedskommission. Og det arbejde hilser Yngre Læger særdeles velkomment.

»Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at se på, hvordan sundhedsvæsenet bliver mere robust. Men det haster. Som læger i sundhedsvæsenet mærker vi udfordringerne med mangel på kvalificeret arbejdskraft hver eneste dag. Derfor ærgrer det mig, at kommissionens endelige anbefalinger først skal være klar om halvandet år. Så længe kan vi ikke vente«, siger Helga Schultz.

Overlægeforeningen: Husk psykiatri

Overlægeforeningen er glade for, at elementer som kvalitetsplaner, forskning og investeringer i it og ny teknologi er med i sundhedsreformen. Formand Susanne Wammen peger dog på, at der endnu mangler konkrete svar på, hvilke patientgrupper og funktioner, der skal behandles i nærhospitalerne.

»Man kan jo godt undre sig over, at vi stadig mangler konkret indhold til så vigtig en hjørnesten i sundhedsreformen, som hvad nærhospitalerne mere præcist skal indeholde. Når det er sagt, så er det nogle fornuftige linjer, som politikerne udstikker i aftalen. For eksempel bliver der ikke tale om sengepladser, men om at kronikere og andre patienter kan få mere lette behandlinger og undersøgelser. Man har også lyttet til bekymringen for, at speciallæger skal bruge tiden på landevejen til nærhospitalerne ved at understrege, at speciallægens kompetence primært skal være tilgængelig via video og anden teknologi. Det synes vi er klogt, og i Overlægeforeningen har vi allerede konkrete forslag til, hvordan overlæger netop kan støtte op om nærhospitalerne på denne måde,« siger formand Susanne Wammen.

Susanne Wammen fremhæver, at en plan for psykiatrien helt er fraværende i reformen.

»Jeg ved godt, at regeringen har meddelt, at der vil komme en selvstændig plan for psykiatrien, men jeg er dybt bekymret for, at der endnu slet ingen løsninger er fundet på dette område. Politikerne har fået en analyse fra Sundhedsstyrelsen, som klart viser, at psykiatrien er nødlidende, og at nogle af de mest syge patienter ikke får den hjælp, de har brug for. Derfor haster det med en plan, og det er vigtigt at være pinligt bevidst om, at reformen her slet ikke løser problemerne i psykiatrien.«

Læs hele sundhedsaftalen her.

Læs også:

Nærhospitaler og sundhedsklynger med i økonomiforhandlinger

Blad nummer: 

Right side

af Jørgen Skov Jensen | 05/07
1 Kommentar
af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar