Det var egentlig almenmediciner, hun ville være. Men hun blev i tvivl og tog også en introstilling i onkologi. Ved et tilfælde landede hun bagefter i en introstilling på socialmedicinsk afdeling. Som igen gjorde hende i tvivl.
Men én ting var Sandra Hansen ikke det mindste i tvivl om: Hun ville være læge i provinsen. Hvor hun bor, og hvor hun gerne vil gøre en forskel.
Den specialefaglige tvivl forsvandt også. Arbejdet på socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus gik i dybden med de tungeste patienter. Og som færdig socialmediciner ville hun komme ud i kommunerne og rådgive socialrådgivere i komplekse sager om borgere med mange helbredsmæssige problemstillinger.
»God tid til at fordybe sig i de mest udsatte patienter. Det er lige noget for mig«, fortæller Sandra Hansen.
Men det kræver en HU-stilling i samfundsmedicin. Et lille speciale, og stillingerne er få.
»Og jeg har ikke så spidse albuer. Så jeg var lidt afskrækket«, fortæller hun.
Men hun gik alligevel målrettet efter det. Chefen rådede hende til at få flere administrative opgaver på CV’et, så Sandra Hansen fik en uklassificeret stilling med en masse administrativt. Hun var også med i samarbejdet om en artikel til Lægehåndbogen og tog på ophold i Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og regionshuset. Hun meldte sig ind i Yngre Samfundsmedicinere, og hun pressede på for at få regionshuset i Sorø til at oprette en uklassificeret stilling til hende, dog uden held.
»Alt det gjorde jeg for at få noget på CV’et, så jeg kunne søge HU-stillingen,« fortæller hun.
Den søgte hun før sommerferien. Men hun kom ikke til samtale. Selvom hendes chef på socialmedicinsk afdeling mente, at hun havde gode chancer. Ansøgningen var god, og de havde gjort alt for, at hendes opgaver fyldte niveauerne ud for HU-stillingen.
Som ansøger har man ved afslag ret til en skriftlig tilbagemelding og mundtlig karrierevejledning, så man kan arbejde på at blive bedre kvalificeret. Sandra Hansen tog imod begge tilbud og fik at vide, at det især var det administrative, hun manglede.
»Det må være det administrative på samfundsniveau, de mener. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det«, siger hun frustreret.
For styrelserne i København tager ifølge hende ikke introlæger ind, der allerede har en introstilling, mens det omvendte godt kan lade sig gøre. Og hendes eget regionshus i Sorø har ikke længere lov til at have uddannelseslæger i samfundsmedicin, fordi husets eneste samfundsmediciner er stoppet.
»Så jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre mig mere attraktiv«, siger hun og koger hele sin forgæves rejse mod en HU-stilling i samfundsmedicin ned til:
»Det får jo en til at føle, at introlæger fra hovedstaden har nogle fordele i forhold til os i provinsen«, siger hun.
En kritik, som forstærkes af det billede, der står tilbage på hospitalet, hvor hun allerhelst vil arbejde.
»Jeg kender ikke nogen, som har fået en HU-stilling i samfundsmedicin i region Øst ved kun at have en introstilling i socialmedicin på Holbæk Sygehus«, siger hun.
Ikke hjulpet af systemet
Sandra Hansen er ikke alene om at opleve, at det kan være svært at komme i betragtning til HU-stillinger med en introstilling fra Region Sjælland. Lægefaglig vicedirektør på Holbæk Sygehus Dan Brun Petersen har rejst samme problemstilling i en kronik i Ugeskrift for Læger under overskriften: »Den lægelige videreuddannelse medvirker til geografisk ulighed i sundhed«. Her problematiseres de regler og normer, som videreuddannelsesregionen bestående af Sjælland og hovedstaden anvender, når læger skal videreuddanne sig til speciallæger.
Ifølge kronikken cirkulerer der beretninger blandt ansøgere i flere specialer om, at de ved afslag har fået karrierevejledning i form af budskabet: »Prøv at få en rigtig introduktionsstilling«. Underforstået: i Region Hovedstaden.
Det kritiseres altså i kronikken, at det kan være svært at komme i betragtning til HU-forløb i Videreuddannelsesregion Øst, hvis man ikke har haft intro på et hovedstadshospital, og det frygtes, at provinslæger i stedet må flytte til en større by, bruge dobbelt så lang tid på at kvalificere sig, måske endda opgive at blive speciallæger, eller at yngre læger helt holder sig fra at flytte til Region Sjælland i frygt for at forringe deres muligheder for videreuddannelse og fremtidige jobmuligheder.
»Vi kunne kalde det geografisk forskelsbehandling«, opsummeres det i kronikken.
Dan Brun Petersen uddyber problemstillingen over for Ugeskrift for Læger:
»De udfordringer, som et sygehus som vores har, hænger meget nøje sammen med de udfordringer, som yngre læger har, når de skal vælge deres karriere. Derfor er vi i endnu højere grad end andre sygehuse i de større byer afhængige af, at der er læger, der ser deres liv og karriere hos os. Vi er helt afhængige af, at lægerne tager nogle bestemte livsvalg, så der bliver løst sundhedsopgaver i hele Danmark og leveret sundhedsydelser til yderområderne også«, siger Dan Brun Petersen.
»Men de bliver ikke hjulpet af systemet for den lægelige videreuddannelse«, mener han.
Sjælland kvalificerer ikke
Det er der primært to årsager til, som Dan Brun Petersen ser det. Den ene er, at mange HU-forløb ligger på centrale sygehuse i de store byer, mens få ligger ude på de regionale sygehuse. Sygehusdirektøren fra Holbæk kunne godt tænke sig, at flere HU-forløb sluttede ude på provinshospitaler for at understøtte familie- og joblivet for de læger, der er forankret i provinsen.
Den anden årsag er, at der i systemet for den lægelige efteruddannelse ser ud til at være en præference for erfaringer fra store sygehuse, mens erfaringer fra mindre sygehuse ikke tæller lige så meget.
»Der ser man, når en læge forsøger at få en HU-stilling. En klar begrænsning ser ud til at være, hvis man har alternative erfaringer fra andre steder end dem, hvor specialet står stærkt«, siger Dan Brun Petersen.
»Det får jo en til at føle, at introlæger fra Hovedstaden har nogle fordele i forhold til os i provinsen«Sandra Hansen, HU-læge i almen medicin, Region Sjælland
Flere yngre læger fortæller til Ugeskrift for Læger, at de har erfaringer i den retning. En yngre læge, der ikke ønsker at stå frem med navn af frygt for karrieremæssige implikationer, er bosat i Region Sjælland, har introstilling fra et sygehus i provinsen og har bl.a. suppleret den med videnskabelige artikler. Alligevel lød det i afslaget fra ansættelsesudvalget i det søgte speciale, at det var en god idé at få erfaring fra et hospital i hovedstaden. I stedet lykkedes det ansøgeren at lande en HU-stilling i et andet speciale i første forsøg. Rationalet fra den anonyme yngre læge, som Ugeskriftet kender identiteten på, er:
»Der findes udpræget selvhøjtidelige specialer, hvor en intro fra et hospital i provinsen ikke regnes for noget som helst. Og så findes der specialer, hvor selvhøjtideligheden ikke spiller ind. Det er et kæmpe problem«.
En anden yngre læge, der er bosat i Region Sjælland, er Cecilie Thonesen Franck, som har en introstilling i pædiatri på Nykøbing Falster Sygehus. Hun har ved flere lejligheder hørt, når hun har været på kursus med kolleger fra Sjælland, at det er svært at få HU, når man ikke har haft intro på et hovedstadshospital.
»Det er almen viden«, siger hun til Ugeskrift for Læger.
Hun har ikke søgt HU-stilling i pædiatri endnu.
»Jeg tror ikke engang, at jeg vil forsøge. Når jeg kun har en introstilling hernedefra, så kvalificerer det mig ikke. Desuden har jeg ikke lavet noget særlig forskning, så jeg tror slet ikke, at jeg kan gøre mig gældende«, siger hun.
Domineret af Hovedstaden
En ildsjæl på området er Mathilde Baumann, der lige nu er i gang med en introstilling i almen medicin i Vestsjælland. Hun er medforfatter til føromtalte kronik. Hun har også erfaring med at få afslag ved ansøgning om hoveduddannelse i Videreuddannelsesregion Øst og har i den sammenhæng bidt mærke i, hvor få repræsentanter fra Region Sjælland, der var til stede i ansættelsesudvalget sammenlignet med Hovedstaden.
»Man får tanken, at det er svært for repræsentanter fra Region Sjælland at få regionens interesser igennem, når man er så massivt i undertal«, lyder hendes analyse.
Der findes tre videreuddannelsesregioner i Danmark, som tager sig af ansættelser til HU-stillinger. I Videreuddannelsesregion Øst tager man sig af alle HU-stillinger, både i Region Sjælland og Region Hovedstaden, undtagen HU-stillinger i almen medicin, som Region Sjælland selv ansætter til.
»Jeg kunne godt tænke mig, at man i systemet begyndte at kigge på, om der kunne være tale om unfair konkurrence, når Region Sjælland skal dele videreuddannelsesregion med så dominerende en region som hovedstaden«, siger Mathilde Baumann.
En årsag til den ulige adgang til HU-ansættelser, som nævnes i kronikken, er, at man i ansættelsesudvalg med en overrepræsentation af medlemmer fra Region Hovedstaden kan have en tendens til at vælge ansøgere, der ligner udvalgsmedlemmerne selv – altså har et såkaldt hovedstads-CV, der afspejler de mange muligheder i Hovedstaden for faglig specialisering, forskning og mange forskellige ansættelser, som yngre læger i Region Sjælland ikke har i samme grad.
»Det er ikke noget, der nødvendigvis bliver sagt højt eller tænkt bevidst, men der er nok en logik i, at det, man kender bedst fra sig selv, når man skal ansætte, også er det, man har en større tendens til at vælge. Hvis det er en læge, man har set på sin egen afdeling, eller fra en afdeling, man kender godt, er der nok større tendens til at tænke, at ansøgeren vil passe ind i det pågældende HU-forløb,« lyder det fra Dan Brun Petersen.
Men han peger også på en mere strukturel faktor. Nemlig øget fokusering på specialisering. Altså at man i specialerne vægter erfaring, som er meget specialespecifik og typisk fås på de højt specialiserede hospitaler i de store byer.
»Det er en udfordring for kandidater til HU-stillinger, som har en anden baggrund med mere bredde fra de mindre hospitaler«, mener Dan Brun Petersen.
Konsekvenserne af det øgede fokus på specialisering gør det svært at løse udfordringen med stadigt flere danskere, der lever længere, får multisygdom og har brug for generaliseret behandling. En udfordring, der er særligt stor i provinsen og er forværret af speciallægemangel. Region Sjælland, herunder Holbæk Sygehus, har svært ved at tiltrække og skabe nye speciallæger, påpeger Dan Brun Petersen.
»Vi oplever, at læger, der starter i introstilling hos os, springer fra, når de får en bedre intro et andet sted. Uagtet at vores introstillinger formelt kvalificerer lige så godt til HU-stillinger«, siger sygehusdirektøren.
Han peger også på konsekvensen for den enkelte læge:
»Den introlæge, der vælger os, kan være bekymret for, at de får svært ved at få speciallægeuddannelsen. Og sådan skal det ikke være«.
Ifølge vicedirektøren er det formentlig en oplevelse i flere specialer i flere dele af landet, at introlæger kan have svært ved at krydse regionsgrænser.
Retfærdig proces
Kristine Sarauw Lundsgaard er sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Øst, som sekretariatsbetjener de ansættelsesudvalg, der ansætter til HU-stillinger i Region Sjælland og Hovedstaden. Forholdt kritikken af, at det er svært at få HU-stillinger med intro fra Sjælland, påpeger hun, at der er stor forskel på, om man hører noget – altså rygter – eller om man ved noget – altså fakta.
Det sidste forudsætter ifølge sekretariatschefen, at man har hørt medlemmer af ansættelsesudvalget sige eksplicit til ansøgere, at de ikke har fået stillingen, fordi de har introstilling fra Sjælland.
»Det ville jeg blive meget overrasket over, hvis et ansættelsesudvalg har sagt. Fordi vores introstillinger er lavet sådan, at de selvfølgelig lever op til målbeskrivelsens krav og derfor regnes som ligeværdige. Det ville underminere hele systemet, hvis introstillinger ikke var ligestillet«, lyder det fra Videreuddannelsesregion Østs sekretariatschef.
»Jeg tror ikke engang, at jeg vil forsøge. Når jeg kun har en introstilling hernedefra, så kvalificerer det mig ikke«Cecilie Thonesen Franck, introlæge i pædiatri på Nykøbing Falster Sygehus
Omvendt kan hun godt forestille sig, at der i afslag til ansøgere bliver rådet til, at man gør mere af det, man endnu ikke har så meget af på CV’et. Her minder hun om, at specialernes faglige profil – de faglige krav, der skal til for at opnå en HU-stilling – går ud over, hvad en introstilling indeholder, og derfor er det sandsynligt, at ansøgere kan blive rådet til at gøre »noget andet« og »noget mere« for at højne chancerne.
»Ansættelsesudvalgenes opgave er at ansætte de mest kvalificerede kandidater. For at opnå de andre ting, der kræves ud over introstillingen, vil man nødvendigvis blive rådet til at gøre mere end det, man har gjort hidtil. Det kunne være at få erfaring fra en bestemt afdeling, men ikke et bestemt sygehus eller region«, siger Kristine Sarauw Lundsgaard.
Hun anerkender dog, at der kan være udvalgsmedlemmer, der har personlige holdninger til eller erfaringer med de forskellige sygehuse og hospitaler.
»Der er jo mennesker involveret her, og ansættelser foregår i spændet mellem mennesker/subjektivt og regler/objektivt. Men personlige holdninger skal selvfølgelig holdes ude af vurderingerne. Vores ansættelsesudvalg går meget professionelt til opgaven og vurderer ansøgere op imod specialets faglige profil og drøfter deres vurderinger med henblik på at opnå konsensus. Dette er med til at sikre en retfærdig proces«, siger Kristine Sarauw Lundsgaard og mener, at det i sidste ende handler om, at der er nogle specialer, hvor køen er rigtig lang, og i de specialer vil det uundgåeligt kræve meget for at opnå en tilstrækkelig høj placering i runden.
»Og så skal specialerne selvfølgelig med jævne mellemrum vurdere, om den faglige profil ser rigtig ud«, siger hun, men advarer mod, at eventuelt enkeltstående tilfælde opfattes som generelle problemer i ansættelsesudvalgene.
Statistik underbygger ikke kritik
Til kritikken af, at Region Sjælland er underrepræsenteret i ansættelsesudvalgene, svarer Kristine Sarauw Lundsgaard, at alle afdelinger, der indgår i uddannelsesforløb, er repræsenteret. Hun henviser tilbage til, at udvalget i fællesskab er ansvarlig for at besætte alle forløb ud fra den faglige profil og ikke ud fra repræsentanternes individuelle kriterier.
Dog har videreuddannelsessekretariatet hørt kritikken før i forhold til specialet samfundsmedicin, og VUR Øst har derfor undersøgt statistikken for netop det speciale. Specifikt har man undersøgt, om læger med introstilling fra Region Sjælland er stillet ringere end læger med andre introstillinger. »Vores tal viser, at der ikke forskelsbehandles ud fra introstillingens oprindelse. Så der kan vi i alt fald ikke genkende kritikken«, siger Kristine Sarauw Lundsgaard.
I forbindelse med Ugeskrift for Lægers henvendelse har Videreuddannelsesregion Øst også undersøgt statistikken for afslag inden for specialet pædiatri.
»Der kan vi heller ikke genkende kritikken«, fortæller Kristine Sarauw Lundsgaard.
Hun tilføjer, at hun selv har en introstilling i samfundsmedicin fra Region Sjælland og aldrig har oplevet det som en hæmsko.
»Tværtimod har jeg fået mulighed for at gøre nogle andre ting, ud over hvad en introstilling normalt indeholder, netop fordi det var i Region Sjælland. Jeg fik masser af ansvar og formel uddannelse oveni«, siger hun og tilføjer:
»Så måske er der også noget med fortællingen om introstillinger, som man godt kan gå i rette med. For når vi dykker ned i statistikkerne for i hvert fald samfundsmedicin og pædiatri, så underbygger de ikke den individuelle oplevelse«.
Hun understreger dog samtidig, at det ikke skal forstås sådan, at hun skyder kritikken til hjørne.
»Du hører mig ikke sige, at der ikke er noget om den sag. Jeg bliver nysgerrig på det. Det er selvfølgelig noget, vi bliver nødt til at interessere os for, så vi kan få skilt rygter fra fakta«, siger hun og oplyser, at temaet for næste møde i Videreuddannelsesregion Øst til marts er samarbejdet mellem de to regioner om uddannelsesstillinger.
Forlomme til Sjælland
Hvordan et mere »fair samarbejde« mellem de to regioner i Videreuddannelsesregion Øst kunne se ud fremover, giver Dan Brun Petersen og Mathilde Baumann flere bud på i deres fælles kronik.
De kunne godt tænke sig, at også afdelinger i Region Sjælland, som endnu kun er potentielle ansættelsessteder, er repræsenteret i ansættelsesudvalgene, og også at der er flere repræsentanter fra steder, der varetager den brede behandling.
De kunne også ønske sig, at flere HU-forløb blev tilrettelagt, så læger bosat i provinsen kunne blive der under hele deres hoveduddannelse. Dan Brun Petersen nævner eksempelvis anæstesiologi, hvor alle HU-forløb skal forbi Rigshospitalet.
»Det kunne man godt udfordre. Er det nu nødvendigt? Men der kan omvendt også være medicinske specialer, hvor det er godt at være på en stor enhed også«, siger han.
De to kronikører kunne desuden tænke sig en bredere definition af, hvad et »rigtigt CV er«, så også lokalt engagement, frivilligt arbejde og generalisterfaring tæller.
»Man kunne f.eks. kræve to-tre års klinisk erfaring fra andre områder, når man ansætter til HU-stillinger«, lyder det fra vicedirektøren på Holbæk Sygehus.
En af hans kæpheste er desuden, at det burde blive nemmere at skifte til andre specialer i løbet af lægelivet, netop fordi man i alle specialer bør specialiseres mere til det generelle, som han udtrykker det.
Mathilde Baumann mener, at man måske ligefrem skulle overveje at give Region Sjælland en forlomme i Videreuddannelsesregion Øst ved at lave fleksible og øremærkede forløb til perifert forankrede yngre læger.
»Vi kan jo alle sammen blive enige om, at de udsatte patienter skal have lidt mere, fordi behovet er større. Det princip kunne også gælde for regionerne, så det blev nemmere at skaffe speciallæger til provinsen, hvor behovet er stort, og hvor lægerne på nuværende tidspunkt helst ikke vil bo. Skulle man måske give Sjælland en forlomme, så der var HU-forløb reserveret til ansøgere fra Region Sjælland? Vi er i hvert fald nødt til at tænke på en anden måde, hvis Region Sjælland skal stå bedre i konkurrencen mod Hovedstaden om at sikre sig speciallæger«, mener Mathilde Baumann, som også har henvendt sig til Strukturkommissionen med sine forslag.
Også Dan Brun Petersen kan se for sig, at der forholdsmæssigt kunne være flere fra Region Sjælland i ansættelsesudvalgene. Så der ikke kun sidder få, men måske en tredjedel medlemmer fra Region Sjælland.
»Så man får gjort noget ved vægtningen mellem de to regioner. Det kunne man ændre relativt nemt«, mener han.
»Vores introstillinger er lavet sådan, at de selvfølgelig lever op til målbeskrivelsens krav og derfor regnes som ligeværdige. Det ville underminere hele systemet, hvis introstillinger ikke var ligestillet«Kristine Sarauw Lundsgaard, sekretariatschef, Videreuddannelsesregion Øst
Sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Øst Kristine Sarauw Lundsgaard er ikke tilhænger af »forlommer« til en region frem for en anden. Hun påpeger, at man netop i specialet almen medicin har skilt de to regioner ad, så Sjælland selv ansætter til sine HU-forløb.
»Men i almen medicin er vi udfordret på at få nok ansøgere i Region Sjælland. Så jeg er ikke enig i, at løsningen er at dele os mere op«, siger hun og minder også om, at der findes ansættelsesretlige regler for, at man ikke må give for- eller baglommer, der ikke er begrundet i kvalifikationer.
Og så synes hun i øvrigt, at vinden blæser kritikernes vej.
»Vi oplever et skifte i mindset. At ansættelsesudvalgene har stort fokus på hele vores videreuddannelsesregion og uddannelsespotentialet i Region Sjælland. Det er super vigtigt. Det er der ikke nogen tvivl om«, siger sekretariatschefen.
Kommer ikke tilbage
Sandra Hansen, der fik afslag til HU-stilling i samfundsmedicin, brænder stadig for at være med til at løse de store sundhedsudfordringer i sin egen bopælsregion, Sjælland. Det bliver bare ikke som samfundsmediciner, for det har hun opgivet. I stedet er hun startet HU-forløb i almen medicin, både fordi det var nemmere at få, og fordi hun kan blive i Region Sjælland under hele sit HU-forløb. Det er stadig hendes plan at arbejde på socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, hvor hun i øvrigt – bortset fra fire læger med samfundsmedicinsk speciale og én speciallæge i arbejdsmedicin – udelukkende får andre almenmedicinere som kolleger.
Cecilie Thonesen Franck har ikke bestemt sig endnu, men hvis hun insisterer på at forfølge specialet pædiatri, forventer hun, at hun må tage endnu en introstilling – denne gang i Region Hovedstaden – for derefter at søge en HU-stilling, der også primært foregår i København.
»Men jeg har tre små børn. Familiemæssigt vil det ikke hænge sammen, hvis jeg skal pendle i fem år. Så enten skal vi flytte os, eller også skal jeg finde på noget andet hernede«, siger hun med tanke på almen medicin.
»For så ser jeg også nogle børn«, siger hun.
Sandra Hansen har fundet sin løsning i almen medicin, men hun kunne godt tænke sig, at der kom forandringer. Gerne at der blev reserveret HU-forløb til introlæger fra Sjælland, og at der skabes flere HU-forløb, som udelukkende ligger i Region Sjælland.
»For det er rigtig vigtigt, at vi kan få lov til at blive i den region, hvor vi gerne vil ende«, siger hun.
Hvis Cecilie Thonesen Franck vælger at gå efter HU i drømmespecialet pædiatri, betyder det, at familien må bosætte sig i København.
»Og så kommer vi ikke nødvendigvis tilbage. Selvom problemet jo er, at der ikke kommer nok speciallæger herned – hvor vi i allerhøjeste grad har behov for dem«, siger hun.