Satellitter kan hurtigt flytte speciallæger

RED: Efter publicering af denne artikel har Ugeskrift for Læger fået enkelte henvendelser fra læger, der ligesom Stine Lasthein på Ærø, har aftaler om at drive satellitklinikker. Denne artikel er derfor opdateret, så det nu fremgår, at der er mere end én satellitpraksis rundt om i landet.
De fleste er etableret før den nuværende overenskomst. For at etablere en satellitpraksis skal den godkendes af regionens samarbejdsudvalg, der består af repræsentanter fra regionen og FAPS. Og efter den nuværende overenskomst skal der indgås en aftale mellem regionen, FAPS og den omfattede speciallæge om de samlede vilkår for etablering og drift af en satellitpraksis.
 

Da satellitpraksis for alvor kom ind i FAPS-overenskomsten i 2022, fik foreningen henvendelser fra flere praktiserende speciallæger rundtom i landet, som gerne ville lave en satellit uden for de større byer. Alligevel eksisterer der i dag stadig kun få satellitpraksis. 

Det ærgrer formand for FAPS Ann-Louise Reventlow-Mourier:

»Det er da virkelig frustrerende, at der ikke sker noget. Her har vi faktisk et godt værktøj, hvor man kan løse en sundhedsopgave tættere på nogle borgere, der ellers har langt til en speciallæge, tilmed ved hjælp af de læger, der allerede er. Jeg er ret uforstående over for, at man ikke griber den bold i det regionale«.

Nej tak til en satellitkardiolog

En, der gerne vil bidrage til en satellitløsning, er kardiolog Jens Toft, som efter 19 år som hjertelæge – de seneste som overlæge på Holbæk Sygehus og som speciallægekonsulent på privathospitalet Aleris i Ringsted – nu overtager et ydernummer i Region Hovedstaden som praktiserende speciallæge.

Da han selv bor i Region Sjælland, og mange af de patienter, som kommer i den klinik, han overtager, er fra Sjælland, har Jens Toft henvendt sig til administrationen i regionen for at høre, om der kunne være interesse for, at han 1-2 dage om ugen havde en satellit. Det er der ikke umiddelbart. Regionen svarer, at det vil kræve en politisk stillingtagen, og at en eventuel udvidelse af et speciale vil kræve en annoncering, så alle interessenter stilles lige.

Det ærgrer Jens Toft:

»Man siger, man ønsker et patientnært tilbud, men når det patientnære tilbud viser sig at være en mulighed, så er der alligevel alle mulige grunde til, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg har været kardiolog i Region Sjælland siden 2005, og det er lidt ærgerligt, at ønsket om at drive speciallægepraksis skal udleves i Region Hovedstaden fremfor Region Sjælland«.

Sundhedsreformen har sat udviklingen på pause

»Satellitpraksis« har eksisteret som begreb i FAPS’ overenskomst siden 2011, men fik for alvor omtale, da Danske Regioner og FAPS i 2021 lavede en fælles vision for speciallægepraksis, hvor man slog visionen an med en anbefaling om at udbrede satellitpraksis, og efterfølgende blev begrebet velbeskrevet i overenskomsten året efter.

En, der ved en del om den politiske side af sagen, er Bo Libergren (V). Han sidder i Danske Regioners bestyrelse, er regionsrådsformand i Region Syddanmark og var i sin tid med til at lave aftalen om en satellitklinik på Ærø, ligesom han i sin egenskab af næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) også har været med til at forhandle det ind i FAPS’ overenskomst:

»Det er en god idé, og med min forhistorie har jeg jo al interesse i at gøre det til en succes, så jeg er lige så ærgerlig over, at vi ikke er kommet længere med satellitpraksis. Det ville da have været rart, at vi dagen efter, vi havde puttet det her i overenskomsten, var klar til at rykke på det, men udfordringen har været, at der først regionalt skal laves en overordnet analyse af, hvor og ­inden for hvilke specialer det vil give mening, og hernæst skal der træffes beslutning om, hvorvidt de skal slås op, eller man kan tage stilling ud fra henvendelse«.

Bo Libergren peger på, at sundhedsreformdagsordenen for alvor satte en solid finger på pauseknappen i forhold til at udvikle tilbuddet rundtom i regionerne.

»Vi havde forestillet os, at satellitfunktioner skulle indtænkes i de nærhospitaler, man havde på programmet for et par år siden, men de er pauseret i forbindelse med den nuværende sundhedsreform. Der mangler jo ikke patienter, så det skal gøres så attraktivt, at speciallægerne kan se sig selv i det, og der skal være lokaler til det, som måske skal deles mellem forskellige specialer, så det økonomisk giver mening både for regionen og for lægen. Det kræver et grundigt forarbejde, og her er denne dagsorden desværre gledet til side til fordel for andre. Det gælder i alle regioner«.

Bo Libergren forventer, at praksissektoren bliver en opgave for de kommende sundhedsråd, som forventeligt bliver en del af den endelige sundhedsreform, der er lige på trapperne.

»Jeg tror, at de fleste regioner nok vil tænke satellitpraksis ind i forbindelse med de kommende sundhedsråd og nærsundhedsplaner«, siger Bo Libergren.

Satellitter kan styrke det nære

Imens venter formand for FAPS Ann-Louise Reventlow-Mourier utålmodigt på en politisk løsning.

»Man kan virkelig rykke noget specialiseret udredning og behandling ud tæt på borgerne på den her måde. Havde vi flere satellitter, er jeg sikker på, at det ville være med til at nedbryde lidt af den geografiske ulighed i sundhed, vi ser. For vi ved jo, at der er borgere, der har svært ved at komme til lægen, hvis de skal rejse langt for det. Derfor giver det rigtig god mening at flytte lægen ud til patienterne, så der kommer et nært tilbud«.

Hun forstår godt argumentet, som hun nogle gange hører anført: at i en tid med lægemangel er det spild af lægens tid, at den tilbringes på landevejen, men ifølge FAPS-formanden giver det mening:

»Hvis man alene kigger på produktionen og antallet af patienter, man kan se, så kunne man sagtens argumentere for, at det er patienterne, der må transportere sig derhen, hvor lægen er, så lægen kan være mest effektiv. Men det er der jo bare mange, der enten ikke gør eller kan, og så får man med centralisering skabt ulighed i behandlingen. Der kan være mange logistiske udfordringer i f.eks. at skulle flytte sig fra den yderste del af en region til den centrale del af en region, som gør, at man ikke går til lægen, før man faktisk er ret alvorlig syg. Ud over at det er forfærdeligt for den enkelte borger, så er det jo også en øget udgift for samfundet«.

Hun forklarer desuden, at satellitpraksis kan øge den samlede praksiskapacitet, fordi de fleste praktiserende speciallæger har aftaler med sygehuslæger, der dækker ind som vikarer i praksis ved siden af deres normale sygehusjob. Hun forventer derfor, at hovedklinikken i mange tilfælde vil fortsætte med normal drift, mens ejerlægen er i satellitpraksis.