»Serien bør ses af alle der kommer i berøring med, ikke alene OxyContin, men alle typer opioider«

Da patentet på MSContin (en morfindepotablet) var ved at udløbe i slutningen af firserne, udviklede Richard Sackler et nyt produkt bestående af oxycodon i en depotformulering, som blev markedsført i 1996 af Purdue Pharma som OxyContin. Baseret på et femlinjersnotat i et medicinsk tidsskrift samt udokumenterede påstande om mindre risiko for afhængighed ved depottablettens frigivelsessystem, blev præparatet godkendt af FDA som et opioid, der ikke var nær så vanedannende som andre opioider. Denne påstand blev fulgt op af en aggressiv markedsføring. Sælgerne blev trænet i at omgå sandheden om risikoen for afhængighed, og lægerne blev inviteret til workshops og seminarer, hvor velanskrevne specialister inden for smertebehandlingen reklamerede for produktet. Begreber som gennembrudssmerter, individualized dosing, Pain as the 5th vital og »pseudo-addiction« blev alle udnyttet til at fremme salget af OxyContin.

Denne skrupelløse markedsføring sammen med lige så skrupelløse læger, der ukritisk udskrev recepter på OxyContin på et meget løst grundlag og uden nogen form for opfølgning, medførte inden for de første år efter lanceringen stor stigning i kriminalitet, misbrug og dødsfald.

I serien følger vi en landsbylæge, der i starten er skeptisk over for ordination af OxyContin, og som oplever, at patienter, som han har ordineret OxyContin, kommer ud i et misbrug. Men han tager selv OxyContin efter nogle costafrakturer, bliver afhængig og har meget vanskeligt ved at komme ud af det igen. Vi følger en af hans patienter, ung pige, som får OxyContin på grund af rygsmerter. Hun får voldsomme abstinenssymptomer, da hun skal aftrappes efter nogle ugers behandling, havner i et illegalt misbrug og taber til sidst kampen og dør af en overdosis.

Vi følger også tre statsadvokater i Virginia, der i 2002 bliver opmærksom på problemet, og deres kamp for at samle beviser mod Purdue, samt en meget ihærdig agent i Drug Enforcement Administration (DEA), der observerer det stigende illegale forbrug af OxyContin og kæmper en årelang kamp for at få begrænset ordinationsmulighederne og skærpet advarslerne på indlægssedlerne.

Serien bør ses af alle, som på den ene eller anden måde kommer i berøring med – ikke alene OxyContin, men opioider idet hele taget – f.eks. patienter, pårørende, sundhedsfaglige og ansatte i opioidproducerende medicinalfirmaer, fordi serien med al tydelighed viser, hvor galt det kan gå, hvis man ikke er meget påpasselig med indtagelse, ordination, opfølgning og aftrapning af opioidbehandlingen og meget opmærksom på tegn på afhængighed og misbrug. Man må dog også retfærdigvis sige, at serien giver et ensidigt billede af opioidbehandling og kun beskriver de ulykker, der kan opstå ved behandling med opioider, som hos mange kroniske smertepatienter kan være velindiceret og korrekt håndteret.

Læs også

Per Wennick går med sin nye dokumentar ind i jagten på sig selv