Skip to main content

At skaffe en speciallæge kan være som at »fange fisk i Østersøen«

Bornholms sundhedsvæsen er fanget i et krydspres med for få faste læger, mange syge patienter og en helt speciel geografi. Men lægerne på øen oplever et sundhedsvæsen, hvor man kender sine patienter, og hvor de faglige udfordringer håndteres med lokale løsninger og tæt samarbejde.

Bornholms Hospital i Rønne i september 2026. Foto: Justine Høgh
Bornholms Hospital i Rønne i september 2026. Foto: Justine Høgh

Af Charlotte Kiil Poulsen, ckpo@dadl.dk, og Jens Nielsen, jen@dadl.dk

26. okt. 2026
5 min.

Igennem mange år gjaldede den gamle Far til fire-sang ud af højtalerne, når færgen fra Sjælland sejlede ind i Rønne Havn: »Du, min dejlige ferieø«. Og der er skønt og smukt på ferieøen Bornholm.

Men hverdagen på øen i Østersøen er også præget af en stribe udfordringer – og ikke mindst det bornholmske sundhedsvæsen er konstant udfordret af lægemangel og rekrutterings- og fastholdelsesproblemer og er i en slags kontinuerligt nødberedskab.

Samtidig er der en udfordring i demografien, og sygdomsbyrden på øen er betragteligt meget større end i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, som regionskommunen i sundhedssammenhæng hører til, og i store dele af det øvrige Danmark.

Så hvordan oplever og håndterer Bornholms læger – i almen praksis, i speciallægepraksis, i psykiatrien og på hospitalet i Rønne – hverdagen med for få faste læger, mange syge patienter og en helt speciel geografi, der også spiller ind på behandlingen? Hvordan får de det alligevel til at gå op? Hvordan finder de lokale løsninger? Og hvordan ser de på fremtidsmulighederne i og for det bornholmske sundhedsvæsen?

Ugeskrift for Læger har besøgt øen og beskriver hen over en artikelrække i de kommende måneder det bornholmske lægeliv. Vi har talt med både erfarne og unge læger, med fastboende læger og med pendlerlæger, der er med til at få tingene til at hænge sammen på hospitalet.

Bornholm i tal

Men først en tur ind i nogle af de bornholmske sundhedstal.

I forhold til sygdomsbyrde stikker Bornholm ud, når det kommer til forekomsten af en række sygdomme i Region Hovedstaden.

I regionens Sundhedsprofil 2025, der udkom tidligere i år, og som bl.a. opgør forekomsten af kroniske sygdomme hos borgere over 16 år, ligger Bornholm således på en lidet eftertragtelsesværdig førsteplads i en række af de kroniske sygdomme, rapporten omfatter. Et par eksempler:

Mens 11% af regionens voksne indbyggere gennemsnitligt set er multisyge – dvs. har to eller flere kroniske sygdomme – gælder det for 16% af bornholmerne.

Når det gælder KOL, har Bornholm procentuelt flest tilfælde i regionen: 4,2% af bornholmerne er ramt af KOL, mens regionsgennemsnittet er 2,5%.

En stor del af forklaringen på den bornholmske sygdomsbyrde er demografien. Den demografiske udvikling øger generelt og nationalt trykket på sundhedsvæsenet, men Bornholm er ekstra ramt:

Pr. 1. oktober var der 38.503 bornholmere. Mens næsten hver tredje bornholmer var 65 år eller derover, gjaldt det samme omkring hver femte på landsplan og godt hver tiende i Københavns Kommune.

Forekomsten af udvalgte sygdomme blandt borgere 16+ i Region Hovedstaden i 2025.

Det gode lægeliv – men der kunne være flere

Den anden side af problemet: manglen på (fastansatte) læger – både i almen praksis, i speciallægepraksis og på sygehuset.

For som en erfaren speciallæge i praksis i Hasle, Jakob Friis, siger, er det lidt »som at fiske i Østersøen at finde en ny speciallæge til Bornholm«:

»Der er ikke mange, der bider på«.

Men som øjenlæge Mette Correll, der »gik i garnet«, og flyttede fra Brøndby til Bornholm og i dag også er formand for Lægeforeningen på Bornholm, fortæller:

»Efter få dage havde jeg det bare sådan: ,Hold da op, det er fedt. Kan man have det så godt, både når man møder på arbejde, og når man går hjem igen?’«.

Bornholmerpakke for almen praksis

Her fremgår det, at Bornholm i flere år har været udpeget som både regionalt og nationalt lægedækningstruet område og fortsat er det i 2026.

Analysen viser, at der på daværende tidspunkt var »24 alment praktiserende læger fordelt på 26 aktive kapaciteter (inkl. regionsklinikken). De 26 kapaciteter er placeret på i alt 11 praksis på øen. Det betyder, at der i gennemsnit er lige knap 1.500 patienter pr. kapacitet.

Den viser også, at andelen af praksis på Bornholm, som har lukket for tilgang af nye patienter, i 2026 har været svingende, men på opgørelsestidspunktet var nået op på 82% – højere end i både 2025 og første halvår af 2026, hvor der i gennemsnit var lukket for tilgang i hhv. 77% og 61% af praksis. Og endelig viser analysen også, at tre af de 24 læger i almen praksis på øen var over 63 år.

I december 2025 vedtog Region Hovedstaden en særlig bornholmerpakke for almen praksis, der skal styrke lægedækningen på øen i 2026. Praktiserende læger kan bl.a. søge tilskud til at udvide deres praksis med flere lægekapaciteter eller ansætte personale, der kan aflaste lægerne. Derudover kan læger med et højt patienttal få økonomisk støtte.

Samlet status mangler

På Bornholm er der otte praktiserende speciallæger med ydernummer. To øjenlæger, to øre-næse-hals-læger, én dermato-venerolog, én psykiater, én pædiater og én anæstesiolog. Fire klinikker er i gang med et generationsskifte. Det gælder øjenklinikken i Hasle og tre klinikker i Rønne: hudklinikken, smerteklinikken og øre-næse-hals-klinikken.

Almen medicin og psykiatri er de to specialer, hvor man kan gennemføre hele sin videreuddannelse på Bornholm. På hospitalet i Rønne og i psykiatrien oplever man fremgang i antallet af yngre læger, der vælger Bornholm til.

Antallet af faste læger kunne dog godt være højere. En del løses med partnerskabsaftaler med Bispebjerg og Rigshospitalet, hvor læger fra forskellige afdelinger arbejder på to matrikler, og altså også i Rønne.

Ugeskrift for Læger har bedt Region Hovedstaden om at komme med deres bud på, hvor mange – og hvilke – praktiserende speciallæger og speciallæger i hospitalsregi, Bornholm aktuelt og i den kommende tid mangler, samt om at give et overblik over behovet for uddannelsesforløb på øen. Det er dog ikke lykkedes ved deadline på denne artikel.

De første artikler om det bornholmske sundhedsvæsen kan læses i Ugeskrift for Læger nr. 21/2026. Efterhånden som artiklerne udgives, kan de læses på ugeskriftet.dk/Bornholm