Sådan gik det: For første gang i mange år nærmer ventetiden sig 30 dage

De unødvendige neurofysiologiske undersøgelser skulle væk, ventetiderne ned, og mindre skulle gå til private undersøgelser. Det var målet med to nye regionale vejledninger, der udkom ved årsskiftet, for henvisning til neurofysiologiske undersøgelser i Region Hovedstaden.

Arbejdet med at identificere det overflødige skrev Ugeskrift for Læger om i foråret. Dengang vurderede cheflæge på Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet Steffen Birk, at indsatsen ville fjerne op mod hver femte undersøgelser.

Færre henvisninger – flere afviste

Hvordan er det gået overordnet set?

»Det er sværere at svare på, end man skulle tro, for det, vi kan måle på – henvisninger, ventetid, forbrug på undersøgelser i privat regi osv. – er afhængig af mange faktorer. Men hvis vi sammenligner de tal fra februar-juni med samme periode året før, så kan vi se, at efter et par år med stigende antal henvisninger er antallet af henvisninger nu faldet 5,8%. Dertil kommer, at antallet af afviste henvisninger er steget markant.

Samlet set har vi et fald på 10% i effektuerede henvisninger.

Ventetiderne er også faldet på flere områder, især for EMG. Det betyder samtidig, at vi sparer en hel del på udgifter til privathospitaler.

På alle parametre forventer vi, at effekten vil være tiltagende, da det tager tid at implementere ændringerne«.

Hvordan er det blevet taget imod, at I afviser flere henvisninger?

»Helt overordnede tager folk det meget positivt. Vi hører langt flere positive tilbagemeldinger om, at det er dejligt, at vi er tydelige med, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan hjælpe med, i stedet for bare at lave nogle undersøgelser, de alligevel ikke kan bruge til noget.

Når vi afviser, skriver vi tilbage med en forklaring og henviser til de konkrete steder i vejledningen, og desuden har vi et direkte nummer, man kan ringe til, hvis man er i tvivl eller uenig i noget.

Inden for enkelte små hjørner har vi haft behov for at genbesøge dialogen og muligvis justere lidt.

På sigt forventer vi, at antallet af afviste henvisninger vil falde, i takt med at de ændrede vejledninger kommer rigtigt ind under huden på alle«.

Færre akutte EEG’er

I har set et fald på 10% i antal udførte akutte EEG’er. Hvad tænker du om det tal?

»Jeg håber tallet bliver større, men jeg er glad for, at det overhovedet er der. Vores primære mål var jo det ambulante. Når vores vejledninger også har en effekt på det akutte, tror jeg, det skyldes, at der er kommet en øget bevågenhed over, hvad konsekvensen for fællesskabet og den samlede gruppe af patienter er, hvis man bare bestiller alle mulige prøver uden lige at tænke over, hvad man skal bruge dem til.

Jeg tror dog, det er realistisk at skære mange flere akutte EEG’er væk, og det bør man også, for det er en ret dyr ressource.

Det er selvfølgelig sværere med det akutte, fordi der er kortere tid til omtanke, og så kræver det generelt nogle lidt mere erfarne klinikere at sige: ,Den her undersøgelse lader vi være med’. Jeg kan dog se, at nogle hospitaler bruger det væsentligt mindre end andre, så jeg tror, der er en kulturting i det også.

Vi går i dialog med de forskellige hospitaler om, hvad der skal til. Det kræver den lokale ledelses opbakning at ændre kulturen og dermed at kunne reducere mængden af bestilte undersøgelser«.

Kortere ventetider – særligt for EMG

Hvilke effekter på ventetiderne har I kunnet se?

»Middelventetiden på EMG er faldet 35% og 10% for ambulant EEG, mens vores middelventetid på nerveledningsundersøgelser er uændret. Vi tolker det dog sådan, at der alligevel kan ses en effekt her også, idet færre har fået tilbud om undersøgelser så langt ude i fremtiden, at de har valgt at bruge et privat tilbud.

I forhold til lægeundersøgelser med EMG er vi faktisk tæt på vores mål, som er at komme under 30 dage. Det har vi ikke været i mange år. Jeg har været på afdelingen siden 2008, og det er ikke sket før i den tid. Så det er en ret markant effekt«.

Hvad betyder det for jer, at I når det mål?

»For det første betyder det jo, at både henvisende læge og patienterne oplever, at de ikke skal vente unødigt lang tid på en undersøgelse, der kan bringe dem videre. Det er altid utilfredsstillende både for dem og for os.

Men det betyder også noget for vores økonomi. Når vi ikke kan klare det inden for udredningsgarantien, må patienterne jo gå til privathospitalerne. Det forbrug, kan vi se, er faldet. På den måde får vi jo nogle penge tilovers, som vi kan bruge på at øge vores kapacitet hos os selv, så det er jo også en kæmpe gevinst.

Vores udgifter til private undersøgelser er i perioden februar til og med juni faldet 23,5% sammenlignet med samme periode året før. Det svarer til ca. 250.000 kr. Hvis vi antager, det har en helårseffekt, så er det jo næsten en hel neurofysiologiassistent eller bioanalytiker, vi kan få for de penge. Det er da ikke så tosset«.

Hvad er din overordnede konklusion i forhold til de foreløbige resultater?

»Det er måske en lidt mindre effekt end forventet, men jeg tror stadig på, at vi kan nå op på at skære 15-20% undersøgelser væk. Foreløbigt er det i hvert fald meget positivt, at vi har knækket kurven i forhold til et stigende antal henvisninger«.

Hvad skal der ske nu?

»Her til efteråret går vi i gang med at kigge på procedurer og vejledninger på søvnområdet. Her kommer vi nok i mindre grad til at kigge på henvisningsmønstret og i højere grad til at kigge på, hvad vi selv gør, og hvordan vi mest effektivt håndterer forløb.

Jeg er også blevet inviteret til årsmødet i vores selskab til oktober, hvor vi skal drøfte om vores vejledninger kan danne grobund for mere fælles nationale vejledninger. Det emne glæder jeg mig til at tage hul på«.