Stine har som en af de få en satellitklinik

RED.: Efter publicering af artiklen med Stine Lasthein har Ugeskrift for Læger fået enkelte henvendelser fra læger, der allerede har aftaler om at drive satellitklinikker. Artiklen er derfor opdateret, så det nu fremgår, at der findes flere eksempler på lignende aftaler. 
De fleste er etableret før den nuværende overenskomst. For at etablere en satellitpraksis skal den godkendes af regionens samarbejdsudvalg, der består af repræsentanter fra regionen og FAPS. Og efter den nuværende overenskomst skal der indgås en aftale mellem regionen, FAPS og den omfattede speciallæge om de samlede vilkår for etablering og drift af en satellitpraksis.
 

Det er stadig mørkt på havnen i Svendborg denne fredag morgen – i bilkøen ved færgelejet sidder speciallæge i dermatovenerologi Stine Lasthein. I bagagerummet har hun en kasse med dermatoskop, kaustikapparat, medicin og frysemiddel. Det tunge materiel har hun efterladt i sin normale klinik i det gule pakhus, som hun kan se over på, mens hun kører ­ombord på færgen til Ærø.

Stine Lasthein er andengenerationshudlæge på Svendborg Havn. Første generation tilhørte hendes far, og det var ham og Region ­Syddanmark, der i 2013 blev enige om at etablere en satellitpraksis i Ærøskøbing for øens borgere.

Den aftale fortsatte Stine Lasthein, da hun via et generationsskifte overtog klinikken i 2017.

»Da vi fik satellitten i sin tid, kunne vi se, at der kom patienter, vi ellers ikke så i Svendborg. Det var typisk ældre patienter, som hellere ville leve med en hudlidelse end tage til Svendborg for behandling, så det gav mening for mig at fortsætte«, fortæller Stine Lasthein under den 75 minutter lange færgeoverfart.

»Jeg bidrager til, at nogle flere patienter bliver set af en hudlæge, og jeg synes, det er rimeligt, at også ærø­borgerne har et godt nært lægetilbud. Har du f.eks. slem psoriasis og får medicinsk behandling, skal du til kontrol hver tredje måned. Så er det en stor lettelse at kunne komme forbi mig på øen«.

»Det er to forskellige lægeliv«

Klinikken drives fra et lokale på det tidligere Ærø Sygehus, der i dag er en afdeling under Odense Universitetshospital (OUH). »Hudlæge Lasthein« står der på skemaet på døren, som andre dage huser en kardiologisk sygeplejerske, en jordemoder og lægevagten. Inde i lokalet har Stine Lasthein et aflåst skab med sine ting. Hun skifter til arbejdstøjet og går ud for at hente dagens ­første patient. I Svendborg har hun personale og en assisterende speciallægekollega. Det har hun ikke her.

»Det er to meget forskellige lægeliv. Her er mere roligt. Der er kun mig og patienterne. I Svendborg har vi flere stuer i gang på samme tid, og jeg bliver tit kaldt ind. Samtidig kan patienterne komme ind fra gaden, hvis de er patienter i forvejen og har bekymringer eller skal i lysbehandling«.

En yngre mand skal have tjekket et modermærke, som Stine Lasthein episkoperer og hurtigt kan konstatere, er et benignt mørkfarvet compound nævus. Hun sender ham lettet ud ad døren igen.

»Sådan er der også en del besøg, der er. Vi tjekker en bekymring og kan sende patienten betrygget videre«. Forundersøgelser, podning af sår, biopsier og årskontroller er nogle af de ting, hun kan klare på Ærø. Hvis patienterne f.eks. skal have laserbehandling, fotodynamisk terapi til behandling af forstadier til hudkræft og basalcelle karcinom eller iontoforesebehandling, så må de en tur til Svendborg.

Her har Lastheins klinik som den eneste på Fyn også et såkaldt Bucky-apparat med bløde røntgenstråler, der bruges til behandling af psoriasis og kroniske kløetilstande, og derfor bliver patienter henvist langvejsfra til denne type behandling og selvsagt også patienterne fra Ærø.

Mange med hudkræft

En ny patient skal have tjekket en suspekt læsion på kinden. Stine Lasthein kigger gennem dermatoskopet. Det er basalcelle karcinom. Stine Lasthein spørger, om der er andre pletter, hun skal kigge på, nu hun er i gang. Patienten viser nogle mærker på ryggen, som Stine Lasthein hurtigt karakteriserer som » patina«.

»Det er det, vi kalder visdomspletter eller på lidt grimt dansk; ,gammelmandsvorter’, så dem lader vi bare være. Men her på skulderen har du endnu et sår, som også er basalcelle hudkræft, så vi skal have dig en tur til Odense, så du kan få det behandlet«.

Patina finder hun meget af på folk, men det sker også flere gange den dag, at Stine Lasthein ved at undersøge huden grundigt finder både forstadier og hudkræft.

Antallet af personer i Danmark, der får almindelig hudkræft (basalcelle karcinom og pladecellekræft), er stigende.

Denne dag fylder aktinisk keratose, som er en solskadeforandring i huden, der kan udvikle sig til pladecellekræft, også godt i programmet. Og samlet set står netop den lidelse for en tredjedel af hendes diagnosekoder på tværs af Ærø og Svendborg.

»Det er den kedelige pensionsopsparing, plejer jeg at sige. Det er jo konsekvensen af al den sol, man har fået over årene, og når der så kommer flere ældre i befolkningen, så bliver min tid hurtigt fyldt op. Lagt sammen med de andre diagnoser, så har efterhånden hver anden patient, jeg ser, hudkræft eller forstadier til hudkræft«.

Så selv om der i Region Syddanmark er kommet tre nye ydernumre inden for dermatovenerologi de seneste par år – to af dem på Fyn – har det ikke ændret efterspørgslen på Stine Lastheins kompetencer. I hendes hovedklinik får hun mange nye patienthenvendelser om dagen, og ventetiden for behandling af ikkeakutte hudsygdomme er aktuelt 22 uger.

Læge på landevejen eller i klinikken?

»Satellitpraksis« har eksisteret som begreb i Foreningen af Speciallæger (FAPS)’s overenskomst siden 2011. I 2021 lavede Danske Regioner og FAPS en fælles vision for speciallægepraksis. Her var udbredelsen af satellitpraksis i områder, hvor der ikke er behov for fuldtidspraktiserende speciallæger første anbefaling. Men der eksisterer fortsat kun ganske få aftaler om satellitpraksis.

Og der er da også nogle ulemper ved modellen. Transporttiden er den ene, men Stine Lasthein når heller ikke så mange patienter, som hun gør i sin hjemklinik. Typisk ser hun ca. 20 patienter pr. gang på Ærø, mens hun i Svendborg-klinikken når 30, foruden alle dem hun ser sammen med resten af personalet. På en typisk travl dag i klinikken i Svendborg, hvor også hendes assisterende speciallægekollega er på arbejde, når de ofte samlet op på 100 patienter på en dag.

Ud over at de er flere hænder, er en af grundene også, at hun ikke har en stram bagkant, som hun har på Ærø, hvor hun skal nå en færge.

Alligevel sætter hun pris på sin satellitfunktion.

»Arbejdsgangen er meget anderledes her – nu driller computeren f.eks. – og i det hele taget er det en uvant arbejdsdag. Men det er nu også det, jeg godt kan lide ved at have en satellit. Fremfor at jeg går i min vanlige rytme, bliver jeg udfordret ved, at der er nogle ting, hvor jeg lige skal tænke mig om, fordi jeg i Svendborg ville have andre muligheder ved hånden. Jeg synes også, det giver noget positivt, at jeg møder nogle andre typer patienter og måske nogle, der ellers ikke ville være kommet afsted. Og så på det ikkefaglige plan, så lærer jeg lidt om, hvad der sker her i lokalområdet, og det kan jeg godt lide«.

Inden hun henter næste ærøbo, når hun at ringe til en patient fra Svendborg-klinikken og fortælle, at et netop indkommet prøveresultat viser basalcelle karcinom. Hun får også teledermatologiske billeder i sin indbakke, som praktiserende læger har taget og sendt til hende. Dem når hun i en indlagt pause, og da en patient udebliver, når hun helt i bund med indbakken.

Dagens sidste patient bliver – ukarakte­ristisk – dagens eneste indgreb. Et mindre modermærke har udviklet sig lidt, og for at være på den sikre side fjerner Stine Lasthein det. Den lille lap hud på størrelse med en mindre ært kommer ned i et histologiglas og med ombord på færgen hjem, hvor den bliver sendt til nærmere analyse.