Skip to main content

SF og R går i brechen for lægers ytringsfrihed i Region Hovedstaden

SF og de Radikale i Region Hovedstaden vil have indført en ensartet kommunikationspolitik, der tilgodeser de ansattes – herunder lægers – ytringsfrihed. Og så kræver SF svar på, hvor mange der har været indkaldt til kammeratlig samtale efter at have ytret sig til medierne.

Nanna Skytt er en af de yngre læger, der er blevet kaldt til kammeratlig samtale af ledelsen efter at have ytret sig til medierne. Foto: Sarah Benter
Nanna Skytt er en af de yngre læger, der er blevet kaldt til kammeratlig samtale af ledelsen efter at have ytret sig til medierne. Foto: Sarah Benter

Dorte R. Jungersen, dorte.r.jungersen@gmail.com

13. aug. 2014
3 min.

Ytringsfrihed er på dagsordenen, når forretningsudvalget i Region Hovedstaden holder møde d. 16. september. Baggrunden er Ugeskriftets artikel "Vi skal jo bare snakke..." (nr. 16, 2014), hvoraf det fremgik, at to yngre læger i marts og april blev indkaldt til møde hos direktionen på Hvidovre Hospital, efter de havde ytret sig om 1813-ordningens konsekvenser for patienterne på Hvidovre Hospitals børneafdeling. Som det fremgik af artiklen, havde begge fulgt såvel de skrevne som uskrevne regler for ytringsfriheden til punkt og prikke.

Det er SF i regionsrådet, der har taget initiativ til at bringe sagen op i forretningsudvalget.

"På baggrund af Ugeskriftets artikel vil jeg gerne have, at vi drøfter det hensigtsmæssige i at indkalde medarbejdere til samtale, fordi de udtaler sig kritisk om forhold på deres arbejdsplads. Vi ønsker også at vide, hvor mange der har været indkaldt til sådanne samtaler - der åbenbart ikke kategoriseres som tjenstlige samtaler - på vores hospitaler," siger Lise Mūller, formand for SF i Region Hovedstaden.

Læs også: REPLIK - Torben Ø Pedersen: Det handler om et ordentligt samarbejde

Divergerende oplysninger

Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth spurgte den 3. februar, ”hvor mange tjenstlige samtaler der er gennemført som konsekvens af negative udtalelser i pressen omkring 1813?”

D. 23. april lød svaret, at koncerndirektionen ”ikke er bekendt med, at der som følge af udtalelser til pressen om 1813 har været gennemført tjenstlige samtaler efter de personaleretlige regler med ansatte medarbejdere i regionen.”

"Men det svar har jo altså vist sig ikke at være sandt," siger Lise Müller.

Ifølge hende er det nødvendigt, at de nuværende regler præciseres og udvikles, så at alle medarbejdere frit og åbent kan henvende sig til regionens politikere.

”SF foreslår derfor, at regionen udarbejder en kommunikations- og åbenhedspolitik, der afspejler en moderne region, der i dialog med de ansatte og omverdenen tager den vidtgående ytringsfrihed alvorligt. Mere fokus på åbenhed og ytringsfrihed er vi alle på tværs af partiskel enige om, og det blev sågar skrevet ind i konstitueringsaftalen efter valget. Så det må vi forpligte os på,” siger Lise Müller.

Læs også: KRONIK - Niels Høiby: Lægers ytringsfrihed er fortsat under pres

Nej til siet andenhåndsinformation

Men ikke bare de ansattes grundlovsbestemte ret til at ytre sig ligger SF på sinde.

"Som regionspolitiker er jeg ofte i tvivl om, hvad jeg må. Kan jeg tage ud og besøge et hospital for med egne øjne at opleve de forhold, som der måtte være utilfredshed med? Det har ikke været velset, at vi gjorde det. Jeg har fuld forståelse for, at vi selvfølgelig ikke bare kan komme rendende i tide og utide. Men konsekvensen er desværre, at vi må nøjes med at få oplysninger, der er siet igennem ledelseslaget. Og det er langt fra tilfredsstillende," siger Lise Müller.

Også det radikale medlem af regionsrådet Charlotte Fischer understreger vigtigheden af, at regionen vedtager en ny kommunikationspolitik.

”Den skal være ensartet for alle hospitaler - hidtil har de haft hver deres. Og den skal emme af åbenhed, tillid og højt til loftet. Det skal være velkomment og ses som en værdi, at medarbejderne deltager i den offentlige debat", siger hun.

"Vores ledere skal måles på, hvor gode de er til at skabe et sådant klima, og vores kommende arbejdsklimaundersøgelser skal derfor indrettes, så medarbejderne spørges om, hvorvidt de trygt føler de kan sige, hvad de mener. Artiklen i Ugeskriftet viser til fulde, hvor skidt et klima, vi har udviklet i denne region.”