Sådan blev EPJ en usandsynlig succes

Det er det, fordi det var et kæmpe projekt, som ingen havde erfaring med. Et projekt, som stod på skuldrene af ildsjæle, der turde holde fast, når det stormede, når budgettet viste sig ikke at holde, og når kritikken haglede ned.

Lyder det som noget, vi har hørt om i nyere tid? Ja, vi husker alle den hovedløse implementering af Sundhedsplatformen, som gav voldsomme udfordringer for de primære brugere: læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle i sekundærsektoren.

Men hvorfor lykkedes det at udvikle en EPJ i Århus Amt og siden Region Midtjylland, der efterfølgende blev købt af både Region Nordjylland og Region Syddanmark, med tilfredse brugere, når Sundhedsplatformen i Østdanmark (som ikke blev udviklet i en dansk kontekst) stadig den dag i dag er forhadt af mange?

Svaret var bl.a. brugerinvolvering fra dag et. Helt nede fra plovfuren. Lade alle inputs være velkomne – ingen ønsker for små eller store, for urealistiske eller dyre.

Et andet var de centrale aktørers tilgang til projektet. De var alle tunge drenge, som lagde navn og karriere til ved at binde sig til masten – og ikke mindst dedikerede og fremsynede politikere og embedsfolk, som holdt hånden under projektet, også når der var brug for ekstrabevillinger igen og igen. Som troede på projektet, som respekterede og lyttede til brugerne og den faglighed, de gik til bordet med. Her var der ikke lukkede processer og udfordringer, som blev bagatelliseret som »klinikerstøj«.

Bogen er udgivet og finansieret af Systematic, som vandt udbuddet, hvilket der er åbenhed om i forfatterforordet. Den er bygget op omkring interviews af otte nøglepersoner – klinikere, embedsfolk, it-folk og politikere. Bidragene emmer af, at det hele var nyt, stort, svært og dyrt, men båret af de personlige relationer, stor gensidig tillid, evnen til at asfaltere mens man kørte, tage nogle chancer og løse problemerne når de opstod.

Selv om det for nogle kostede både på det personlige og det karrieremæssige plan ikke at bruge kontrakterne som styringsredskab, eller en endeløs sværm af konsulenter til at pindehugge i leverancer og deadlines, overlevede projektet i tillid til, at man kunne stole på hinanden, og at problemer var et fælles anliggende at få løst på tværs af projektejer, leverandør og fagfolk.

Bogen afsluttes med ti gode og generelle råd om store it-projekter. Den bør være pligtlæsning for de ansvarlige bag kommende it-projekter, store som små.