Skip to main content

Skal flere kunne blive speciallæge? Se her, hvad politikerne svarer

Skal medicinoptaget sænkes i de store byer? Og skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger? De to spørgsmål har Ugeskrift for Læger stillet en repræsentant fra alle partier, der stiller op til folketingsvalget den 24. marts. Seks kandidater har svaret.

Af Charlotte Kiil Poulsen, ckpo@dadl.dk

12. mar. 2026
8 min.

I det nuværende Folketing er der 12 partier. Nye Borgerlige, som i dag er i Folketinget, er ikke blevet opstillingsberettiget til dette valg. Det er Borgernes Parti derimod.

For de 11 partier (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet) har vi skrevet til de nuværende sundhedsordførere, herudover har vi skrevet til Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

De har alle modtaget samme spørgsmål, som de er blevet bedt om at svare skriftligt på.

Den eneste nuværende sundhedsordfører, der ikke genopstiller, er Alternativets Karin Liltorp. Her har vi også henvendt os til partiet.

Vi har fået svar fra seks politikere. Deres svar kan læses i denne artikel. 

Stinus Lindgreen, Radikale Venstre

Foto: Steen Brogaard

Skal medicinoptaget sænkes i de store byer?

»Tallene viser, at vi uddanner for mange læger, men jeg ønsker, at den endelige beslutning bygger på et bedre datagrundlag«Stinus Lindgreen, Radikale Venstre

»Vi skal ikke uddanne læger til arbejdsløshed. Det er spild af samfundets ressourcer, og det er spild af dygtige lægestuderendes potentiale og tid. Det er bekymrende, at der er nyuddannede læger, som efter endt KBU er nødsaget til at gå på dagpenge, fordi de ikke kan finde en introduktionsstilling. Det viser med al tydelighed, at der mangler sammenhæng.

Jeg er bestemt ikke afvisende over for at sænke studieoptaget i de store byer. Tallene viser, at vi uddanner for mange læger, men jeg ønsker, at den endelige beslutning bygger på et bedre datagrundlag. Vi skal hurtigst mulig have belyst problematikken, så vi kan lave den mest hensigtsmæssige dimensionering – herunder også, hvor mange og hvilke speciallæger vi får behov for i fremtiden«.

Skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger?

»Ja, den problemstilling har jeg rejst over for ministeren ved flere lejligheder. Vi har jo ikke lægemangel – vi har mangel på speciallæger. Vi skal hurtigst muligt have oprettet flere intro- og HU-forløb, så vi kan få dygtige speciallæger ud i landet og hjælpe dér, hvor man mangler dem. Hverken patienter eller læger er tjent med den nuværende situation, hvor vi ser flere dygtige læger, som går på dagpenge.

Vi skal selvfølgelig kun oprette intro- og HU-forløb i det omfang, at lægerne reelt kan få den nødvendige faglige oplæring i deres specialer. Vi mangler speciallæger inden for mange områder såsom psykiatri, geriatri og almen medicin. Sygdomsbyrden forventes at vokse betydeligt i de kommende år i takt med det øgede antal af ældre, og antallet af børn og voksne med diagnoser stiger også. Det er et komplekst regnestykke, og vi skal finde den helt rigtige balance mellem udbud og efterspørgsel«.

Monika Rubin, Moderaterne

Foto: Marie Hald
»Hvis optaget skal ændres, bør det ske ud fra hensynet til lægedækning og uddannelseskvalitet i hele landet – ikke som en mekanisk nedskæring i de største byer«Monika Rubin, Moderaterne

Skal medicinoptaget sænkes i de store byer?

»Hvis unge læger oplever flaskehalse, eller hvis vi risikerer at uddanne flere, end der er realistiske karriereveje til, skal vi tage det alvorligt. Derfor er det afgørende, at de fremskrivninger, vi lægger til grund for dimensioneringen af medicinoptaget, er så solide som muligt. I dag er der betydelig usikkerhed i prognoserne.

Færdiguddannede læger arbejder ikke kun på hospitaler, men også med forskning, i life science, i den private sundhedssektor, med administration eller andre samfundsfunktioner. Derfor mener jeg ikke, at løsningen først og fremmest er at sænke optaget i de store byer. Den vigtigste opgave er at sikre bedre sammenhæng i hele uddannelseskæden og en klogere geografisk fordeling. Med sundhedsreformen har vi taget skridt i den retning ved at opbygge kapacitet i bl.a. Aalborg, Esbjerg og Køge.

Hvis optaget skal ændres, bør det ske ud fra hensynet til lægedækning og uddannelseskvalitet i hele landet – ikke som en mekanisk nedskæring i de største byer. Pointen er ikke bare at skære ned, men at fordele kapaciteten klogere«.

Skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger?

»Ja, det er nødvendigt. Hvis vi uddanner flere læger, skal der også være realistiske muligheder for at komme videre i speciallægeuddannelsen. Ellers flytter vi bare flaskehalsen. Derfor er der brug for flere intro- og HU-forløb, især i de specialer og dele af landet, hvor manglen på speciallæger er størst.

Målet må ikke bare være flere læger, men flere speciallæger de rigtige steder i landet. I 2025 hævede vi dimensioneringen, så der fra 2026 kan uddannes op til 1.270 speciallæger årligt, herunder flere forløb i almen medicin, og i 2026 blev der meldt 30 ekstra hoveduddannelsesforløb ud målrettet specialer og områder med størst behov«.

Per Larsen, Konservative

Foto: Marie Hald
»Man burde have reduceret optaget på de største universiteter, så vi ikke ender med tusindvis af arbejdsløse læger« Per Larsen, Konservative

Skal medicinoptaget sænkes i de store byer?

»Jeg er fuldstændig enig med Camilla Rathcke og Yngre Læger. Det er ganske uhensigtsmæssigt at uddanne væsentlig flere læger, end dem der er behov for.

Problemet er jo, at SVM-regeringen har øget optaget på medicinstudiet decentralt, hvilket er ganske fornuftigt. Men så burde man have reduceret optaget på de største universiteter, så vi ikke ender med tusindvis af arbejdsløse læger. Vi har jo i alt for mange år uddannet for få læger, men nu risikerer vi at uddanne dygtige læger til arbejdsløshed. Det vil jeg tage op som det første efter valget«.

Skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger? 
»Der er helt sikkert behov for at øge kapaciteten, så der bliver flere introstillinger og hoveduddannelsesforløb. Der mangler rigtig mange speciallæger på hospitalerne og dertil kommer behovet for 2.000 flere praktiserende speciallæger, som er aftalt i sundhedsreformaftalen.

Det er altså trist, hvis lægerne skal gå arbejdsløse i kortere eller længere tid, og måske ad flere omgange, inden de kan komme videre og forhåbentlig blive speciallæger«.

Kirsten Normann Andersen, SF

Foto: Marie Hald
»Det er på høje tid, at vi også stiller krav til de største private hospitaler om at bidrage til uddannelse af flere speciallæger« Kirsten Normann Andersen, SF

Skal medicinoptaget sænkes i de store byer?

»Ja, medicinoptaget i de store byer skal sænkes i en tid, hvor vi åbenlyst kommer til at uddanne alt for mange læger til arbejdsløshed, mens vi omvendt kommer til at mangle speciallæger. Det vidner om forkerte prioriteringer, og det har hverken lægerne eller samfundet råd til.

Lægeforeningen spiller en afgørende rolle, når det gælder analyser i forhold til det fremtidige behov for flere uddannelsespladser – sådan som andre faglige organisationer også gør det på deres områder. De har så at sige fingeren på pulsen, og derfor skal de også inddrages i spørgsmål om dimensionering. Men Folketinget skal også lægge sig i selen for en mere helhedsorienteret planlægning, hvor Uddannelsesministeriet og Sundhedsministeriet samarbejder om de rigtige løsninger«.

Skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger?

»Ja. Det er grænsende til absurd, at vi på den ene side har lavet reformer, som efterspørger flere speciallæger, og på den anden side har arbejdsløse læger, som ikke kan få et hoveduddannelsesforløb. Vi skal sikre hoveduddannelsesforløb på specialer, hvor der åbenlyst er mangel på speciallæger, og hvis der er et behov for en særlig indsats for at sikre, at vi f.eks. får uddannet speciallæger i almen medicin nok, så skal der findes en løsning på det.

Men jeg er også optaget af, at særligt de private hospitaler rekrutterer flere og flere speciallæger, og det er på høje tid, at vi også stiller krav til de største private hospitaler om at bidrage til uddannelse af flere speciallæger – f.eks. på det ortopædkirurgiske område«.

Peder Hvelplund, Enhedslisten

Foto: Marie Hald
»Der bør absolut oprettes flere intro- og hoveduddannelsesforløb, så vi kan få uddannet flere dygtige speciallæger« Peder Hvelplund, Enhedslisten

Skal medicinoptaget sænkes i de store byer?

»Der er et helt åbenlyst problem med, at vi er i gang med at uddanne for mange læger – og det er helt urimeligt og dumt, at vi uddanner læger, som ingen vil ansætte. Det har ingen gavn af, hverken de unge studerende, patienterne, samfundsøkonomien eller uligheden i sundhed.

Det er derfor fornuftigt at tilpasse medicinoptaget og samtidig sikre en god geografisk fordeling af nyuddannede læger ved at sænke medicinoptaget i de store byer. I forhold til at rette op på problemerne med skæv lægedækning, har det jo vist sig at være en virkelig god idé at placere en lægeuddannelse i Aalborg«.

Skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger?

»Der bør absolut oprettes flere intro- og hoveduddannelsesforløb, så vi kan få uddannet flere dygtige speciallæger. Det er helt håbløst, at regeringen ikke har sikret, at antallet af hoveduddannelsesforløb følger med, når vi begynder at uddanne flere læger. Det er jo utilstrækkeligt kun at kigge på den ene del af et længere regnestykke.

Vi har et stort behov for flere speciallæger i en række centrale specialer som psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri og i dele af landet. Hvis vi reelt vil sikre en styrket psykiatri og et sundhedsvæsen med lige adgang, uagtet hvor man bor i landet, skal vi også sikre sammenhæng mellem antallet af uddannede læger og intro- og hoveduddannelsesforløb.

I Enhedslisten er vi optaget af, at vi bruger fællesskabets skattekroner på at uddanne til fællesskabets sundhedsmæssige behov«.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Foto: Marie Hald
»Ja, der skal oprettes flere relevante intro- og HU-forløb, så vi undgår flaskehalse og får flere speciallæger dér, hvor manglen er størst« Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Skal medicinoptaget sænkes i de store byer?

»Dansk Folkeparti mener, at dimensioneringen skal tage udgangspunkt i patienternes behov – ikke i symbolpolitik. Udfordringen er i høj grad geografisk skævhed: Mange områder mangler læger, mens de store byer tiltrækker flest. Derfor er løsningen ikke nødvendigvis et generelt lavere optag, men en bedre styring af, hvor uddannelse og de kliniske forløb ligger, så uddannelsen i højere grad understøtter lægedækningen i hele landet – bl.a. ved at fordele uddannelsesstillinger bedre og se på flere uddannelsesmuligheder uden for de største byer«.

Skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger?

»Ja, der skal oprettes flere relevante intro- og HU-forløb, så vi undgår flaskehalse og får flere speciallæger dér, hvor manglen er størst, især i almen medicin og i lægedækningstruede områder.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at antallet af uddannelsespladser i speciallægeuddannelsen justeres i overensstemmelse med de aftalte målsætninger og det reelle behov, og at fordelingen af stillinger i højere grad følger lægedækningen«.