Fakta
Sårfeber – allerede titlen fremmaner billeder og lugte af betændte sår og feberblanke øje. Sygeplejerske og tidligere medlem af Det Etiske Råd Ulla Fasting beskriver i slægtsromanen »Sårfeber«– en selvstændig fortsættelse af romanen »Som boblerne i bækken« – de mange eftervirkninger af krigen i 1864, både fysiske, psykiske og nationale.
Som tidligere studenterrundviser i de medicinsk-historiske samlinger ved Aarhus Universitet (Steno Museet) husker jeg tydeligt en af de medicinsk-historiske vigtigste læresætninger: Det eneste krige er godt for, er at få uddannet dygtige læger. Lægen Johs arbejder under krigen i 1864 ved fronten. Han plejer de sårede og døende med et lille hold soldater, som han sidenhen fortsætter med at være læge for. Han opsøger dem og hjælper dem, så godt han kan, både fysisk og socialt. Selvom Johs ikke er fysisk såret, så er han skadet psykisk. Han magter ikke at vende tilbage til dagliglivet og indgå i et kærlighedsforhold. Han isolerer sig og fokuserer på arbejdet. Det er ikke bare lægen Jobs og de andre krigsveteraner, der lider. Der er opstået sårfeber i hele landet. Det er Herman Bang, der indfører betegnelsen sårfeber om traumerne efter krigen 1864. Grænsen, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen, hvor mange måtte leve videre med sår på krop og sjæl.
En anden læresætning fra den medicinske historie er: Renlighed, lys og luft bekæmper dødeligheden mere effektivt end medicinske behandlinger. Ulla Fasting beskriver sin tipoldemor, der var krigsenke med to børn og asylmor i De Classenske Boliger. Boligerne var netop bygget til arbejderfamilier, der var krigsenker, og familier, hvor manden havde skader fra krigen. Lys og luft kom ind i de toetages rækkehuse med små haver og allétræer, og hygiejnen var sikret med toiletter og vaskesteder. På asylet gik børnene i skole, fik sund mad og sangundervisning og udfoldede sig fysisk på legepladsen – i skærende kontrast til, hvordan arbejderfamilier ellers levede med høj sygelighed og dødelighed samt manglende skolegang.
Ulla Fastings mange små fortællinger om sine forfædre og -mødre i romanen skaber et billede af Danmark på tærsklen af et nyt århundrede, hvor fagforeningstanker, kvindebevægelse og forskelle på rig og fattig fylder. Fortællingerne i den historiske ramme giver os mulighed for at reflektere over nutidens krig, ulighed og kvindeliv.
